Årsrapport 2024

CVR-nr. 17 91 28 28

2024

Årsrapport

Årsrapport for 2024 godkendt på Sparekassen Kronjyllands repræsentantskabsmøde 26. marts 2025.

Bo Holse, dirigent

Selskabet

Sparekassen Kronjylland

Tronholmen 1

8960 Randers SØ

Telefon 89 12 24 00

Hjemmeside sparkron.dk

E-mail sparkron@sparkron.dk

CVR-nr. 17 91 28 28

Revision

EY Godkendt Revisionspartnerselskab

Værkmestergade 25

8000 Aarhus C

Bestyrelse

Fhv. statsautoriseret revisor, Peter H. Christensen, formand (f. 1954)

Fhv. bankdirektør Leif F. Larsen, næstformand (f. 1952)

Kommunikationsmedarbejder og fællestillidsrepræsentant Jens Frovin Stampe Dahl (f. 1967)

AML-koordinator Stinne Harboe (f. 1980)

Konsulent Jesper Tjørnager Jakobsen (f. 1985)

Selvstændig Charlotte Jepsen Knigge (f. 1969)

Advokatpartner Mette Haase Lindhardt (f. 1978)

Direktør Hans-Jørgen Olsen (f. 1967)

Erhvervsrådgiver Gitte Stuhr Petersen (f. 1981)

Direktion

Administrerende direktør Klaus Skjødt (f. 1965)

Revisionsudvalg

Peter H. Christensen, formand

Jesper Tjørnager Jakobsen

Leif F. Larsen

Hans-Jørgen Olsen

Risikoudvalg

Leif F. Larsen, formand

Peter H. Christensen

Mette Haase Lindhardt

Nominerings-, vederlags- og ESG-udvalg

Peter H. Christensen, formand

Jesper Tjørnager Jakobsen

Charlotte Jepsen Knigge

| Årsrapport 2024

Oplysninger om Sparekassen Kronjylland

afdelinger

medarbejdere

900

kunder

195.000

2024 kort fortalt

38.000

Garanter

7,2

milliarder kroner

Egenkapital

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

2020 2021 2022 2023 2024

Milliader

250

450

650

850

1.050

1.250

2020 2021 2022 2023 2024

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

2020 2021 2022 2023 2024

Milliader

BALANCE, milliarder kroner

RESULTAT FØR SKAT, millioner kroner

EGENKAPITAL, milliarder kroner

Samfundet

Kunderne

Kernen

Medarbejderne

Sparekassen

Du får økonomisk tryghed

Du får hurtigt svar

Du får ﬂere muligheder

Du hører fra os

Du får nemt fat i os

Dét lover vi

| Årsrapport 2024

Oplysninger om Sparekassen Kronjylland ......................2

Ledelsesberetning .............................................................5

Bæredygtighedsrapport 22

Sparekassen Kronjyllands koncernregnskab ............... 81

Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse 81

Balance 82

Egenkapitalopgørelse 83

Kapitalopgørelse 84

Noteoversigt 85

Noter 86

Sparekassen Kronjyllands regnskab ........................... 120

Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse 120

Balance 121

Egenkapitalopgørelse 122

Kapitalopgørelse 123

Noteoversigt 124

Noter 125

Påtegninger og erklæringer ..........................................141

Ledelsespåtegning 141

Den uafhængige revisors revisionspåtegning 142

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset

sikkerhed på bæredygtighedsrapportering 144

Repræsentantskab ........................................................146

| Årsrapport 2024

Ledelsesberetning

2024

Den geopolitiske situation er fortsat meget

urolig med en lang række krige og kriser. Det har

også præget økonomien og de finansielle marke-

der, da usikkerheden naturligt har forplantet sig

hos både forbrugere, virksomheder og regerin-

ger verden over. Men trods en periode med høj

inﬂation og store rentestigninger har den globale

økonomi i hvert fald foreløbig undgået en reces-

sion.

I mange lande har virksomhederne opretholdt

en høj efterspørgsel efter arbejdskraft, som der

står i Økonomisk Redegørelse fra Økonomimini-

steriet i december. Her konkluderer de også, at

det er lykkedes hurtigt at få nedbragt inﬂationen

på tværs af lande, samtidig med at ledigheden

generelt er forblevet på et lavt niveau. Derfor

er der også en tro på, at der vil være vækst i

verdensøkonomien i de kommende år, selv om

den forventeligt bliver beskeden.

Det er dog også tydeligt, at der er store forskelle

mellem landene. I mange europæiske lande har

der siden 2022 været en stagnation, som blandt

andet hænger sammen med den høje inﬂation og

de pengepolitiske renteændringer, der har været

brugt til at dæmpe efterspørgslen med henblik

på at bringe inﬂationen ned. Inﬂationen ligger

nu tæt på de målsætninger, som centralbankerne

har, og derfor har vi i 2024 set ﬂere rentesænk-

ninger i både USA og Europa, hvor også den

danske nationalbank er fulgt med.

I store dele af Europa og Danmark ser vi også, at

købekraften er steget betydeligt over de seneste

år. De tøver dog med at forbruge og investere,

| Årsrapport 2024

Hovedaktivitet

Sparekassen Kronjylland er en dansk garantsparekasse med hovedsæde i Randers. Sparekassen

henvender sig primært til private kunder samt små og mellemstore virksomheder indenfor

markedsområdet. De ﬂeste af Sparekassens afdelinger ligger i Jylland. Derudover har Sparekassen

afdelinger på Sjælland, ligesom der er en afdeling i Odense.

Hovedaktiviteten i Sparekassen er som full-service pengeinstitut at formidle og rådgive om finan-

sielle produkter indenfor indlån, udlån, leasing, realkredit, investering, pension, formueforvaltning,

forsikring, betalingskort med videre. Sparekassen håndterer desuden børshandel, udenlandske

overførsler og lignende for andre pengeinstitutter.

hvilket formentlig hænger sammen med den

periode med inﬂation, vi er på vej ud af, samt

den nævnte usikkerhed om den geopolitiske

udvikling.

Danmark har gennem hele perioden stået stærkt

sammenlignet med mange andre lande, og derfor

forventer både Økonomiministeriet og en række

økonomer, at de kommende år vil byde på høj-

konjunktur. Det er særligt medicinalindustrien og

eksporten, der trækker op, og her er der en vis

usikkerhed knyttet til, hvad USA’s nyligt tiltrådte

præsident, Donald Trump, gør på toldområdet.

Uanset dette står dansk økonomi dog i en stærk

position, som giver et godt udgangspunkt for

vækst de kommende år. Ikke mindst når den

europæiske økonomi generelt begynder at bedre

sig.

Beskæftigelsen kan dog falde de kommende

år, da der typisk er en forsinket tilpasning hos

virksomhederne i forbindelse med konjunktur-

ændringer, som vi har set med inﬂation og

stigende renter. Samlet tror vi dog på, at dansk

økonomi står godt rustet til den usikre tid, om

end det også er naturligt med en forsigtighed fra

forbrugere og virksomheder.

Det er således et usikkert politisk og samfunds-

økonomisk landskab at drive pengeinstitut i.

Derfor er det også meget positivt, at Sparekassen

fortsat formår at udvikle forretningen blandt

andet med en meget markant kundevækst. Spare-

kassen havde forud for året sat et ambitiøst

kundemål, som har ansporet til en lang række

lokale indsatser, der hver især har bidraget til den

meget ﬂotte vækst, der betyder, Sparekassen

nu har næsten 195.000 kunder. Ovenikøbet er

langt størstedelen af den gode udvikling sket

i Sparekassens prioriterede segmenter. Det

understreger også, at mange danskere i en urolig

tid søger mod pengeinstitutter, der kan give

dem god rådgivning og ikke mindst økonomisk

tryghed. Det er klassiske kernekompetencer for

Sparekassen, og derfor er det også positivt, at

det netop er dem, der er grundlaget for den gode

udvikling.

Årets resultat

Årets resultat er det bedste i Sparekassens

historie trods et år med stor samfundsøkonomisk

og geopolitisk uro samt faldende renter. Det er

naturligvis meget tilfredsstillende, at Sparekassen

i dette miljø kan skabe så stærkt et resultat.

Det vidner om, at de seneste års investeringer i

vækst og kundetilfredshed har en positiv eekt

på Sparekassens udvikling og indtjening. Samlet

lander Sparekassen et resultat før skat på 1.072

millioner kroner. Det er 50 millioner kroner mere

end i 2023, hvor resultatet før skat var 1.022 mil-

lioner kroner. Ved halvåret fastholdt Sparekassen

sine forventninger til et resultat før skat på

mellem 800 millioner og 900 millioner kroner.

Resultatet er dermed over forventningerne, da

indtjeningen i andet halvår samt nedskrivning-

erne og særligt kursreguleringerne har udviklet

sig mere positivt end ventet. Efter skat er årets

resultat på 836 millioner kroner mod 759 millioner

kroner i 2023.

Hovedposter

I hovedposter ser koncernresultatet og balanceudviklingen ud som følger:

(sammenligningstal er i forhold til 2023, hvis ikke andet er anført)

∙ Årets resultat før skat er på 1.072 millioner kroner, 836 millioner kroner efter skat, mens det

i 2023 var på henholdsvis 1.022 millioner og 759 millioner kroner. Resultatet er højere end det

forventede ved halvåret.

∙ Basisindtjeningen før nedskrivninger er faldet til 1.070 millioner kroner fra 1.214 millioner

kroner i 2023.

∙ Netto renteindtægterne er på 1.470 millioner kroner mod 1.460 millioner kroner i 2023.

∙ Gebyrindtægterne er på niveau med 2023, da de i 2024 udgør 662 millioner kroner mod 669

millioner kroner sidste år.

∙ Kursreguleringerne bidrager med 267 millioner kroner mod 221 millioner kroner i 2023.

∙ Nedskrivningerne er på 28 millioner kroner, mens de i 2023 var på 124 millioner kroner.

∙ Udgifterne til personale og administration er steget til 1.270 millioner kroner, hvilket udover

overenskomstmæssige lønstigninger blandt andet er et udtryk for investering i it-udvikling,

kundevækst og nye afdelinger.

∙ Udlånet er steget med 8 procent til 25,5 milliarder kroner.

∙ Indlånet er steget med 7 procent til 32,1 milliarder kroner, og Sparekassen har således fortsat

et markant indlånsoverskud.

∙ Kapitalprocenten er på 24,8, hvilket giver en overdækning på 15,4 procentpoint i forhold

til det individuelle solvensbehov. Det svarer til en overdækning på 4,5 milliarder kroner.

∙ Bestyrelsen indstiller, at garanterne får 3,5 procent i rente af deres garantkapital.

| Årsrapport 2024

Investeringer i fremtiden og pres på rentemargi-

nalen betyder, at basisindtjeningen før nedskriv-

ninger er faldet fra 1.214 millioner kroner til

1.070 millioner kroner. Trods faldet er det fortsat

et meget tilfredsstillende niveau, som vidner

om en stærk kerneforretning. I Sparekassen

tænker vi langsigtet med det formål at skabe en

stærkere Sparekasse for fremtiden. Det er dog

stadig vigtigt med en god basisindtjening, da det

er fundamentet for, at Sparekassen hele tiden

kan udvikle forretningen, så der også i fremtiden

er en stærk, værdibåret Sparekasse til glæde for

kunder, medarbejdere og samfundet.

Netto renteindtægterne er trods en faldende

rentemarginal henover året steget fra 1.460

millioner kroner til 1.470 millioner kroner. Som

omtalt har Nationalbanken sænket renten fire

gange henover 2024, hvilket har påvirket rente-

marginalen negativt. Derfor er det også særligt

positivt, at Sparekassen grundet vækst alligevel

formår at øge renteindtægterne.

Både i 2023 og 2024 har der været begrænset

aktivitet i samfundet i form af bolighandler,

låneomlægninger og investeringer. Sparekassen

har dog både via nye kunder og tæt kontakt

med eksisterende kunder formået at fastholde

et godt niveau for gebyrindtægterne. I 2024 er

de på 662 millioner kroner, mens de i 2023 var

på 669 millioner kroner. Mange realkreditkunder

benyttede de stigende renter i årene op til 2023

til at konvertere deres lån. Hvis renterne falder

yderligere, er der dermed et stort potentiale i

mulige nedkonverteringer de kommende år.

Samlet er netto rente- og gebyrindtægterne

steget med 2 procent. Netto rente- og gebyr-

indtægterne er på 2.114 millioner mod 2.083

millioner kroner i 2023.

Den faldende rente har haft en positiv indﬂydelse

på Sparekassens kursreguleringer, da obligations-

kurserne generelt er steget. Sparekassen har

altid haft og har fortsat en forsigtig tilgang til

at placere sin egenbeholdning. Dermed har de

betydelige udsving på de finansielle markeder kun

i mindre grad påvirket Sparekassen. Sparekassen

øgede dog renterisikoen en anelse i løbet af 2023

med udsigt til faldende renter i blandt andet

2024, og den strategi har vist sig at være rigtig.

Kursreguleringerne er steget med 21 procent i

forhold til sidste år, hvor de lå på 221 millioner

kroner. I 2024 er de på 267 millioner kroner.

Udover en god kursudvikling på obligations-

beholdningen er de også positivt påvirket af

udvikling en på sektoraktier.

Udgifter til personale og administration er

steget fra 1.102 millioner til 1.270 millioner

kroner. Baggrunden for stigningen er blandt

andet overenskomstmæssige lønstigninger på

3,70 procent. Derudover har Sparekassen fortsat

sine investeringer i både eksisterende og nye

afdelinger samt den support, som rådgiverne kan

trække på i deres rådgivning af kunderne. Det

er Sparekassens strategi at tænke langsigtet,

og derfor investerer Sparekassen konstant i at

blive stærkere på lang sigt. Endelig har også it-

omkostninger bidraget til de stigende omkost-

ninger. Der er blandt andet investeret betydelige

KONCERN 2024 2023

Netto rente- og gebyrindtægter

2.114.266 2.082.969

Kursregulering – handelsindtjening og sektoraktier

237.881 229.483

Andre driftsindtægter

83.367 89.989

Basisindtægter 2.435.514 2.402.441

Udgifter til personale og administration

-1.270.089 -1.102.204

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

-95.782 -85.833

Basisudgifter -1.365.871 -1.188.037

Basisindtjening 1.069.643 1.214.404

Nedskrivninger

-28.192 -124.463

Kursregulering – øvrige

29.532 -8.562

Resultat af kapitalandele

14.387 -48.372

Øvrige poster

-13.112 -10.829

Resultat før skat 1.072.258 1.022.178

Tabel 1. Sammensætning af basisindtjeningen, 1.000 kroner

| Årsrapport 2024

ressourcer i udviklingen af løsninger, der gør det

nemmere for både kunder og medarbejdere. De

stigende omkostninger er dermed et udtryk for

Sparekassens langsigtede fokus på at skabe en

endnu stærkere Sparekasse.

Resultatet af kapitalandele i associerede

virksomheder var sidste år betydeligt negativt

påvirket af EgnsINVEST som følge af nedskriv-

ninger på en række af deres tyske ejendomme.

Resultatet af kapitalandele i associerede virk-

somheder trak derfor i 2023 resultatet ned med

48 millioner kroner, mens de i år bidrager posi-

tivt med 14 millioner kroner, som er på niveau

med tidligere år.

Nedskrivningerne er på blot 28 millioner kroner

mod 124 millioner kroner i 2023. I 2023 var det sær-

ligt øgede konjunkturafhængige nedskrivninger,

der var årsagen til de højere nedskrivninger.

Sparekassen har desuden i 2024 øget det ledelses-

mæssige skøn med 21 millioner kroner, så det

nu er på 238 millioner kroner. Til gengæld ser

vi fortsat meget få individuelle nedskrivninger,

hvilket er et tegn på både en stærk kreditbog

og generelt solide økonomiske forhold hos

Sparekassens kunder.

Samlet viser resultatet, at Sparekassen trods

investeringer i fremtidig vækst og usikker

samfundsøkonomi formår at skabe en stærk

indtjening på tværs af sine forretningsområder.

Samtidig understreger resultatet, at Sparekassens

strategi med at fokusere på at udvikle kerne-

forretningen er den rigtige.

Balance og kapital

Udlånet er steget med 8 procent mod 15 procent

i 2023. Det er meget tydeligt, at investerings-

lysten i samfundet er på et relativt lavt niveau

grundet usikkerheden om samfundsøkonomien

– både hos private og virksomheder. I lyset af

det er det positivt, at Sparekassen fortsat har en

god vækst i udlånet. Væksten er sket både via

øgede forretninger med nuværende kunder og

tilgang af nye kunder. Udlånet er steget fra

23,6 milliarder kroner til 25,5 milliarder kroner.

Indlånet er steget med 7 procent til 32,1 milliarder

mod 30,1 milliarder kroner i 2023. Det er et ud-

tryk for, at der trods øgede leveomkostninger og

lavere vækst fortsat sker en betydelig opsparing

hos kunderne, ligesom Sparekassen også har

haft en stor tilgang af kunder. Sparekassen

har forskellige indlånsprodukter, der passer til

de enkelte kunder, og mange har blandt andet

benyttet sig af muligheden for at få særlige

opsparingskonti med en relativt høj forrentning.

Derudover vælger mange kunder at investere

deres penge både i Sparekassens produkter og

direkte på markederne.

Sparekassen har med denne udvikling fortsat

et betydeligt indlånsoverskud på 6,5 milliarder

kroner, hvilket er en anelse højere end i 2023.

Det er et højt og tilfredsstillende niveau.

Den fortsatte tilgang af kunder og opbakning

til Sparekassen viser sig også ved, at garant-

kapitalen er steget med 7 procent. Generelt

oplever vi en stor interesse for garantmodellen,

og Sparekassen har nu næsten 38.000 garanter.

Sparekassen har besluttet, at den enkelte garant

maksimalt kan indskyde 100.000 kroner. Det er

en relativt lav grænse, som både sikrer tryghed

hos den enkelte garant og en stor spredning

af garantkapitalen, der nu er på 1,6 milliarder

kroner.

Sparekassens bestyrelse ønsker, at garanterne

også økonomisk skal mærke, at Sparekassen

sætter pris på deres opbakning. Derfor indstiller

bestyrelsen til repræsentantskabet at forrente

garantkapitalen med 3,5 procent for 2024, hvilket

beløber sig til 52,2 millioner kroner.

Sparekassen oplever generelt en betydelig efter-

spørgsel fra investorer, der ønsker at investere

i udstedelser af kapital. I 2024 har Sparekassen

udstedt Senior non-preferred obligationer, som

i daglig tale bliver kaldt NEP-kapital. Ligesom

ved tidligere udstedelser var der også her stor

interesse, og Sparekassen udstedte derfor det

maksimale beløb, vi ønskede at udstede – 300

millioner kroner. De seneste års stærke indtjening

har styrket Sparekassens overførte overskud

betydeligt, og derfor er der trods en fortsat stor

kapitalmæssig forsigtighed mindre behov for

hybrid kapital. Sparekassen valgte derfor i 2024

at indfri 150 millioner kroner i hybrid kapital uden

at refinansiere den, hvilket understreger Spare-

kassens soliditet og styrke.

Sparekassens egenkapital er nu på 7,2 milliarder

kroner, hvilket er en stigning på 11 procent sam-

menlignet med 2023, hvor egenkapitalen var på

6,5 milliarder kroner.

2020 2021 2022 2023 2024

Figur 1. Udviklingen i Sparekassens indlån, koncern

Indlån

Udlån

MIA. KRONER

Figur 2. Udviklingen i Sparekassens udlån, koncern

| Årsrapport 2024

Krone Kapital

Sparekassens leasingselskab, Krone Kapital,

oplever i disse år en god vækst, som dels er dre-

vet af Sparekassens kunder og deres behov for

leasing, dels Krone Kapitals øvrige samarbejds-

partnere og egne kunder. Det er tydeligt, at der

er en stigende appetit på leasingprodukter som

alternativ til at låne til køb af maskiner, biler og

lignende, det er derfor også en integreret del af

Sparekassens rådgivning.

Kapitalstyring

Det er helt afgørende for Sparekassen, at

der aldrig er tvivl om Sparekassens soliditet.

Derudover skal der konstant være et kapital-

mæssigt råderum til at udvikle forretningen og

udvide forretningsomfanget. Sparekassen har

altid været kendetegnet ved at være et solidt og

veldrevet pengeinstitut, og det er en central del

af Sparekassens strategi og forretningsmodel at

fastholde dette. Sparekassen arbejder med fem-

årige kapitalplaner, som løbende bliver opdateret

og stresstestet for netop at sikre den langsigtede

soliditet.

Den egentlig kernekapital er på 22,1 procent,

mens kapitalprocenten er 24,8 procent. Det

individuelle solvensbehov bliver opgjort efter

8+ modellen. Det vil sige, at det tager udgangs-

punkt i 8 procents kapital plus eventuelle tillæg,

herunder kunder med finansielle problemer,

koncentrationer på porteføljen samt markeds- og

operationelle risici. Det individuelle solvensbehov

er ultimo 2024 opgjort til 9,4 procent, mens

det i 2023 var 9,7 procent. Det giver en aktuel

kapitaloverdækning på 15,4 procentpoint mod en

kapitaloverdækning på 14,6 procentpoint i 2023.

Regeringen besluttede i forbindelse med corona-

pandemien at sænke den kontracykliske kapi-

talbuer fra 1 procentpoint til 0 for at modvirke

de samfundsøkonomiske følger af krisen. I løbet

af 2022 blev den genaktiveret og har siden 31.

marts 2023 været 2,5 procentpoint. Kapitalbeva-

ringsbueren er ligeledes på 2,5 procentpoint.

Inklusive buere, som er indfaset pr. 31. decem-

ber 2024, er overdækningen på 9,8 procentpoint,

hvilket svarer til 2,9 milliarder kroner. Alle dan-

ske pengeinstitutter blev i 2019 pålagt et NEP-

krav, NEP står for nedskrivningsegnede passiver.

I forbindelse med corona-pandemien besluttede

myndighederne at udskyde indfasningen af

NEP-kravet med et halvt år samt forlænge IFRS9

overgangsordningen i to år for at understøtte

samfundsøkonomien. Den periode er udløbet,

og kravet blev fuldt indfaset med virkning fra

1. januar 2024. Finanstilsynet har på baggrund af

2022-tal beregnet et NEP-krav på 16,8 procent,

som Sparekassen skal overholde. Et niveau som

Sparekassen ligger markant over, idet Sparekas-

sens samlede NEP-grundlag udgør 28,3 procent.

Sparekassens individuelle solvensbehov for

4. kvartal 2024 findes på sparkron.dk/-/media/

sparekassenkronjylland/pdf-filer/aarsrapport_

mv/2024/a4tv_indiv_solvensbehov_2024-4.pdf

Forventet udvikling og andre

udsagn om fremtiden

Der er stor usikkerhed om både den globale og

nationale økonomi i lyset af den ustabile geo-

38.000

GARANTER

Garantkapital

7 %

2023

2024

PRIVATKUNDE

≤ 100.000 kroner

ERHVERVSKUNDE

≤ 100.000 kroner

Begrænset indskud:

Garantkapitalforrentning

for 2024

3,5 %

| Årsrapport 2024

politiske situation og de pengepolitiske beslut-

ninger i centralbankerne. Denne usikkerhed gør

det vanskeligt at forudsige resultatet for 2025,

da situationen giver en betydelig usikkerhed om

nedskrivninger, kursreguleringer og renteniveau.

Sparekassen forventer også i 2025 en pæn vækst

i både antallet af kunder og udlån. Vores forvent-

ninger er desuden, at vi kan realisere et resultat

før skat på mellem 600 millioner og 700 millioner

kroner. Forventningen understreger, at Sparekassen

står stærkt trods den usikre situation i verden,

men også en forsigtighed i forhold til udviklingen

i renteniveauet og samfundsøkonomien.

Øvrige forhold

Klar strategisk retning

Sparekassen lancerede i slutningen af 2023 en

ny strategi, der fastholdt den klare strategiske

retning og samtidig udlagde nogle helt konkrete

områder, som Sparekassen skulle arbejde med

henover året og første del af 2025. Fokus var dog

fortsat på medarbejder- og kundetilfredshed.

Strategien var derfor heller ikke en stor for-

andring i forhold til den tidligere. Tværtimod.

Retningen var kendt, og den både var og er den

rigtige, hvilket regnskabet og kundevæksten

også viser. Der er dog fortsat mange områder,

hvor Sparekassen skal blive ved at udvikle sig

og gøre det endnu bedre end i dag. Derfor er det

vigtigste, hvordan vi efterlever de initiativer og

indsatser, der skal understøtte Sparekassen ret-

ning og vores mål. Det er således udmøntningen

af strategien, som er afgørende.

Konkret har Sparekassen blandt andet arbejdet

med at styrke den interne support, som rådgiverne

kan trække på i forbindelse med deres rådgivning

og servicering af kunderne. Her er der på alle

væsentlige områder opbygget en support organi-

sation, som styrker Sparekassens mulighed for at

give hurtige og kompetente svar til kunderne.

I interne målinger har rådgiverne udtrykt stor

tilfredshed med den nye supportfunktion.

Sparekassen har også i forbindelse med strategi en

sat ekstra fokus på Private Banking, og derfor er

det blevet et selvstændigt område med plads i

Forretningskomiteen, der er Sparekassens

øverste daglige ledelse. Pia Avnsted er udnævnt

som Private Banking direktør. Hun har hidtil

været områdedirektør for et af Sparekassens

geografiske områder.

Private Banking er et af Sparekassens prioriterede

segmenter, og der er i løbet af 2024 arbejdet med

at udvikle et nyt koncept, som snart vil blive lan-

ceret. Derudover vil vi styrke både servicetilbud,

kundemasse og forretningsomfang i segmentet.

Udviklingen de seneste år inklusive 2024 har væ-

ret meget positiv, og dermed er der også et godt

fundament for at løfte Sparekassen yderligere.

Der bliver også arbejdet på nye koncepter for

både unge kunder samt lokale erhvervskunder.

På begge områder oplever Sparekassen vækst,

og vi ønsker både at styrke denne udvikling og

sikre, at kunderne får den rådgivning og service,

som de har behov for. Udviklingen af koncepterne

sker derfor også med udgangspunkt i indsigter

leveret af netop disse kundegrupper.

Figur 3. De forventede kapital-

krav og NEP-krav holdt op

imod Sparekassens kapital

og NEP-instrumenter.

Forventede kapitalkrav og NEP-krav

(NEP = nedskrivningsegnede passiver)

12%

16%

20%

24%

28%

2024 faktisk 2024 2025 2026 2027 2028

12%

16%

20%

24%

28%

32%

2024 faktisk 2024 2025 2026 2027 2028

Sparekassens

kapitalgrundlag 2024

Kapitalkrav

Sparekassens

NEP-grundlag 2024

NEP-krav

| Årsrapport 2024

Risikopolitik og -styring

KREDITRISIKO

Kreditrisiko er et af de væsentligste risikoområder i alle pengeinstitutter, da det grundlæggende er risikoen for,

at kunderne ikke kan betale deres lån tilbage. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for kreditgivningen

i kreditpolitikken. Det centrale mål med kreditpolitikken er at sikre et afbalanceret forhold mellem indtjening

og risiko, samt at de risici, der bliver taget, er baseret på et dokumenteret og oplyst grundlag.

Der er udfærdiget en kreditpolitik, som omfatter alle områder, hvor Sparekassen påtager sig kreditrisiko, med

fastlæggelse af niveauet for kreditrisikoen samt beskrivelse af ønskede og uønskede forretningstyper. Sparekassens

primære markedsområde er traditionelt Midt- og Østjylland, og derfor er 42 procent af udlån og garantier ydet til

kunder i Region Midtjylland. Desuden er en væsentlig del af de resterende 58 procent ydet til kunder i Region

Hovedstaden, Region Nordjylland og den nordlige del af Region Syddanmark, hvor Sparekassen også er veletableret

med lokale afdelinger.

For at sikre en god risikomæssig spredning har Sparekassen en række interne målsætninger. Sparekassen ønsker

således ikke eksponeringer mod enkelte kunder eller brancher i et omfang, der kan svække Sparekassens finansielle

styrke væsentligt. De største eksponeringer er i branchegrupperne Fast Ejendom og Øvrige Erhverv med henholdsvis

10 og 11 procent, hvilket er et komfortabelt niveau i forhold til Sparekassens interne grænse på 20 procent.

Sparekassen er eksponeret mod forskellige risici, og

risikostyring er en naturlig del af såvel de strategiske

beslutninger som den daglige drift. Bestyrelsen fastlægger og

reviderer politikker, rammer og principper for risikostyringen,

og den modtager løbende rapportering på udviklingen i risici

og udnyttelsen af de tildelte risikorammer.

Sparekassens risikoansvarlige har til opgave at sikre, at

risikostyringen sker på betryggende vis og advarer bestyrel-

sen og direktionen, hvis der er specifikke risici, der påvirker

eller kan påvirke Sparekassen. Bestyrelsen har desuden et

risikoudvalg, der består af tre bestyrelsesmedlemmer.

Udvalgets hovedopgave er at rådgive bestyrelsen om

Sparekassens overordnede risikoprofil og -strategi, ligesom

de blandt andet skal vurdere og give anbefalinger til

bestyrelsen om rapporteringer fra den risikoansvarlige,

den complianceansvarlige samt den hvidvaskansvarlige.

Sparekassen påtager sig kun de risici, som er i overensstem-

melse med de forretningsmæssige principper, som Spare-

kassen drives efter, og som Sparekassen har de kompetence-

mæssige ressourcer til at styre. Værktøjer til identifikation og

styring af Sparekassens risici udvikles løbende.

Mindst en gang årligt og ved væsentlige ændringer

gennemgår bestyrelsen Sparekassens politik og rammer

for risikostyring.

Sparekassens søjle III oplysningsforpligtelse for 2024

er tilgængelig på Sparekassens hjemmeside under

sparkron.dk/-/media/sparekassenkronjylland/pdf-filer/

aarsrapport_mv/2024/soejle-III.xlsx.

LIKVIDITETSRISIKO

Sparekassens likviditet skal til enhver tid være forsvarlig i forhold til at opfylde betalingsforpligtelser, at opretholde

forretningsmodellen samt minimere omkostningerne ved at skae likviditet. Sparekassen følger en finansierings-

strategi baseret på et forsigtighedsprincip og vil derfor primært finansiere sig via egenkapital og indlånsoverskud.

Den overskydende likviditet skal desuden som hovedregel være placeret i likvide papirer. Finanstilsynets likviditet-

spejlemærke er baseret på LCR og angiver Sparekassens evne til at klare tre måneders likviditetsstress. Likviditet-

spejlemærket skal sikre, at Sparekassen er opmærksom på potentielle, fremtidige udfordringer med overholdelse af

LCR, og det er ultimo 2024 på 240 procent. Dermed ligger det langt over såvel Finans tilsynets grænse på 100 procent

som Sparekassens interne mål, der er 120 procent.

| Årsrapport 2024

OPERATIONEL RISIKO

Den operationelle risiko er risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske

tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og

systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder inklusive retslige risici.

Sparekassen ønsker konstant at mindske de operationelle risici, men det sker naturligvis

under hensyntagen til de ressourcemæssige omkostninger, der er forbundet med det.

Der er politikker, instrukser og forretningsgange på alle væsentlige områder. Derudover har

Sparekassen et system til registrering af operationelle hændelser. Alle medarbejdere er

instrueret i at benytte systemet, og det indgår som en del af introforløbet for nye medarbejdere.

It er et af de væsentligste områder i forhold til operationelle risici. Sparekassen har en

beredskabsplan samt et stærkt kontrolmiljø med klare standarder for de forskellige kontroller.

Desuden er samarbejdet med it-leverandøren SDC grundigt indarbejdet i organisationen, ligesom

vi ikke vurderer, at afhængigheden af nøglepersoner på it-området er af betydning.

KAPITALRISIKO

Kapitalrisiko er risikoen for, at Sparekassen ikke kan refinansiere sine kapitaludstedelser.

Sparekassen har udstedt kapital af typerne hybrid kernekapital, supplerende kapital og

senior-non-preferred (SNP). Kapitalen anvendes til dækning af lovgivningsmæssige kapital-

buere og NEP-krav.

Sparekassen er opmærksom på refinansieringsrisikoen, og har fastsat grænser for maksimal

udstedelse af de forskellige typer af kapital i Sparekassens kapitalpolitik. Ydermere udarbejdes

der kvartalsvist en kapitalplan med fremskrivning af Sparekassens resultat og forventede,

kommende kapitaludstedelser, ligesom der løbende foretages stresstests af Sparekassens

kapital.

Sparekassen har faste målsætninger for både NEP-grundlag og kapitalgrundlag, de kaldes hhv.

NEP-målsætning og kapitalmålsætningen. Målsætningerne revurderes årligt.

MARKEDSRISIKO

Sparekassens markedsrisiko vedrører disponeringer indenfor værdipapir-

beholdning, valuta, mellemværende med andre pengeinstitutter samt aﬂedte

finansielle instrumenter. Som på de øvrige risikoområder har Sparekassen

en balanceret tilgang til de risici, Sparekassen tager. Den betydelige egen -

beholdning giver naturligt nogle markedsrisici indenfor særligt renter, valuta,

aktier og kreditspænd.

Sparekassens grundlæggende politik er, at Sparekassen aldrig vil påtage

sig markedsrisici, der kan få indﬂydelse på Sparekassens selvstændighed.

Sparekassen ønsker en meget lille renterisiko, der desuden er afdækket med

finansielle instrumenter. Derfor er Sparekassens renterisiko meget lav.

Valutarisikoen er ligeledes meget begrænset, da den blot er på 1 millioner

kroner, hvoraf 41 procent er rettet mod euro. Valutarisikoen er beregnet som

det tab, Sparekassen vil lide, hvis valutakurserne udvikler sig negativt med

5 procent i forhold til den danske krone.

Aktiebeholdningen er opdelt i aktier, der er med i handelsbeholdningen,

og aktier, der ikke er med i handelsbeholdningen. Opdelingen går på, om

aktierne er købt med handel for øje eller ej. Placeringen af børsnoterede

aktier i handelsbeholdningen må maksimalt udgøre 5 procent af kernekapitalen,

mens unoterede aktier maksimalt må udgøre 2 procent, hvilket giver en

beskeden aktierisiko. Aktier udenfor handelsbeholdningen består primært

af aktier hos strategiske samarbejdspartnere, der er med til at understøtte

Sparekassens kerneforretning.

En udvidelse af kreditspændet er den væsentligste risiko for Sparekassens

egenbeholdning. Det kan for eksempel ske, hvis der kommer en lavere tillid

til realkreditobligationer sammenlignet med risikofrie renter, da det vil øge

afkastkravet til og presse kurserne på realkreditobligationer. Sparekassen

overvåger konstant denne risiko og sikrer, at Sparekassen ligger fornuftigt

med en passende risiko.

Risikopolitik og -styring

| Årsrapport 2024

Ejendomseksponering

(maksimalt 25 procent)

Sparekassen har en

bred branchemæssig

spredning i sine udlån,

og eksponeringen i for-

hold til ejendomssek-

toren er på 11 procent

af de samlede udlån (13

procent i 2023).

Store eksponeringer

(maksimalt 175 procent)

Summen af de 20 stør-

ste eksponeringer i et

pengeinstitut må højst

udgøre 175 procent af

den egentlige kerneka-

pital. Sparekassen er

primært et pengeinsti-

tut for private kunder

samt små og mellem-

store virksomheder.

Derfor er mængden af

store eksponeringer

begrænset, og de 20

største eksponeringer

udgør 101 procent af

kernekapitalen (115

procent i 2023).

Udlånsvækst

(maksimalt 20 procent)

Sparekassen har gen-

nem en årrække fået

mange nye kunder,

ligesom vi konstant

udvikler forretningen

med vores eksisterende

kunder. Væksten sker

dog altid kontrolleret

med fokus på de risici,

vi påtager os. Det

seneste år er udlånet

steget med 8 procent

(15 procent i 2023).

Likviditetspejlemærke

(minimum 100 procent)

Pejlemærket tager ud-

gangspunkt i Liquidity

Coverage Ratio (LCR),

hvilket betyder, at

Sparekassen og øvrige

pengeinstitutter skal

have likviditet nok til

at dække tre måneders

likviditetsstress uden

at overskride lovkra-

vet. Ved årsskiftet var

Sparekassens likvidi-

tetspejlemærke 252

procent (234 procent i

2023), hvilket er markant

større end minimums-

kravet på 100 procent.

Tilsynsdiamanten består af fire pejlemærker. Hvis et eller ﬂere af pejlemærkerne er overskredet,

vurderer Finanstilsynet, at pengeinstituttet har en forhøjet risiko.

Siden Tilsynsdiamanten blev lanceret i 2010, har Sparekassen ved aﬂæggelsen af alle årsrapporter

ligget inden for grænserne. Det gør Sparekassen også i 2024.

Tilsynsdiamanten

| Årsrapport 2024

STORE

EKSPONERINGER

GRÆNSEVÆRDI

<175 %

SPAREKASSEN 31/12 2024

101 %

UDLÅNS-

VÆKST

GRÆNSEVÆRDI

<20 %

SPAREKASSEN 31/12 2024

8 %

LIKVIDITETS-

PEJLEMÆRKE

GRÆNSEVÆRDI

>100 %

SPAREKASSEN 31/12 2024

252 %

EJENDOMS-

EKSPONERING

GRÆNSEVÆRDI

<25 %

SPAREKASSEN 31/12 2024

11 %

2024

Immaterielle nøgleressourcer

Sparekassens forretningsmodel bygger på ﬂere væsentlige immaterielle nøgleressourcer.

Særligt betydningsfuldt er Sparekassens stærke omdømme, værdibaserede kultur og

medarbejdere. Sparekassen har ifølge EPSI de mest tilfredse kunder i sektoren. Undersøgelsen

viser også, at Sparekassens image bliver vurderet meget højt på en række parametre.

Ydermere er Sparekassen også af EPSI kåret til at være Danmarks mest socialt ansvarlige bank.

Det understreger det gode omdømme, som Sparekassen har bygget op gennem mange år. Et

omdømme der bygger på ordentlighed, fællesskab og engagement i det samfund, vi er en del af.

Sparekassens kerne, som beslutninger bliver truet med baggrund i, er også en væsentlig

immateriel nøgleressource. Kernen består af ordentlighed, garantsparekasse, forretnings-

orienteret familiekultur og personlige relationer. Det er i summen af disse, at Sparekassens

beslutninger bliver truet, hvilket sikrer fokus på Sparekassens væsentligste interessenter.

Sparekassen har to helt centrale mål, der står over alle øvrige mål – kundetilfredshed

og medarbejdertilfredshed. De to mål er desuden afhængige af hinanden, da den høje

medarbejdertilfredshed, som Sparekassen har haft gennem en meget lang årrække, er helt

central for at skabe en høj kundetilfredshed.

| Årsrapport 2024

Udover de nævnte områder har Sparekassen

naturligvis udviklet sig på en lang række andre

områder, derudover er der for 2025 sat to over-

skrifter, som er fokus for den udvikling, der skal

ske. Overskrifterne er kundevækst og kundetillid.

De strategiske spor, der ligger under disse

overskrifter, bliver præsenteret i løbet af første

halvdel af 2025.

Sparekassen har Danmarks

mest tilfredse kunder

Både blandt privat- og erhvervskunder lå

Sparekassen Kronjylland i 2024 nummer 1 i EPSI’s

undersøgelse af kundetilfredshed hos danske

bankkunder. EPSI står bag den undersøgelse, der

både i medier og blandt forskere bliver regnet

som den mest valide kundeundersøgelse. Derfor

er det også den, som Sparekassen primært foku-

serer på, når det gælder kundetilfredshed.

Det gør det også særligt positivt, at Sparekassen

nu for andet år i træk har Danmarks mest

tilfredse privatkunder og ydermere også har de

mest tilfredse erhvervskunder.

Country manager Sofie Breum fra EPSI Rating

Danmark sagde blandt andet følgende i forbin-

delse med oenlitggørelsen af undersøgelsen:

- Sparekassen Kronjylland er især stærke til

elementer relateret til en stærk kunderelation

(interesse, forståelse af behov og yder den be-

høvede hjælp). Samtidig har de et setup, der gør

rådgiveren/banken i stand til at træe hurtige

beslutninger, hvilket er en succesformel for dem.

EPSI’s undersøgelse bliver dermed også en

bekræftelse af, at Sparekassen lever op til sine

kundeløfter:

• Du får hurtigt svar

• Du hører fra os

• Du får ﬂere muligheder

• Du får nemt fat i os

• Du får økonomisk tryghed.

Danmarks mest socialt ansvarlige

EPSI oentliggjorde også i 2024 en Bæredygtig-

hedsrapport for finanssektoren, og her er Spare-

kassen Kronjylland helt i top, når kunderne skal

vurdere social ansvarlighed og ansvarlig ledelse.

I pressemeddelelsen fra EPSI Rating Danmark

udtaler country manager, Sofie Breum:

- Vi ser et meget stærkt pengeinstitut i form

af Sparekassen Kronjylland, der de seneste år

har formået at levere på de ting, deres kunder

efterspørger, særligt når det kommer til relation

til kunderne, social ansvarlighed og generelt en

pålidelig, ansvarlig måde at drive bank.

Siden Sparekassen Kronjylland blev etableret

i 1829, har vi haft et formål om at gøre gavn.

Det gør vi særligt ved at skabe økonomisk

tryghed for vores kunder, ligesom vi bidrager

med aktiviteter, sponsorater og donationer i de

lokalsamfund, hvor vi er til stede. Derudover er

Sparekassen en ansvarlig og rummelig arbejds-

plads. Derfor er vi naturligvis meget tilfredse

med, at kunderne også oplever det i deres liv og

lokalsamfund.

CSR/ESG/CSRD

Som omtalt har Sparekassen siden etableringen

haft et formål at gøre gavn. Derfor er ESG også

et væsentligt strategisk fokusområde med

ambitiøse mål. I år rapporterer vi på en helt ny

måde om vores arbejde med området, da vi på

linje med øvrige store virksomheder er omfattet

af det nye europæiske bæredygtighedsdirektiv,

CSRD. Derfor indgår ESG-rapporteringen nu som

en integreret del af Ledelsesberetningen.

Det har været et betydeligt arbejde at imple-

mentere de nye krav, og Sparekassen har i den

forbindelse blandt andet oprettet en særlig

afdeling for bæredygtighedsrapportering for at

sikre fokus på opgaven. Det er således den afde-

ling, der står for rapporteringen, men ansvaret

for ESG er centralt i alle dele af organisationen.

Sparekassen har et formål, som rækker ud over

at drive pengeinstitut, og som er bredere end

| Årsrapport 2024

den økonomiske bundlinje. Vi har ansvaret for

at overlade en endnu stærkere sparekasse til de

næste generationer. Det kan vi kun ved at opføre

os ordentligt og drive en forretning i overens-

stemmelse med omverdenens forventninger til

os, og derfor skal ESG leve i hele organisationen.

EPSI undersøger, hvordan kunderne ser på deres

banks indsats på governance-området. Her ligger

Sparekassen højest af alle, hvilket vidner om,

at kunderne i høj grad ser Sparekassen som en

ansvarlig virksomhed, der bliver drevet med

respekt for samfundet og kunderne.

Den finansielle sektor er med i alle dele af øko-

nomien, og vi mener derfor også, at den spiller

en afgørende rolle i omstillingen til et bære-

dygtigt samfund og en bæredygtig samfunds-

økonomi.

Etablerer stort skov- og naturområde

Som en del af arbejdet med at understøtte et

bæredygtigt samfund har Sparekassen købt

cirka 170 hektar landbrugsjord, som fremover

skal gøre en forskel for både klima og natur.

I tæt samarbejde med Dalgas vil Sparekassen

omdanne jorden, der ligger ved Give, til skov og

naturområder.

Udover at den nye skov skal binde CO2, skal

området fremover også give bedre forhold for

områdets dyr og insekter – og være et skønt

grønt område, som lokalbefolkningen og gæster

kan benytte. Der er specifikt udpeget seks

truede arter i området, der i særlig grad er fokus

på både i forhold til at skabe egnede leve- og

ynglesteder og registrering af udviklingen.

Medarbejdere fra Dalgas er i gang med at plan-

lægge beplantningen og de øvrige naturtiltag

på baggrund af baselinemålinger på arealerne.

Målet er at begynde at plante, lave paddeskrab,

søer med videre i foråret. Her vil der også blive

etableret områder, hvor gæster kan følge med i

udviklingen – blandt andet via et udsigtstårn.

Efterfølgende vil Dalgas løbende monitorere om-

rådet for at følge udviklingen i dyre- og planteliv,

ligesom arealet bliver forvaltet efter anerkendte

certificeringsregler, der sikrer hensynet til natu-

ren i den fremtidige drift. Den stærke faglighed

hos Dalgas har været afgørende for Sparekassen

at have med, så vi sikrer, at området både binder

mest muligt CO2 på de arealer, der egner sig

bedst til det, og samtidig skaber gode vilkår for

dyre- og plantelivet på andre arealer, som egner sig

godt til det.

Fokus på ludomani med ny partner

Sparekassen er i 2025 hovedpartner for podcast-

producenten Mediano. Mediano er Danmarks

førende producent af fodboldpodcasts, og så tog

de som nogle af de første aktivt stilling imod

bettingreklamer. Dem sagde de således farvel til

i 2020, selv om de udgjorde en meget stor del af

deres indtjening. Årsagen var enkel. De ønskede

ikke at bidrage til de stigende problemer med

ludomani.

Som en del af hovedpartneraftalen er det derfor

også naturligt, at kampen mod ludomani er

skrevet ind som et væsentligt punkt. Op mod

500.000 danskere har et problematisk forhold

til pengespil, og som pengeinstitut kender vi

| Årsrapport 2024

desværre alt for godt til både de økonomiske og

menneskelige konsekvenser, som ludomani kan

have for en familie. Derfor ønsker Sparekassen

at gå ind i debatten og øge fokus på problemerne

med spilafhængighed. Der vil blandt andet blive

produceret forskellige podcasts, der sætter fokus

på problemerne, ligesom Mediano og Sparekassen

løbende vil drøfte, hvordan vi kan være med til

at sætte udfordringen på dagsordenen.

Nye afdelinger og renoveringer

Sparekassen har i 2024 åbnet to nye fysiske

afdelinger. I Hillerød åbnede Sparekassen tilbage

i juni 2023, men det skete i begyndelsen uden en

fysisk afdeling i byen. Den kom på plads i første

halvår af 2024 med lokaler centralt i bymidten.

Afdelingen er trods midlertidige lokaler kommet

rigtigt ﬂot fra start og oplever stor interesse og

opbakning fra både byens borgere og erhvervsliv.

Samme oplevelse er der i Vejle, hvor Sparekassen

ligeledes har åbnet en ny afdeling. De første

medarbejdere blev ansat i slutningen af 2023,

men både den fysiske afdeling og størstedelen

af medarbejderne er først endeligt kommet på

plads i 2024.

For Sparekassen er den fysiske tilstedeværelse

fortsat en vigtig del af at drive pengeinstitut

i vores markedsområde. Derfor er der gennem

første halvår gennemført en række renoveringer

og moderniseringer, hvilket også vil ske den

kommende tid. Det er vigtigt for Sparekassen at

tilbyde både kunder og medarbejdere gode tids-

svarende rammer.

Nyt repræsentantskab

Sparekassens garanter valgte i efteråret de 57

repræsentantskabsmedlemmer, der skal repræ-

sentere dem de kommende fire år. 27 af de

hidtidige repræsentantskabsmedlemmer blev

genvalgt, mens der således er 30 nyvalgte. Som

noget nyt er repræsentanterne valgt i seks valg-

kredse, der sikrer en geografisk repræsentation,

der matcher Sparekassens markedsområder og

garanternes geografiske fordeling.

Det nye repræsentantskab tiltrådte 1. januar

2025, og valgperioden løber frem til og med

31. december 2028.

Nyt bestyrelsesmedlem

Jesper Tjørnager Jakobsen fra Aarhus blev i

forbindelse med det ordinære repræsentant-

skabsmøde i marts 2024 valgt som nyt medlem

af Sparekassens bestyrelse. Her aﬂøste han

Søren Kjeldsen Andersen. 39-årige Jesper

Tjørnager Jakobsen er oprindeligt uddannet

revisor, men rådgiver i dag mellemstore og store

virksomheder om strategi, strategieksekvering

og M&A. Tidligere har han desuden været

bestyrelsesmedlem i Nem Forsikring samt

partner i Den Sociale Kapitalfond. I sit arbejde

har han blandt andet opnået betydelige

kompetencer indenfor ESG-området, som er et

område, Sparekassen har meget fokus på.

I forhold til reglerne om god selskabsledelse (corporate governance), der dækker

såvel bestyrelsen som direktionen, og Finansrådets ledelseskodeks henvises til:

sparkron.dk/-/media/sparekassenkronjylland/pdf-filer/politikker/2024/redegoerelse_god_selskabsledelse_2024.pdf

Sparekassens vederlagsrapport er tilgængelig her:

sparkron.dk/-/media/sparekassenkronjylland/pdf-filer/politikker/2024/vederlagsrapport2024.pdf

Den omtalte løn- og pensionspolitik er tilgængelig her:

sparkron.dk/-/media/sparekassenkronjylland/pdf-filer/politikker/2024/loen--og-pensionspolitik_september2024.pdf

Som det fremgår af Sparekassens løn- og pensionspolitik

benytter Sparekassen ikke resultatafhængige variable

løndele. Det gælder naturligvis også for direktionen, der får

en fast løn uden variable tillæg, ligesom pensionsordningen

er på almindelige vilkår.

Lønpolitik og corporate governance

| Årsrapport 2024

Politik for det underrepræsenterede køn

i ledelsen

Sparekassen har fokus på at øge andelen af det

underrepræsenterede køn i Sparekassens ledelse

og anser det som en del af vores samfundsansvar

at medvirke til en kønsmæssig ligestilling på

arbejdsmarkedet, ligesom Sparekassen finder det

vigtigt at sikre diversitet i ledelsen af Sparekassen.

Sparekassen har vedtaget måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, som

er Sparekassens øverste ledelse, samt en politik

for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn på de øvrige ledelsesniveauer. Målet er, at

Sparekassen over en årrække nærmer sig en

ligelig kønsfordeling på 40/60 procent i både

bestyrelse og på øvrige ledelsesniveauer.

I bestyrelsen er der aktuelt 33 procent kvinder

blandt de repræsentantskabsvalgte medlemmer.

Det lever op til Sparekassens mål om, at

andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer

pr. 31. december 2024 skulle udgøre 33 procent.

Det er Sparekassens målsætning fremover

mindst at fastholde denne fordeling i bestyrelsen,

og generelt arbejde for en så ligelig fordeling

mellem kønnene som muligt og på sigt opnå det

overordnede mål om en 40/60 fordeling mellem

kønnene.

Sparekassens rekrutteringsgrundlag til bestyrelsen

er primært repræsentantskabet. Derfor er det

positivt, at garanterne ved det nylige repræsen-

tantskabsvalg øgede andelen af kvindelige re-

præsentantskabsmedlemmer i forhold til tidligere.

Af de 51 repræsentantskabsmedlemmer er der

fra 1. januar 2025 17 kvinder, hvilket svarer til

30 procent, mens det i 2024 var 25 procent. I for-

bindelse med valget gjorde Sparekassen en aktiv

indsats for at motivere særligt kandidater fra

det underrepræsenterede køn til at stille op for

at gøre fordelingen i repræsentantskabet mere

lige og dermed styrke Sparekassens mulighed for

at opnå sit mål om en mere ligelig kønsmæssig

fordeling i bestyrelsen.

Sparekassens øvrige ledelsesniveauer er jf.

Lov om finansiel virksomhed defineret som to

ledelses niveauer under bestyrelsen. Det første

niveau er den administrerende direktør. Det

næste niveau er Forretningskomitéen, der er

Sparekassens daglige ledelse, som består af

10 områdedirektører med direkte reference til

direktionen. Ved regnskabsårets afslutning

var der 18 procent kvinder på øvrige ledelses-

niveauer, hvilket er uændret i forhold til 2023.

Det er Sparekassens mål, at andelen af kvindelige

ledere på øvrige ledelsesniveauer pr. 31. december

2028 skal udgøre 33 procent.

Sparekassen ønsker, at ledende stillinger så vidt

muligt skal besættes af interne kandidater.

Sparekassen giver derfor alle medarbejdere

mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt

med henblik på at inspirere alle, der udviser

evne og vilje, til at blive en del af Sparekassens

ledelse. Det gælder uanset køn. Trods ønsket

om at øge andelen af det underrepræsenterede

køn, tager Sparekassen også fremadrettet

udgangspunkt i, at kandidatens kompetencer og

egnethed går forud for køn.

Sparekassen iværksætter løbende forskellige

initiativer for at opfordre og motivere det under-

repræsenterede køn til at søge lederjob, ligesom

Sparekassen har en politik om ikke at besætte

et lederjob uden, at kandi dater fra begge køn har

været til samtale.

Indsats imod hvidvask

For Sparekassen er det meget vigtigt, at vi aktivt

bidrager til kampen mod hvidvask og terror-

finansiering. Det ser vi som en naturlig del af

vores forretning. Bestyrelsen modtager årligt en

rapportering fra den AML-ansvarlige, ligesom der

sker en løbende afrapportering og orientering.

Sparekassen arbejder løbende med at udvikle

og optimere arbejdsgange og procedurer, så

Sparekassen er bedst muligt rustet til nye regler

og standarder. Der er desuden et godt og tæt

samarbejde med myndighederne for at sikre, at

Sparekassens indsats giver værdi for samfundet.

I det seneste år er der særligt arbejdet med

følgende områder:

• Styrket indsatsen for at få et endnu højere

niveau af kundekendskab af Sparekassens

kunder

• Gennemført løbende ajourføring af en lang

række kunder

• Opbygget og tilpasset systemer, som gør det

nemmere for medarbejdere at arbejde med

hvidvaskreguleringen og forhindre hvidvask

og terrorfinansiering.

Derudover har vi i vores eksterne kommunikation

haft et stort fokus på at advare kunderne mod

digitale svindlere. Der har det seneste år været

en stor stigning i antallet af svindelsager, hvor

kriminelle forsøger at lokke borgere til at over-

føre store pengebeløb til dem.

I 2025 vil vi fortsat sammen med resten af den

finansielle sektor have fokus på at undgå svindel

og være med til at gøre kunderne opmærksomme

på problemet og give dem gode råd til, hvordan

de skal agere.

Derudover vil vi fortsætte arbejdet med at

udvikle og styre Sparekassens foranstaltninger

mod hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

2024 2023

Øverste ledelsesorgan

Samlet antal medlemmer 6 6

Underrepræsenteret køn 33 % 33 %

Måltal 33 % 33 %

Årstal for opfyldelse af måltal 2024 2024

Øvrige ledelsesniveauer

Samlet antal medlemmer 11 11

Underrepræsenteret køn 18 % 18 %

Måltal 33 % 33 %

Årstal for opfyldelse af måltal 2028 2028

Tabel 2. Oversigt over den nuværende kønsfordeling samt

måltal for det underrepræsenterede køn i Sparekassens øverste

ledelsesorgan (bestyrelsen) og i de øvrige ledelsesniveauer.

| Årsrapport 2024

Fokus vil fortsat være på større systemunder-

støttelse, mere automatik og ajourføring af

Sparekassens kundekendskabsoplysninger.

Endvidere vil Sparekassen fortsat arbejde med, at

medarbejderne fastholder det høje fokus på hvid-

vask og får endnu bedre rammeværktøjer til at

kunne forebygge, at Sparekassen bliver anvendt

til hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

Herudover vil Sparekassen i 2025 fortsat være

en aktiv deltager i Finans Danmarks hvidvaskar-

bejdsgruppe, ligesom vi vil deltage i Finanssekto-

rens Uddannelsescenters hvidvaskarbejdsgruppe

og bidrage til udviklingen af digitalt lærings-

materiale på hvidvaskområdet.

Politik for dataetik

Sparekassen har ikke en selvstændig politik

for dataetik, men lægger i alle aspekter af sin

virksomhed stor vægt på høje etiske standarder.

Derfor er og bliver dataetik indarbejdet i alle

relevante politikker og handlingsplaner fremfor

i en selvstændig politik.

Usædvanlige forhold i 2024

Der er ikke udover, hvad der er nævnt i beret-

ningen indtruet forhold af usædvanlig karakter

i 2024.

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Efter regnskabsårets afslutning har datacentralen

SDC, som Sparekassen er medejer af og kunde

hos, indgået en aftale med Netcompany om

en fusion. Fusionen indebærer, at Netcompany

betaler de nuværende ejere 1 milliard kroner.

Fusionen afventer den endelige godkendelse

af myndighederne, men er planlagt til at blive

gennemført pr. 30. juni 2025.

Der er ikke herudover indtruet begivenheder

efter regnskabsårets slutning, som har indﬂydelse

på bedømmelsen af årsrapporten.

Usikkerhed ved indregning og måling

Den væsentligste usikkerhed ved indregning og

måling knytter sig til nedskrivninger på udlån,

herunder usikkerheden om den økonomiske

udvikling, værdiansættelse af ejendomme, finan-

sielle instrumenter, goodwill og kunderelationer.

Ledelsen vurderer, at usikkerheden er på et niveau,

der er forsvarligt i forhold til årsrapporten. Vi

henviser til beskrivelsen i note 1 Væsentlige

regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og

usikkerheder.

Sparekassens direktion og

bestyrelse bestrider følgende

øvrige hverv i andre erhvervs-

drivende virksomheder, der

ikke er 100 procent ejet af

Sparekassen.

Ledelsens

hverv

ANDRE LEDELSESHVERV

• Bestyrelsesformand i SDC A/S

• Næstformand i EgnsINVEST Holding A/S

• Næstformand i EgnsINVEST Management A/S

• Bestyrelsesmedlem i SparInvest Holdings SE

• Bestyrelsesmedlem i Finans Danmark

• Bestyrelsesmedlem i Lokale Pengeinstitutter

• Bestyrelsesmedlem i Letpension Forsikringsformidling A/S

• Bestyrelsesmedlem i PRAS A/S

Adm. direktør

Klaus Skjødt

FØDT 1965

ANDRE LEDELSESHVERV

• Bestyrelsesformand i Interfjord Holding A/S samt to 100 procent

ejede datterselskaber

• Bestyrelsesformand i K/S Slagelse

• Bestyrelsesformand i Komplementarselskabet Slagelse 1 ApS

• Bestyrelsesformand i Leoka A/S

Bestyrelsesformand

Peter H.

Christensen

FHV. STATSAUTORISERET

REVISOR | FØDT 1954

VALGT TIL BESTYRELSEN I

2016

SOM REGNSKABSKYNDIGT

MEDLEM

AKTUEL VALGPERIODE I

BESTYRELSEN UDLØBER I

2025

UDVALGSPOSTER:

NOMINERINGS-,

VEDERLAGS- OG

ESG-UDVALGET

OG REVISIONS-

UDVALGET

(FORMAND)

RISIKOUDVALGET

| Årsrapport 2024

Ledelsens hverv

ANDRE LEDELSESHVERV

• Bestyrelsesmedlem i Fonden Silkeborg Svømmecenter

• Bestyrelsesmedlem i Jyske Banks Almennyttige Fond

• Bestyrelsesmedlem i Jyske Banks Almennyttige Fonds

Holdingselskab A/S

• Bestyrelsesmedlem i Kunstcentret Silkeborg Bad

• Bestyrelsesmedlem i Silkeborg Sogns Menighedsråd

• Bestyrelsesmedlem i Vendsyssel Historiske Museum

ANDRE LEDELSESHVERV

• Bestyrelsesmedlem i Hornsyld Korn A/S og to 100 procent ejede

datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i H.K. Hornsyld A/S og tre 100 procent ejede

datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i H.K. Totalbyg A/S

• Bestyrelsesmedlem i Triple A A/S

• Direktør i CCF Hornsyld Holding ApS

• Direktør i CJ Hornsyld II ApS

• Direktør i Chabima Finans ApS

Næstformand

Leif F. Larsen

FHV. BANKDIREKTØR |

FØDT 1952

VALGT TIL BESTYRELSEN I

2018

AKTUEL VALGPERIODE I

BESTYRELSEN UDLØBER I

2026

UDVALGSPOSTER:

RISIKO-

UDVALGET

(FORMAND)

REVISIONS-

UDVALGET

Bestyrelsesmedlem

Charlotte

Jepsen Knigge

DIREKTØR | FØDT 1969

VALGT TIL BESTYRELSEN I

2023

AKTUEL VALGPERIODE I

BESTYRELSEN UDLØBER I

2027

UDVALGSPOSTER:

NOMINERINGS-,

VEDERLAGS- OG

ESG-UDVALGET

ANDRE LEDELSESHVERV

• Direktør i Justitia Holding ApS og bestyrelsesformand i et

100 procent ejet datterselskab

• Direktør i Vester Hesseldal Holding ApS og et 100 procent ejer

datterselskab

• Bestyrelsesformand i JAC Grenaa A/S

• Bestyrelsesformand i Jydsk Automobil Centrum A/S

• Bestyrelsesformand i Kattegatcentrets Driftsfond

• Bestyrelsesformand i Servico A/S

• Bestyrelsesmedlem af Ejendomsfonden Kattegatcentret

– Havets Hus

• Medejer af MH17 Comfort P/S

Bestyrelsesmedlem

Mette Haase

Lindhardt

ADVOKAT | FØDT 1978

VALGT TIL BESTYRELSEN I

2022

AKTUEL VALGPERIODE I

BESTYRELSEN UDLØBER I

2026

UDVALGSPOSTER:

RISIKO-

UDVALGET

| Årsrapport 2024

Ledelsens hverv

ANDRE LEDELSESHVERV

• Bestyrelsesformand i Gl. Skanderborg Fonden

ANDRE LEDELSESHVERV

• Bestyrelsesmedlem i Erhvervsklub Fyn

• Bestyrelsesmedlem i Finansforbundet - Kreds Vest

Bestyrelsesmedlem

Jesper Tjørnager

Jakobsen

KONSULENT | FØDT 1985

VALGT TIL BESTYRELSEN I

2024

AKTUEL VALGPERIODE I

BESTYRELSEN UDLØBER I

2028

UDVALGSPOSTER:

REVISION S-

UDVALGET OG

NOMINERINGS-,

VEDERLAGS- OG

ESG-UDVALGET

ANDRE LEDELSESHVERV

• Direktør og bestyrelsesformand i Resdal Holding ApS

• Direktør og bestyrelsesmedlem i Møbelhuset Silkeborg A/S

Bestyrelsesmedlem

Hans-Jørgen

Olsen

DIREKTØR | FØDT 1967

VALGT TIL BESTYRELSEN I

2014

AKTUEL VALGPERIODE I

BESTYRELSEN UDLØBER I

2028

UDVALGSPOSTER:

REVISION S-

UDVALGET

Bestyrelsesmedlem

Jens Frovin

Stampe Dahl

KOMMUNIKATIONS-

MEDARBEJDER OG

FÆLLESTILLIDS-

REPRÆSENTANT

FØDT 1967

VALGT TIL BESTYRELSEN I

2011

AKTUEL VALGPERIODE I

BESTYRELSEN UDLØBER I

2027

Bestyrelsesmedlem

Gitte Stuhr

Petersen

ERHVERVSRÅDGIVER |

FØDT 1981

VALGT TIL BESTYRELSEN I

2023

AKTUEL VALGPERIODE I

BESTYRELSEN UDLØBER I

2027

Bestyrelsesmedlem

Stinne Harboe

AML-KOORDINATOR

FØDT 1980

VALGT TIL BESTYRELSEN I

2023

AKTUEL VALGPERIODE I

BESTYRELSEN UDLØBER I

2027

I forhold til reglerne om god selskabsledelse

(corporate governance), der dækker såvel

bestyrelsen som direk tionen, og Finansrådets

ledelseskodeks henvises til Sparekassens

hjemmeside, sparkron.dk/regnskab.

| Årsrapport 2024

Bæredygtighedsrapport

| Årsrapport 2024

Generelle oplysninger .....................................................23

Grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporten 23

Bæredygtighed en del af strategien 24

Ledelse af bæredygtighed 28

Dobbeltvæsentlighedsanalysen 32

Liste over oplysningskrav 35

Liste over datapunkter, der stammer fra anden EU-lovgivning 37

Miljø- og klimaforhold ................................................... 40

Taksonomirapportering 40

Klimaændringer 54

Sociale forhold ................................................................ 64

Egen arbejdsstyrke 64

Kunder 74

Governance ......................................................................78

Virksomhedsadfærd 78

| Årsrapport 2024

Med bæredygtighedsrapporten for 2024 rappor-

terer Sparekassen for første gang efter det nye

EU-direktiv CSRD (Corporate Sustainability

Reporting Directive) og de nye rapporterings-

standarder ESRS (European Sustainability

Reporting Standards).

Derfor har vi gennemført en dobbeltvæsentlig-

hedsanalyse, hvor vi har identificeret, hvilke

væsentlige indvirkninger vores egne aktiviteter

samt aktiviteter i vores værdikæde har på men-

nesker og miljø. Ligesom vi har vurderet, hvilke

bæredygtighedsforhold der skaber væsentlige

finansielle risici og muligheder for Sparekassen.

Det er disse væsentlige, bæredygtighedsrela-

terede indvirkninger, risici og muligheder, som

danner grundlaget for Sparekassens bæredygtig-

hedsrapport.

Dobbeltvæsentlighedsanalysen har desuden

givet os et bredere perspektiv på bæredygtighed,

ligesom arbejdet med implementeringen af de

underliggende ESRS’er har givet os et ramme-

værk at arbejde ud fra. Det har været en stor

opgave at kortlægge alle relevante datapunkter

og sikre en fyldestgørende rapportering på alle

oplysningskrav, men det har også betydet, at vi

er blevet mere konkrete i formuleringen af mål

og tiltag – især på klimaområdet.

Derudover har arbejdet med oplysningskravene

bekræftet os i, at Sparekassen allerede har

implementeret en lang række politikker og

retningslinjer, som sikrer forholdene for vores

medarbejdere og kunder, og at vi driver Spare-

kassen på en ordentlig og ansvarlig måde. Det er

vi stolte af.

Med indførelsen af CSRD har vi fået en ny form

på vores bæredygtighedsrapportering, og vi

har taget yderligere skridt mod at integrere

bæredygtighedsforhold i Sparekassens øvrige

ledelses- og risikostyringsprocesser. Det er et

arbejde, der fortsætter de kommende år, ligesom

vi vil arbejde videre med vores mål og tiltag på

de forskellige områder.

I 2025 kommer der desuden nye datapunkter til,

som vi skal rapportere på, ligesom vi skal blive

endnu skarpere på, hvilken indvirkning Spare-

kassen og vores værdikæde har på verden om-

kring os, og hvordan den påvirker os. Samtidig

skal vi arbejde med at højne datakvaliteten på

de områder, som fortsat er baseret på estimater

og gennemsnitsdata, så vi kan blive endnu bedre

til at måle eekten af vores indsatser.

Grundlag for udarbejdelse af

bæredygtighedsrapporten

Rapporteringsgrundlag

Bæredygtighedsrapporten er udarbejdet i over-

ensstemmelse med oplysningskravene i CSRD og

ESRS, og alle inkluderede datapunkter er vur-

deret væsentlige ud fra Sparekassens dobbelt-

væsentlighedsanalyse.

Konsolidering

Bæredygtighedsrapporten er udarbejdet på

et konsolideret grundlag. Dermed har bære-

dygtighedsrapporten samme omfang som det

finansielle koncernregnskab og omfatter således

Sparekassen Kronjylland, Kronjyllands Erhvervs-

investering A/S, Randlevvej ApS, Krone Kapital

A/S og Krone Kapital III A/S.

Krone Kapital A/S er en fælles kontrolleret

virksomhed, som pro rata-konsolideres ind i det

finansielle koncernregnskab. Med udgangspunkt

i EFRAG’s Value Chain Implementation Guide be-

tragtes Krone Kapital A/S i bæredygtighedsrappor-

teringen som en del af Sparekassens værdikæde.

Det betyder, at Krone Kapital A/S er omfattet af

oplysningskravene i de relevante rapporterings-

standarder på linje med andre aktører i værdikæ-

den og indgår i beskrivelserne heraf. For relevante

kvantitative datapunkter, primært klimarelate-

rede, indgår Krone Kapital A/S i værdikædeopgørel-

serne med de indvirkninger, som opstår som følge

af forretningsforholdet. Det vil sige, at Krone

Kapital A/S indgår i scope 3 – kategori 1 i opgø-

relsen af Sparekassens klimaregnskab. Se mere i

beskrivelsen af anvendte principper på side 62.

Krone Kapital A/S indgår ikke i opgørelsen af de

kvantitative datapunkter, der udelukkende er

rapporteringspligtige for egen drift, herunder

oplysningskravene E1-5, S1-6 til S1-17 samt G1-4.

Derudover indgår Krone Kapital A/S ikke i opgø-

relsen af kvantitative datapunkter i oplysnings-

krav G1-3.

Sparekassens øvrige dattervirksomheder er

100 % ejede og indgår fuldt ud i opgørelsen af de

kvantitative datapunkter. Der er ikke foretaget

særskilte beskrivelser af disse virksomheder i

forbindelse med rapporteringen på de kvalita-

tive datapunkter, da dattervirksomhedernes

indvirkninger, muligheder og risici ikke adskiller

sig væsentligt fra koncernens.

Oplysninger om værdikæden

Bæredygtighedsrapporten omfatter Sparekassens

egen drift samt Sparekassens opstrøms og ned-

strøms værdikæde i det omfang, disse aktører er

vurderet væsentlige ud fra en dobbeltvæsent-

lighedsvurdering. Se mere i afsnittet ”Dobbelt-

væsentlighedsanalysen” på side 32 og i overblik-

ket under ”Sparekassens værdikæde” på side 27.

Udeladelse af oplysninger

Sparekassen har ikke benyttet sig af muligheden

for at udelade oplysninger jf. ESRS 1, afsnit 7.7,

ligesom Sparekassen ikke har benyttet sig af

muligheden for fritagelse af oentliggørelse af

forestående udviklinger eller spørgsmål under

forhandling, jf. EU’s direktiv om finansielle års-

regnskaber og koncernregnskaber.

Generelle oplysninger

| Årsrapport 2024

Estimater

Der er anvendt estimater i opgørelsen af scope

3-emissioner, da emissionsdata fra de primære

kilder ikke er til rådighed. I beskrivelsen af de

anvendte principper for opgørelsen af scope

3-emissioner på side 62-63 er en uddybende

forklaring af beregningsgrundlaget, de anvendte

parametre samt kilderne til måleusikkerheden.

Anvendelsen af estimater giver en forholdsvis

lav datakvalitet i opgørelsen af scope 3. Der er

redegjort for datakvaliteten for de enkelte kate-

gorier i scope 3 i afsnittet ”Datakvalitet i relation

til CO2-opgørelser” på side 63.

I de kommende år vil vi arbejde på at forbedre

datakvaliteten af opgørelsen af scope 3. Blandt

andet vil vi indlede en dialog med udvalgte leve-

randører om behovet for emissionsdata, ligesom

vi i samarbejde med partnere i finanssektoren

vil arbejde på at forbedre datagrundlaget for

opgørelsen af finansierede emissioner. Derud-

over forventer vi, at datagrundlaget løbende vil

blive forbedret i takt med udviklingen indenfor

bæredygtighedsrapportering.

Sparekassen tager desuden løbende stilling til

brugen af estimater og datagrundlaget herfor, og

ændringer i estimater indregnes i den periode,

hvor disse er revideret.

Bæredygtighed en del af strategien

Da Sparekassen Kronjylland blev etableret i 1829

som Sparekassen for Randers By og Omegn,

var formålet at være til gavn for borgerne og

det samfund, den var en del af. Her knap 200 år

senere har det ikke ændret sig.

Helt grundlæggende er Sparekassen sat i verden

for at drive et pengeinstitut i balance med vores

fire vigtigste interessenter; kunderne, medarbej-

derne, samfundet og Sparekassen. Det er dem,

vores strategi og forretningsmodel er bygget op

omkring.

Sparekassen er en garantsparekasse, hvilket be-

tyder, at vi ikke har ejere, der kræver et bestemt

afkast. Derfor kan vi arbejde langsigtet – både i

forhold til relationer, udviklingen af Sparekassen

og vores ansvar for samfundet.

Dermed har Sparekassen et formål, der rækker

ud over det at drive pengeinstitut, og som er

bredere end den økonomiske bundlinje. Målet er

konstant at give en endnu stærkere sparekasse

videre til de næste generationer.

Sparekassens rolle i den bæredygtige udvikling

Som pengeinstitut gør vi den største forskel

i den bæredygtige udvikling sammen med

vores kunder, når vi gør det muligt for dem at

investere mere bæredygtigt og udvikle deres

virksomheder og husholdninger i en mere bære-

dygtig retning.

Derfor er Sparekassens bæredygtige ambition at

være kundernes økonomiske sparringspartner

indenfor bæredygtighed. Det betyder, at vi som

pengeinstitut skal gå i dialog med vores privat-

og erhvervskunder om ESG, og vi skal muliggøre

det bæredygtige valg ved at tilbyde de rette

produkter til kunderne. På den måde kan vi være

med til at mitigere nogle af de klima- og transi-

tionsrisici, der både kan påvirke vores kunder og

vores egen forretning i fremtiden.

Samtidig skal vi som virksomhed og arbejdsplads

have fokus på kortlægning og reduktion af vores

egen udledning og tænke bæredygtighed ind i

alt, hvad vi gør. Og vi skal fastholde vores fokus

på at drive en ansvarlig og ordentlig virksomhed,

hvor medarbejderne trives og oplever at være en

del af en attraktiv arbejdsplads.

Samarbejdspartnere

Som en del af Sparekassens forretningsmodel

har vi en række samarbejdspartnere, der hver

især er med til at understøtte Sparekassens

strategi. Partnerskaberne bygger på stærke re-

lationer, hvor Sparekassen er med til at sikre en

positiv udvikling og et fortsat tæt samarbejde.

SDC

Krone Kapital

Sparinvest

EgnsINVEST

BankInvest

Gjensidige

Lokale Penge institutter

Totalkredit

DLR Kredit

nærpension

Letpension

Finans Danmark

Finanssektorens

Uddannelses center

Fælles vurdering

Tabel 3. Sparekassens primære partnere

| Årsrapport 2024

Sparekassens strategi og forretningsmodel

Kunderne Medarbejderne Sparekassen Samfundet

Vi er Sparekassens kunder er primært private samt små

og mellemstore virksomheder.

Sparekassen har 919

ansatte i Danmark. Sparekassen formidler og rådgiver om finansielle

produkter indenfor indlån, udlån, leasing,

realkredit, investering, pension, formueforvaltning,

forsikring og betalingskort.

Sparekassen har afdelinger i Jylland og på

Sjælland samt i Odense.

Vi tilbyder

Kunderne de bedste kundeoplevelser, kompetent

rådgivning og økonomisk tryghed. Derfor er

kunderne meget tilfredse.

Medarbejderne en attraktiv arbejdsplads, hvor

man udvikler sig, og hvor man er stolt af at

arbejde.

Sparekassen som en rigtig god forretning, der

både er kendt for gode finansielle resultater, og

samtidig er respekteret for den troværdige måde,

som vi driver forretningen på. Sparekassen er

præget af engagement, tillid samt nytænkning, og

den ledes både med hjernen og med hjertet.

Samfundet en ansvarlig virksomhed, der altid

opfører sig ordentligt, og som samfundet

påskønner.

Vi lover

Du får økonomisk tryghed

Du får hurtigt svar

Du får ﬂere muligheder

Du hører fra os

Du får nemt fat i os

Du udvikler dig

Du får tillid og ansvar

Du får plads til at være menneske

Du er en del af et hold

Vi giver en stærkere Sparekasse videre

Vi passer godt på Sparekassen

Vi tjener penge til udvikling

Vi holder fast i værdierne

Vi opfører os ordentligt

Vi bidrager aktivt til samfundet

Vi bidrager til forsvarlig vækst

Vi påtager os væsentlige samfundsopgaver

Vi bidrager til en mere bæredygtig fremtid

Vores strategiske mål

Vi skal være i top 3 på kundetilfredshed/-loyalitet

(EPSI).

Vi skal ligge langt over

Rambølls benchmark på

spørgsmålene:

- Alt taget i betragtning, hvor tilfreds er du med

dit arbejde?

- Jeg kan anbefale andre at søge arbejde i

organisationen.

Vi skal have en solid indtjening og en stærk

kapital.

Vi reducerer Sparekassens CO2-udledning i scope 1

og 2 med 80 % i 2030 og arbejder for en bredt set

bæredygtig udvikling af Sparekassen.

I EPSI’s undersøgelse skal vi ligge i top tre på både

image og i bæredygtighedsindekset.

Sådan inddrager vi

vores interessenter

Høj kundetilfredshed kræver løbende dialog

med kunderne. Det sikrer vi igennem en

nærværende kontaktpolitik. Vi måler via årlige

kundetilfredshedsmålinger og EPSI, om vi lykkes.

Høj medarbejdertilfredshed kræver dialog og

inddragelse. Det sikrer vi igennem samarbejdsfo-

rum, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og

medarbejderudviklingssamtaler. Vi måler, om vi

lykkes via en årlig trivsels undersøgelse og

arbejdspladsvurdering.

At sikre en solid forretning kræver godt lederskab.

Det sikrer vi igennem et stærkt demokratisk

fundament, hvor fire ud af seks bestyrelsesmed-

lemmer vælges af Sparekassens repræsentant-

skab, som igen vælges blandt Sparekassens knap

38.000 garanter.

At være en ansvarlig virksomhed, som samfundet

påskønner, kræver lokalt engagement. Det sikrer

vi igennem lokal tilstedeværelse, lokale

sponsorater og lokale donationer via Gavefonden

og Garant-millionen. Vi måler via EPSI, om vi

lykkes.

Vores bæredygtige

målsætninger

Vi er facilitator og sparringspartner for vores

erhvervskunder i forhold til ESG.

Vi går i dialog med og inspirerer vores privat-

kunder til at foretage bæredygtige valg.

Vi uddanner vores medarbejdere i ESG, så de har

en bevidsthed om bæredygtighed og kan tænke

bæredygtighed ind i deres arbejdsmæssige

sammenhænge.

Vi sikrer, at medarbejderne er stolte af vores

bæredygtige indsatser og tiltag.

Vi reducerer Sparekassens CO2-udledning i scope 1

og 2 med 80 % i 2030 i forhold til 2019.

Vi investerer inden 2030 i et skovrejsningsprojekt,

der over de næste 60 år vil optage CO2 svarende

til udledningen fra Sparekassens egen drift.

Vi passer på Sparekassens omdømme ved at sikre,

at vi følger med samfundsudviklingen.

Vi gør gavn i samfundet og bidrager til den

bæredygtige udvikling.

Væsentlige ESRS’er ESRS S4

ESRS E1

ESRS S1 ESRS E1 ESRS G1

ESRS E1

Antal ansatte er opgjort som det gennemsnitlige antal personer, der har været ansat i 2024, som opgjort i tabel 16. Dermed afviger tallet fra opgørelsen af gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede i det finansielle koncernregnskab.

Beskrivelsen af Sparekassens værditilbud (Vi tilbyder), løfter (Vi lover) og de strategiske mål er fastsat i Sparekassens strategi ”De mest tilfredse kunder og medarbejdere i en stærkere sparekasse”, der blev lanceret i 2023.

Rambøll har defineret deres måleskala som ”Meget over benchmark” svarende til 11 indekspoint eller mere over benchmarket, ”Over benchmark” svarende til 6-10 indekspoint over benchmarket, ”På benchmark”, hvilket er indenfor 5 indekspoint af benchmarket, ”Under

benchmark” svarende til 6-10 indekspoint under benchmarket og ”Meget under benchmark” svarende til 11 indekspoint eller mere under benchmarket. Formuleringen ”langt over Rambølls benchmark” svarer til Rambølls højeste niveau på måleskalaen, hvilket er 11 indekspoint

eller mere over benchmarket.

Sparekassens bæredygtige målsætninger er fastsat i Sparekassens bæredygtighedspolitik. Med undtagelse af Sparekassens reduktionsmål er disse målsætninger ikke i overensstemmelse med oplysningskravene vedrørende bæredygtige målsætninger (MDR-T), og der er således

ikke redegjort yderligere for disse i denne rapport. For en uddybende beskrivelse af Sparekassens reduktionsmål, se afsnittet ”Klimarelaterede mål” på side 55.

| Årsrapport 2024

Som det fremgår af oversigten på forrige side,

er Sparekassens værditilbud, strategiske mål og

bæredygtige målsætninger bygget op om Spare-

kassens fire vigtigste interessenter. Inddragelsen

af dem er et vigtigt element i Sparekassens

strategi og forretningsmodel, og resultaterne

af denne inddragelse rapporteres derfor også til

Sparekassens bestyrelse hvert år.

I oversigten er interessenterne og de strategiske

fokusområder ligeledes koblet til de ESRS’er,

der er vurderet væsentlige. Denne tilgang sikrer,

at de indvirkninger, risici og muligheder, som

Sparekassen har i relation til bæredygtighed,

håndteres som en del af Sparekassens strategi.

Modstandsdygtigheden af Sparekassens

strategi og forretningsmodel

Det er Sparekassens vurdering, at vores strategi

og forretningsmodel er i stand til at håndtere de

væsentlige indvirkninger, risici og muligheder,

som er identificeret i dobbeltvæsentligheds-

analysen på kort og mellemlangt sigte.

Denne vurdering er foretaget i forlængelse af

udarbejdelsen af dobbeltvæsentlighedsanalysen

og bygger blandt andet på, at de ESRS’er og

underemner, som er vurderet væsentlige heri,

allerede er en integreret del af Sparekassens

strategi og forretningsmodel via de strategiske

og bæredygtige målsætninger omkring kundetil-

fredshed, medarbejdertilfredshed, øget fokus på

og uddannelse i ESG, reduktion af Sparekassens

CO2-udledning samt bidrag til den bæredygtige

udvikling.

Derfor har de identificerede væsentlige ind-

virkninger, risici og muligheder heller ikke givet

anledning til væsentlige ændringer i Spare-

kassens strategi og forretningsmodel i denne

rapporteringsperiode.

Vi vil derfor redegøre for de tiltag, som Spare-

kassen har gennemført eller forventer at

gennemføre i relation til de identificerede

væsentlige indvirkninger, risici og muligheder,

i de afsnit, der rapporterer på de enkelte ESRS’er.

| Årsrapport 2024

Sparinvest

Totalkredit

Krone Kapital

SDC

Netbank

DLR Kredit

Lokale

Pengeinstitutter

Gjensidige

Finans Danmark

Tilknyttede pengeinstitutter

Support

Rådgiver

Medarbejdere

Opstrøms værdikæde Nedstrøms værdikædeEgen drift

Sparekassens værdikæde

| Årsrapport 2024

Ledelse af bæredygtighed

Den overordnede ledelse af bæredygtighed er

forankret i Sparekassens bestyrelse, der er sam-

mensat af en bred vifte af faglige kompetencer og

kvalifikationer, herunder personer med erfaring

indenfor bestyrelses arbejde, risikostyring og ESG.

Bestyrelsens arbejde med bæredygtighed vare-

tages af to bestyrelsesudvalg:

Revisionsudvalget, der er ansvarligt for at over-

våge regnskabsaﬂæggelsen, herunder den ikke-

finansielle del af årsrapporten samt den interne

og eksterne revision af rapporteringen på CSRD

og Taksonomiforordningen. Udvalget gennemgår

ligeledes de væsentlige indvirkninger, risici og

muligheder, der er identificeret i rapporterings-

perioden. Revisionsudvalgets ansvarsområder er

fastsat i udvalgets kommissorium.

Nominerings-, vederlags- og ESG-udvalget, der

forbereder bestyrelsens fastsættelse af den

strategiske retning indenfor bæredygtighed,

overvåger implementeringen af væsentlige ESG-

tiltag samt forbereder den endelige godkendelse

af Sparekassens bæredygtighedspolitik, herunder

Sparekassens bæredygtige målsætninger. Ud-

valget tager ligeledes stilling til, om bestyrelsen

har de rette kompetencer til rådighed til at føre

tilsyn med bæredygtighedsforhold i Sparekassen,

ligesom det har ansvar for at føre tilsyn med

bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og

muligheder. Nominerings-, vederlags- og ESG-

udvalgets ansvarsområder er fastsat i udvalgets

kommissorium.

Derudover tager bestyrelsen hensyn til bære-

dygtighedsforhold, når de behandler og bevilger

kreditindstillinger fra Sparekassens største

eksponeringer.

Bestyrelsens bæredygtighedsrelaterede

kompetencer

Vurderingen af bestyrelsens bæredygtighedsrela-

terede kompetencer tager udgangspunkt i Besty-

relsens kompetenceprofil, der er et bilag til Politik

for mangfoldighed i bestyrelsen. Under punktet

”Samfundsmæssig indsigt” er følgende bæredyg-

tighedsrelaterede kompetencer beskrevet:

• Grundlæggende kendskab til ESG-området.

Dette omfatter forståelse for miljømæssige,

sociale og styringsmæssige faktorer, der

kan påvirke Sparekassens langsigtede

bæredygtighed og risikostyring. Bestyrelses-

medlemmer bør være i stand til at forstå og

vurdere, hvordan ESG-hensyn kan integreres

i Sparekassens strategi, risikostyring og

rapportering for at sikre en ansvarlig og

bæredygtig drift.

I Redegørelse for god selskabsledelse 2024

fremgår det, at to bestyrelsesmedlemmer har

kompetencer indenfor ESG.

Derudover har bestyrelsen adgang til interne

kompetencer indenfor blandt andet opgørelse af

drivhusgasemissioner, medarbejder- og kunde-

forhold samt forebyggelse og bekæmpelse af

økonomisk kriminalitet, som de kan benytte sig

af, når de skal føre tilsyn med bæredygtigheds-

spørgsmål. Dermed er der en sammenhæng mel-

lem den bæredygtighedsrelaterede ekspertise,

der er til rådighed, og Sparekassens væsentlige

indvirkninger, risici og muligheder.

ESG-forum

Den daglige ledelse af bæredygtighed varetages

af ESG-forum, der er et udvalg under Forretnings-

komiteen. ESG-forum forbereder udarbejdelsen

af Sparekassens bæredygtighedspolitik, herunder

fastsættelsen af Sparekassens ESG-profil.

Derudover er ESG-forum ansvarlig for at:

• overvåge og sikre håndteringen af væsent-

lige indvirkninger, risici og muligheder

• fastsætte bæredygtige målsætninger i rela-

tion til Sparekassens ESG-profil og væsent-

lige indvirkninger, risici og muligheder

• igangsætte og følge op på ESG-tiltag, der skal

understøtte de bæredygtige målsætninger

• overvåge fremskridtene i relation til

Sparekassens bæredygtige målsætninger

• sikre, at Sparekassen lever op til vores

interessenters forventninger samt gældende

lovgivning indenfor ESG

• sikre udarbejdelsen af den årlige bære-

dygtighedsrapport.

ESG-forum består af fire områdedirektører:

• Områdedirektør for Økonomi, Risikoanalyse

og Facility (formand)

• Områdedirektør for HR og Kommunikation

• Områdedirektør for Forretningsudvikling,

Finans og Governance

• Områdedirektør for Kredit

Formanden for ESG-forum sikrer løbende orien-

tering til Forretningskomiteen og direktionen

samt de relevante bestyrelsesudvalg.

Sparekassens bestyrelse består udelukkende af menige medlemmer, da ingen af bestyrelsens medlemmer deltager i den daglige ledelse af Sparekassen.

Opgørelsen er inklusive medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Dermed adskiller opgørelsen sig fra opgørelsen af den procentvise andel af det underpræsenterede køn i bestyrelsen, som fremgår af ledelsesberetningen, da denne er eksklusive medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer.

Antal ledende og menige bestyrelsesmedlemmer

0 ledende 9 menige

Kønsfordeling i bestyrelsen

44 % kvinder 56 % mænd

Andel af uafhængige og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 67 % uafhængige 33 % medarbejdervalgte

Tabel 4. Sammensætningen af og mangfoldigheden i Sparekassens bestyrelse

| Årsrapport 2024

Sparekassens arbejde med bæredygtighed

rapporteres i den årlige bæredygtighedsrapport,

der indgår i årsrapporten, og som godkendes af

Sparekassens bestyrelse.

Bæredygtighedsrelateret incitamentsaﬂønning

Sparekassens bestyrelse samt bestyrelsens

formand og næstformand aﬂønnes med et fast

vederlag, ligesom udvalgsformænd og udvalgs-

medlemmer aﬂønnes med et fast vederlag.

Sparekassen anvender således ikke bæredygtig-

hedsrelateret incitamentsaﬂønning af dens

bestyrelsesmedlemmer.

Aﬂønning af Sparekassens bestyrelse og besty-

relsesudvalg er fastlagt i Sparekassens løn- og

pensionspolitik, der vedtages af Sparekassens

bestyrelse og godkendes af Sparekassens repræ-

sentantskab.

Risikohåndtering og intern kontrol med

bæredygtighedsrapporteringen

For at minimere risikoen for fejl og mangler i

Sparekassens bæredygtighedsrapportering har vi

implementeret en række risikohåndteringstiltag

og interne kontrolprocesser. I den forbindelse

har vi identificeret de vigtigste risici i relation til

bæredygtighedsrapporteringen. Disse er:

• Manglende ledelsesmæssig forankring

• Utilstrækkelige ressourcer eller kompetencer

til gennemførelse af rapporteringen

• Manglende integration med den finansielle

rapportering

• Manglende overensstemmelse med kravene

i ESRS 1 og 2 samt de relevante emne-

specifikke ESRS’er

• Oentliggørelse af utilstrækkelige,

ufuldstændige eller unøjagtige kvalitative

oplysninger

• Anvendelse af upræcist eller fejlagtigt

datagrundlag, herunder tredjepartsdata,

til beregning af kvantitative oplysninger.

De indførte risikohåndteringstiltag samt interne

kontrolprocesser er, som følger:

• En tydelig governancestruktur på ESG-

området, der er forankret i Sparekassens

bestyrelse og øvrige ledelse.

• Oprettelse af en afdeling for bæredygtigheds-

rapportering med fokus på implementering

af CSRD. Dette sikrer kontinuitet i rapporte-

ringsopgaven og understøtter synergier

på tværs af fagområder og rapporterings-

emner. Afdelingen har direkte reference

til områdedirektøren for Økonomi, hvilket

sikrer, at bæredygtighedsrapporteringen er

forankret i samme forretningsområde som

den finansielle rapportering. Områdedirek-

tøren rapporterer løbende til direktionen og

bestyrelsen, herunder revisionsudvalget.

• Anvendelse af et standardiseret dobbelt-

væsentlighedsanalyseværktøj til udarbej-

delse af Sparekassens dobbeltvæsent-

lighedsanalyse samt et standardiseret

gapanalyseværktøj til gennemgang af

oplysningskrav og datapunkter.

• Inddragelse af relevante fagpersoner i

væsentlighedsvurderingen af identificerede

indvirkninger, risici og muligheder samt gen-

nemgangen af oplysningskrav og datapunk-

ter i forhold til relevans, datagrundlag og

evt. uoverensstemmelser mellem rapporte-

ringskrav og det tilgængelige datagrundlag.

Gennemgangen blev logget i gapanalyse-

værktøjet.

• Inddragelse af Sparekassens regnskabsafde-

ling for at sikre afstemning af kvantitative

data med relevante data i den finansielle del

af årsrapporten.

• Gennemgang og godkendelse af samtlige

beskrivelser i bæredygtighedsrapporten af

mindst én relevant fagperson og/eller person

med ledelsesansvar i relation til ESG.

• Udarbejdelse af arbejdsgange og principper

for rapportering på CSRD og de relevante

emnespecifikke ESRS’er. Derudover er der

udarbejdet metodebeskrivelser til beregning

af relevante kvantitative datapunkter i over-

ensstemmelse med ESRS og med inddragelse

af relevante fagpersoner i forhold til at sikre

datakvalitet og pålidelighed af data.

• Anvendelse af PCAF’s standard til at opgøre

og oplyse om datakvalitet, så der er en tydelig

angivelse af, hvor data er af lavere datakvali-

tet, eller beregninger hviler på antagelser.

Bestyrelsen

Revisionsudvalg Direktionen

Intern revision

Nominerings-, vederlags-

og ESG-udvalg

ESG-forum

Forretningskomiteen

Figur 4. Organiseringen af arbejdet med bæredygtighed i Sparekassen.

| Årsrapport 2024

• Stikprøvevis efterprøvelse af beregninger og

benchmarkanalyser af tredjepartsdata.

• Intern Revision har overvåget og gennem-

gået udarbejdelsen af Sparekassens dobbelt-

væsentlighedsanalyse samt datagrundlaget

for rapporteringen på udvalgte oplysnings-

krav.

• Revisionsudvalget har i forlængelse af den

interne revisions arbejdshandlinger vurderet

grundlaget for oplysningerne i bæredygtig-

hedsrapporten samt metoderne til udarbej-

delse af dobbeltvæsentlighedsanalysen og

rapporteringen på de relevante oplysnings-

krav.

I 2025 vil vi arbejde videre med risikovurderings-

processen i relation til bæredygtighedsrapporte-

ringen og udarbejde retningslinjer herfor.

| Årsrapport 2024

Kortlægning af due diligence-oplysninger

Centrale elementer i due diligence Oplysningskrav Afsnit i bæredygtighedsrapporten Side

Indarbejdelse af due diligence

i ledelse, strategi og forretningsmodel

ESRS 2 GOV-2 Ledelse af bæredygtighed 28-29

ESRS 2 GOV-3 Bæredygtighedsrelateret incitamentsaﬂønning 29

ESRS SBM-3 Bæredygtighed som en del af Sparekassens strategi 24-25

Dialog med berørte interessenter

ESRS 2 GOV-2 Ledelse af bæredygtighed 28-29

ESRS 2 SBM-2 Sparekassens strategi og forretningsmodel 25

ESRS 2 IRO-1 Dobbeltvæsentlighedsanalysen 32

ESRS 2 MDR-P for E1 Klimarelaterede politikker 55

ESRS 2 MDR-P for S1 Medarbejderrelaterede politikker og retningslinjer 64-65

ESRS 2 MDR-P for S4 Kunderelaterede politikker 74

Identifikation og vurdering af negative indvirkninger på

mennesker og miljø

ESRS 2 IRO-1 Dobbeltvæsentlighedsanalysen 32-33

ESRS 2 SBM-3 Sparekassens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder 34, 54, 64, 74, 78

Iværksættelse af tiltag til at adressere

negative indvirkninger på mennesker og miljø

ESRS 2 MDR-A for E1 Klimarelaterede tiltag 56-57

ESRS 2 MDR-A for S1 Medarbejderrelaterede tiltag og sporing af eekten af dem 68-70

ESRS 2 MDR-A for S4 Kunderelaterede tiltag og sporing af eekten af dem 76-77

Sporing af eektiviteten af disse bestræbelser

ESRS 2 MDR-M for E1

Energiforbrug og -miks

Klimaregnskab i scope 1, 2 og 3 – og samlet

ESRS 2 MDR-T for E1

Klimarelaterede mål

Klimarelaterede tiltag

55-56

56-57

ESRS 2 MDR-M for S1 Nøgletal for Sparekassens medarbejdere 71-72

ESRS 2 MDR-T for S1 Medarbejderrelaterede tiltag og sporing af eekten af dem 68-70

ESRS 2 MDR-T for S4 Kunderelaterede tiltag og sporing af eekten af dem 76-77

Tabel 5. Tabellen viser, hvor i bæredygtighedsrapporten vi har oentliggjort oplysninger om vores due diligence-processer.

| Årsrapport 2024

Dobbeltvæsentlighedsanalysen

I efteråret 2023 gennemførte Sparekassen sin

første dobbeltvæsentlighedsanalyse, hvor vi inter-

viewede en række interne og eksterne interes-

senter, herunder repræsentanter fra Sparekassens

bestyrelse, medarbejdere og øvrige ledelse samt

udvalgte eksterne samarbejdspartnere, om deres

syn på Sparekassens bæredygtighedsrelaterede

indvirkninger, risici og muligheder.

Deres input blev suppleret med en desktop-

analyse af potentielle og faktiske indvirkninger,

samt en analyse af, hvilke risici og muligheder

der kan opstå som følge af de identificerede ind-

virkninger, og som har eller kan have en finansiel

eekt på Sparekassen. Derudover undersøgte vi,

om der var bæredygtighedsrelaterede risici, som

ikke var afdækket af de øvrige analyser

I den proces havde vi særligt fokus på aktiviteterne

i Sparekassens egen drift, men vi inkluderede

også aktiviteter hos vores samarbejdspartnere og

leverandører i vores opstrøms værdikæde samt

aktiviteter hos vores kunder og i de lokalsamfund,

hvor Sparekassen driver afdelinger, i vores ned-

strøms værdikæde. .

Tærskel for væsentlighed

I forbindelse med udarbejdelsen af dobbelt-

væsentlighedsanalysen blev det besluttet, at en

indvirkning, risiko eller mulighed var væsentlig,

Alvorsgrad Sandsynlighed Væsentlighed

Indvirkningstype Skala Omfang Uoprettelighed

Faktiske, negative indvirkninger

  

Alvorsgrad

Potentielle, negative indvirkninger

   

Alvorsgrad og sandsynlighed

Faktiske, positive indvirkninger

 

Alvorsgrad

Potentielle, positive indvirkninger

  

Alvorsgrad og sandsynlighed

Væsentlighedsvurdering

Efter identifikationen af bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder på tværs af Sparekassens egen drift samt opstrøms

og nedstrøms værdikæde blev der foretaget en væsentlighedsvurdering af samtlige indvirkninger, risici og muligheder.

Indvirkningsvæsentlighed

De identificerede bæredygtighedsrelaterede

indvirkninger blev vurderet ud fra en række

vurderingsfaktorer:

Skala, der er et udtryk for, hvor skadelig en

negativ indvirkning er, eller hvor gavnlig en

positiv indvirkning er for mennesker eller

miljøet. Skala siger dermed noget om graden

af indvirkningen.

Omfang, der er et udtryk for, hvor udbredt

den negative eller positive indvirkning er.

Uoprettelighed, der er et udtryk for, hvorvidt

og i hvilket omfang de negative indvirkninger

kan afhjælpes. Det vil sige, om det er muligt

at genoprette miljøet eller de berørte menne-

sker til den tilstand, de var i, før den negative

indvirkning indtraf. Der blev udelukkende

vurderet uoprettelighed for negative indvirk-

ninger.

Sandsynlighed, der er en vurdering af, hvor

sandsynligt det er, at den potentielle indvirk-

ning indtræer.

Alle vurderingsfaktorer blev vurderet på en

skala fra 0 til 5. Hvilke vurderingsfaktorer, der

blev vurderet for de enkelte indvirkninger,

afhang af, om indvirkningen var negativ eller

positiv, faktuel eller potentiel.

Væsentlighedsscoren bestod af en samlet

score for alvorsgrad, der blev beregnet som

et gennemsnit af de vurderingsfaktorer, der

indgik. For potentielle indvirkninger blev der

også tilføjet en sandsynlighedsscore. Her

vægtede alvorsgrad og sandsynlighed ligeligt

i vurderingen af væsentlighed.

Finansiel væsentlighed

De identificerede bæredygtighedsrelaterede

risici og muligheder blev vurderet ud fra to

parametre, der begge vægtede ligeligt i vurde-

ringen af væsentlighed:

• sandsynligheden for, at risikoen eller

muligheden opstår

• det potentielle omfang af den finansielle

eekt.

De to parametre blev vurderet på en skala fra

0-5, og vurderingen var blandt andet baseret

på udviklingsscenarier og prognoser.

Der er ikke anvendt klimascenarier til at identificere

klimarelaterede farer eller omstillingshændelser og deres

eekt på Sparekassens aktiver og forretningsaktiviteter.

| Årsrapport 2024

hvis den havde en væsentlighedsscore på 3 eller

derover – enten ud fra et menneskeligt og miljø-

mæssigt perspektiv eller et finansielt perspektiv.

Alle identificerede indvirkninger, risici og mulig-

heder er relateret til en emnespecifik ESRS og

til et underemne herunder. Hvis mindst én af de

identificerede indvirkninger, risici og muligheder

herunder blev vurderet væsentlig, var under-

emnet og dermed også ESRS’en væsentlig.

I Sparekassens rapportering på de enkelte ESRS’er

har vi valgt at tage udgangspunkt i, hvilke

underemner de væsentlige indvirkninger, risici

og muligheder relaterer sig til og rapportere på

dem. Dermed har vi undladt at rapportere på de

oplysningskrav, der er er knyttet til underemner,

som ikke er vurderet væsentlige.

Resultat af dobbeltvæsentlighedsanalysen

Resultatet af dobbeltvæsentlighedsanalysen

viser, at fire ESRS’er er vurderet væsentlige.

De fire ESRS’er er: E1 Klimaændringer, S1 Egen

arbejdsstyrke, G1 Virksomhedsadfærd og S4

Forbrugere og slutbrugere. Figur 6 viser væsent-

lighedsvurderingen af alle 10 ESRS’er.

Figur 7 viser væsentlighedsvurde ringen af de 15

underemner under ESRS E1, S1, S4 og G1.

De indvirkninger, risici og muligheder, der er vur-

deret væsentlige i dobbeltvæsentligheds analysen

er beskrevet i rapporteringen for hver af de fire

ESRS’er.

Sparekassens indvirkning

på mennesker og miljøet

Indvirkningsvæsentlighed

S4 Forbrugere og slutbrugere

Dobbelt væsentlighed

E1 Klimaændringer

S1 Egen arbejdsstyrke

G1 Virksomhedsadfærd

Ikke-væsentlige emner

E2 Forurening

E3 Vand og havressourcer

E4 Biodiversitet og økosystemer

E5 Cirkulær økonomi

S2 Arbejdstagere i værdikæden

S3 Berørte samfund

Finansiel væsentlighed

Finansiel væsentlighed for Sparekassen

Figur 6. Væsentlighedsvurdering af alle 10 ESRS’er.

Sparekassens indvirkning på mennesker og miljøet

Indvirkningsvæsentlighed

E1 Energi

S4 Social inklusion af forbrugere

og/eller slutbrugere

G1 Korruption og bestikkelse

Dobbelt væsentlighed

E1 Modvirkning af klimaændringer

S1 Arbejdsvilkår

S1 Ligebehandling og lige muligheder for alle

G1 Virksomhedskultur

Ikke-væsentlige underemner

E1 Tilpasning til klimaændringer

S1 Andre arbejdsrelaterede rettigheder

S4 Informationsrelaterede virkninger

for forbrugere og/eller slutbrugere

S4 Forbrugernes og/eller slutbrugernes

personlige sikkerhed

G1 Beskyttelse af whistleblowere

G1 Dyrevelfærd

G1 Politisk engagement og lobbyvirksomhed

G1 Forvaltning af forbindelser med leverandører,

herunder betalingspraksis

Finansiel væsentlighed

Finansiel væsentlighed for Sparekassen

Figur 7. Væsentlighedsvurdering af underemnerne under ESRS E1, S1, S4 og G1.

Identifikation af

bæredygtighedsrelaterede

indvirkninger, risici og

muligheder på tværs af

Sparekassens værdikæde

Væsentlighedsvurdering

Validering og godkendelse af

processen og resultatet af

dobbeltvæsentlighedsanalysen

Interview med væsentlige

interne og eksterne

interessenter

Figur 5. Processen med at udarbejde Sparekassens

dobbeltvæsentlighedsanalyse.

| Årsrapport 2024

Validering og godkendelse

Som led i valideringen af dobbeltvæsentligheds-

analysen blev der gennemført to workshops,

hvor væsentlighedsvurderingen af samtlige

identificerede indvirkninger, risici og muligheder

blev gennemgået med ressourcepersoner fra de

relevante fagområder i Sparekassen. Derudover

foretog styregruppen for CSRD-rapporteringen en

validering af det endelige resultat af dobbelt-

væsentlighedsanalysen, herunder begrundelsen

for de ESRS’er og underemner, der var vurderet

væsentlige, inden resultatet blev præsenteret

for og godkendt af Forretningskomiteen i foråret

2024. Endeligt blev processen for udarbejdelsen

af dobbeltvæsentlighedsanalysen og resultatet

heraf præsenteret for og godkendt af Revisions-

udvalget i august 2024, hvorefter de valgte

ESRS’er og underemner blev godkendt af den

samlede bestyrelse.

Udarbejdelsen af dobbeltvæsentlighedsanalysen

er ikke integreret i Sparekassens risikostyrings-

eller ledelsesproces. I forbindelsen med opdate-

ringen af dobbeltvæsentlighedsanalysen i 2025

vil vi inddrage de erfaringer, vi har opnået i

2023 og 2024, og undersøge mulighederne for

at inte grere udarbejdelsen af dobbeltvæsent-

lighedsanalysen i øvrige relevante processer i

Spare kassen. Herefter vil dobbeltvæsentligheds-

analysen blive opdateret hvert år.

Sparekassens væsentlige bæredygtigheds-

relaterede indvirkninger, risici og muligheder

Som det fremgår af afsnittet ”Resultat af dobbelt-

væsentlighedsanalysen” er fire ESRS’er vurderet

væsentlige for Sparekassen at rapportere på.

Hver ESRS er rapporteret i et kapitel for sig. I

starten af hvert kapitel er en tabel over, hvilke

bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og

muligheder der er vurderet væsentlige opdelt på

underemner.

I tabellerne er angivet, i hvilket værdikædeled de

pågældende indvirkninger, risici og muligheder

er identificeret, og om indvirkningen er positiv

eller negativ. Alle indvirkninger, risici og mulig-

heder er faktiske, medmindre de er angivet som

potentielle.

For potentielle indvirkninger vurderes de alle

at kunne indtræe i større eller mindre grad på

både kort, mellemlangt eller langt sigte.

Der er på nuværende tidspunkt ingen aktuelle

finansielle virkninger af de identificerede bære-

dygtighedsrelaterede risici og muligheder på

Sparekassens finansielle resultat eller penge-

strømme, og ingen af de identificerede bæredyg-

tighedsrelaterede risici og muligheder udgør en

væsentlig risiko for en væsentlig justering i den

regnskabsmæssige værdi af aktiver eller passiver

i løbet af den næste rapporteringsperiode.

I oversigten på side 25 fremgår det, hvordan

de enkelte ESRS’er er knyttet til Sparekassens

strategi og forretningsmodel.

Identifikation og vurdering af ikke-væsentlige

miljømæssige indvirkninger, risici og

muligheder

Processen med at identificere og vurdere

potentielle og faktiske indvirkninger, risici

og muligheder for E2 Forurening, E3 Vand- og

havressourcer, E4 Biodiversitet og økosystemer

samt E5 Cirkulær økonomi følger samme metode

som beskrevet tidligere.

Der er ikke foretaget en egentlig screening af

Sparekassens lokationer, aktiver og forret-

ningsaktiviteter med henblik på at identificere

faktiske og potentielle indvirkninger, risici og

muligheder relateret til forurening, vand- og

havressourcer samt ressourceforbrug og cirkulær

økonomi i Sparekassens egne aktiviteter og i

Sparekassens opstrøms og nedstrøms værdi-

kæde. Emnerne, inklusive E4 Biodiversitet og

økosystemer, er dog inddraget i dialogen med

Sparekassens væsentligste interessenter, lige-

som de er omfattet af de supplerende analyser

af potentielle og faktiske indvirkninger, samt

risici og muligheder, der kan opstå som følge af

disse, som beskrevet på side 32. Der er ikke

gennemført høringer, herunder af berørte

samfund, som en del af analyserne.

For E4 Biodiversitet og økosystemer er der

foretaget en yderligere analyse af de primære

drivkræfter for tab af biodiversitet i Danmark

og Sparekassens indirekte indvirkning herpå.

Analysen vurderer dog ikke de berørte sektorers

afhængighed af biodiversitet, økosystemer og

økosystemtjenester, eller hvilke omstillings-,

fysiske eller systemiske risici de kan blive udsat

for, da analysen viste, at Sparekassens ekspone-

ring mod disse sektorer er begrænset. Spare-

kassen har ligeledes ikke lokationer beliggende

i eller nær biodiversitetsfølsomme områder.

| Årsrapport 2024

Liste over oplysningskrav

Nedenfor er en liste over de generelle og emnespecifikke oplysningskrav, som er væsentlige for

Sparekassen at rapportere på. Vi har udeladt alle oplysningskravene for ESRS E2, E3, E4, E5 samt

S2 og S3, da disse ikke er vurderet væsentlige i vores dobbeltvæsentlighedsanalyse.

Udover sidetal anvendes der følgende betegnelser i listen:

Ikke væsentlig Oplysningskrav, der er relateret til underemner, som ikke er vurderet væsentlige

i dobbeltvæsentlighedsanalysen, og som Sparekassen derfor ikke skal rapportere

på. For en uddybende forklaring af, hvilke underemner der er vurderet væsentlige,

se afsnittet ”Resultat af dobbeltvæsentlighedsanalysen” på side 33 samt

rapporteringen for de enkelte standarder.

Udeladt Oplysningskrav, der er omfattet af indfasningsmulighederne beskrevet i ESRS

1, tillæg C, som tillader, at Sparekassen kan udelade disse i det første rapporte-

ringsår, selvom de er vurderet væsentlige. Sparekassen har valgt at benytte sig

af disse indfasningsmuligheder, hvor det er muligt.

Oplysningskrav Side

ESRS 2 – Generelle oplysninger

BP-1 Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporten 23

BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder 23-24

Oplysninger, der stammer fra anden EU-lovgivning 37-39

GOV-1 Administrations- ledelses- og tilsynsorganernes rolle 28-29

GOV-2 Oplysninger til og bæredygtighedsspørgsmål behandlet af virksomhedens admini

strations-, ledelses- og tilsynsorganer

28-29

GOV-3 Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger 29

GOV-4 Erklæring om due diligence 31

GOV-5 Risikostyring og intern kontrol med bæredygtighedsrapportering 29-30

SBM-1 Strategi, forretningsmodel og værdikæde 24-25

SBM-2 Interessenternes interesser og synspunkter 25

SBM-3 Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og

forretningsmodel

25-27, 54,

64, 74, 78

IRO-1 Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger,

risici og muligheder

32-34

IRO-2 Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport 35-36

ESRS E1 – Klimaændringer

ESRS 2

GOV-3

Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger 29

E1-1 Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer 57

ESRS 2

SBM-3

Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og

forretningsmodel

25, 54

ESRS 2

IRO-1

Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige klimarelate

rede indvirkninger, risici og muligheder

32-33

E1-2 Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer 55

E1-3 Tiltag og ressourcer i forbindelse med klimapolitikker 56-57

E1-4 Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer 55-56

E1-5 Energiforbrug og energiforbrugets sammensætning 58

| Årsrapport 2024

Oplysningskrav Side

E1-6 Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusgasemissioner og samlede drivhusgasemissioner 59

E1-7 Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og modvirkning af drivhusgas-

emissioner finansieret ved hjælp af kulstofkreditter

E1-8 Intern kulstofprissætning Ikke væsentlig

E1-9 Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og

potentielle klimarelaterede muligheder

Udeladt

ESRS S1 – Egen arbejdsstyrke

ESRS 2

SBM-2

Interessenternes interesser og synspunkter 25

ESRS 2

SBM-3

Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og

forretningsmodel

25, 64

S1-1 Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke 64-66

S1-2 Processer for dialog med egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om

indvirkninger

S1-3 Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem egen

arbejdsstyrke kan give udtryk for betænkeligheder

S1-4 Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke

og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i

forbindelse med egen arbejdsstyrke og eektiviteten af disse tiltag

68-70

S1-5 Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive

indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

68, 71

S1-6 Karakteristika for virksomhedens ansatte 71-72

S1-7 Karakteristika for ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke Udeladt

S1-8 Kollektive forhandlinger og social dialog 72

S1-9 Mangfoldighedsindikatorer 72

S1-10 Passende aﬂønning 72

S1-11 Social beskyttelse Udeladt

S1-12 Personer med handicap Udeladt

S1-13 Indikatorer for uddannelse og kompetenceudvikling Udeladt

S1-14 Sundheds- og sikkerhedsindikatorer 72

Oplysningskrav Side

S1-15 Indikatorer for balancen mellem arbejdsliv og privatliv Udeladt

S1-16 Indikatorer for vederlag (lønforskel og samlet aﬂønning) 72

S1-17 Hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på menneskerettighederne 72

ESRS S4 – Forbrugere og slutbrugere

ESRS 2

SBM-2

Interessenternes interesser og synspunkter 25

ESRS 2

SBM-3

Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og

forretningsmodel

25, 74

S4-1 Politikker vedrørende forbrugere og slutbrugere 74

S4-2 Processer for dialog med forbrugere og slutbrugere om indvirkninger 75

S4-3 Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem

forbrugere og slutbrugere kan give udtryk for betænkeligheder

S4-4 Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på forbrugere og

slutbrugere og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige

muligheder i forbindelse forbrugere og slutbrugere samt eektiviteten af disse tiltag

76-77

S4-5 Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive

indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

ESRS G1 – Virksomhedsadfærd

ESRS 2

GOV-1

Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle 28-29

ESRS 2

IRO-1

Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirknin

ger, risici og muligheder

32-33

G1-1 Politikker for virksomhedsadfærd og virksomhedskultur 78

G1-2 Håndtering af forholdet til leverandører Ikke væsentlig

G1-3 Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse 78-80

G1-4 Tilfælde af korruption og bestikkelse 79

G1-5 Politisk indﬂydelse og lobbyvirksomhed Ikke væsentlig

G1-6 Betalingspraksis Ikke væsentlig

| Årsrapport 2024

Oplysningskrav

Data-

punkt

Henvisning til

Side

SFDR Søjle 3

Benchmark-

forordningen

Klimaloven

ESRS 2 GOV-1 Kønsdiversitet i bestyrelsen 21 (d) X X 28

ESRS 2 GOV-1 Procentdel af uafhængige

bestyrelsesmedlemmer

21 (e) X 28

ESRS 2 GOV-4 Redegørelse om due

diligence

30 X 31

ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i aktiviteter

relateret til fossile brændsler

40 (d) i X X X

Ikke

væsentlig

ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i aktiviteter

relateret til kemisk produktion

40 (d)

X X

Ikke

væsentlig

ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i aktiviteter

relateret til kontroversielle våben

40 (d)

iii

X X

Ikke

væsentlig

ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i aktiviteter

relateret til dyrkning og produktion af

tobak

40 (d)

Ikke

væsentlig

ESRS E1-1 Omstillingsplan for at opnå

klimaneutralitet senest i 2050

14 X 57

ESRS E1-1 Virksomheder udelukket fra

Paristilpassede benchmarks

16 (g) X X

Ikke

væsentlig

ESRS E1-4 Drivhusgasemissions-

reduktionsmål

34 X X X 55-56

ESRS E1-5 Energiforbrug fra fossile kilder

opdelt efter kilder (kun sektorer med stor

indvirkning på klimaet)

38 X

Ikke

væsentlig

ESRS E1-5 Energiforbrug og energi-

forbrugets sammensætning

37 X 58

ESRS E1-5 Energiintensitet forbundet med

aktiviteter i sektorer med stor indvirkning

på klimaet

40-43 X

Ikke

væsentlig

ESRS E1-6 Scope 1-, 2- og 3-brutto-

drivhusgasemissioner og samlede

drivhus gasemissioner

44 X X X 59

Liste over datapunkter, der stammer fra anden EU-lovgivning

Listen indeholder alle de datapunkter, der stammer fra anden EU-lovgivning, som de er listet

i ESRS 2 tillæg B. Sidetallene angiver, hvor i bæredygtighedsrapporten datapunkterne kan findes.

Derudover anvendes følgende betegnelser i tabellen:

Ikke væsentlig Datapunkter, der er relateret til underemner, som ikke er vurderet væsentlige i

dobbeltvæsentlighedsanalysen, og som Sparekassen derfor ikke skal rapportere på,

samt datapunkter, som ikke er relevante for Sparekassen at rapportere på. For en

uddybende forklaring af, hvilke underemner der er vurderet væsentlige, se afsnittet

”Resultat af dobbeltvæsentlighedsanalysen” på side 33 samt rapporteringen for de

enkelte standarder.

Udeladt Datapunker, der er omfattet af indfasningsmulighederne beskrevet i ESRS 1,

tillæg C, som tillader, at Sparekassen kan udelade disse i det første rapporteringsår,

selvom de er vurderet væsentlige. Sparekassen har valgt at benytte sig af disse

indfasningsmuligheder, hvor det er muligt.

| Årsrapport 2024

Oplysningskrav

Data-

punkt

Henvisning til

Side

SFDR Søjle 3

Benchmark-

forordningen

Klimaloven

ESRS E1-6 Drivhusgasemissionsintensitet,

brutto

53-55 X X X 61

ESRS E1-7 Optag af drivhusgasser og

kulstofkreditter

56 X 58

ESRS E1-9 Eksponering af benchmark-

portefølje til klimarelaterede fysiske risici

66 X Udeladt

ESRS E1-9 Opdeling af pengebeløb efter

akut og kronisk fysisk risiko

ESRS E1-9 Placering af betydelige

aktiviteter med væsentlig fysisk risiko

66 (a)

66 (c)

X Udeladt

ESRS E1-9 Opdeling af den bogførte værdi

af dens ejendomsaktiver efter energi-

eektivitetsklasser

67 X Udeladt

ESRS E1-9 Eksponeringsgrad af porteføljen

til klimarelaterede muligheder

69 X Udeladt

ESRS E2-4 Mængden af hvert forurenende

stof opført i bilag II til E-PRTR-forord-

ningen (det europæiske register over

udledning og overførsel af forurenende

stoer), der udledes til luft, vand og jord

28 X

Ikke

væsentlig

ESRS E3-1 Vand- og havressourcer 9 X

Ikke

væsentlig

ESRS E3-1 Særlig politik 13 X

Ikke

væsentlig

ESRS E3-1 Bæredygtige oceaner og have 14 X

Ikke

væsentlig

ESRS E3-4 Samlet mængde genanvendt og

genbrugt vand

28 (c) X

Ikke

væsentlig

ESRS E3-4 Samlet vandforbrug fra egne

aktiviteter i m3 pr. millioner EUR

29 X

Ikke

væsentlig

ESRS 2 – SBM 3 – E4 16 (a) i X

Ikke

væsentlig

Oplysningskrav

Data-

punkt

Henvisning til

Side

SFDR Søjle 3

Benchmark-

forordningen

Klimaloven

ESRS 2 – SBM 3 – E4 16 (b) X

Ikke

væsentlig

ESRS 2 – SBM 3 – E4 16 (c) X

Ikke

væsentlig

ESRS E4-2 Bæredygtige jord-/landbrugs

praksisser eller -politikker

24 (b) X

Ikke

væsentlig

ESRS E4-2 Bæredygtig praksis eller politik

for oceaner/have

24 (c) X

Ikke

væsentlig

ESRS E4-2 Politikker til bekæmpelse af

skovrydning

24 (d) X

Ikke

væsentlig

ESRS E5-5 Ikkegenanvendt aald 37 (d) X

Ikke

væsentlig

ESRS E5-5 Farligt aald og radioaktivt

aald

Ikke

væsentlig

ESRS 2 – SBM 3 – S1 Risiko for tilfælde af

tvangsarbejde

14 (f) X

Ikke

væsentlig

ESRS 2 – SBM 3 – S1 Risiko for tilfælde af

børnearbejde

14 (g) X

Ikke

væsentlig

ESRS S1-1 Menneskerettighedspolitiske

forpligtelser

20 X 66

ESRS S1-1 Due diligence-politikker

vedrørende emner, der er omfattet af

Den Internationale Arbejdsorganisations

grundlæggende konventioner 1-8

21 X 66

ESRS S1-1 Processer og tiltag til

forebyggelse af menneskehandel

22 X

Ikke

væsentlig

ESRS S1-1 Politik eller ledelsessystem til

forebyggelse af arbejdsulykker

23 X 66

ESRS S1-3 Mekanismer til håndtering af

klager

32 (c) X 68

| Årsrapport 2024

Oplysningskrav

Data-

punkt

Henvisning til

Side

SFDR Søjle 3

Benchmark-

forordningen

Klimaloven

ESRS S1-14 Antal dødsfald og antal og

hyppighed af arbejdsrelaterede ulykker

88 (b)

og (c)

X X 72

ESRS S1-14 antal tabte dage som følge af

personskader, ulykker, dødsfald eller

sygdom

88 (e) X Udeladt

ESRS S1-16 Ukorrigeret lønforskel mellem

kønnene

97 (a) X X 72

ESRS S1-16 Andel af for høj løn til

administrerende direktør

97 (b) X 72

ESRS S1-17 Tilfælde af diskriminerende

behandling

103 (a) X 72

ESRS S1-17 Manglende overholdelse af

FN’s Vejledende Principper for Menneske

rettigheder og Erhvervsliv og OECD’s

retningslinjer

104 (a) X X 72

ESRS 2 – SBM 3 – S2 Betydelig risiko for

børnearbejde eller tvangsarbejde i

værdikæden

11 (b) X

Ikke

væsentlig

ESRS S2-1 Menneskerettighedspolitiske

forpligtelser

17 X

Ikke

væsentlig

ESRS S2-1 Politikker vedrørende

arbejdstagere i værdikæden

18 X

Ikke

væsentlig

ESRS S2-1 Manglende overholdelse af FN’s

Vejledende Principper for Menneskeret

tigheder og Erhvervsliv og OECD’s

retningslinjer

19 X X

Ikke

væsentlig

ESRS S2-1 Due diligence-politikker

vedrørende emner, der er omfattet af Den

Internationale Arbejdsorganisations

grundlæggende konventioner 1-8

19 X

Ikke

væsentlig

ESRS S2-4 Menneskerettighedsforhold og

-hændelser i forbindelse med virksomhe

dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde

36 X

Ikke

væsentlig

Oplysningskrav

Data-

punkt

Henvisning til

Side

SFDR Søjle 3

Benchmark-

forordningen

Klimaloven

ESRS S3-1 Menneskerettighedspolitiske

forpligtelser

16 X

Ikke

væsentlig

ESRS S3-1 Manglende overholdelse af FN’s

Vejledende Principper for Menneskeret

tigheder og Erhvervsliv, ILO’s principper

og OECD’s retningslinjer

17 X X

Ikke

væsentlig

ESRS S3-4 Menneskerettighedsforhold og

-hændelser

36 X

Ikke

væsentlig

ESRS S4-1 Politikker vedrørende

forbrugere og slutbrugere

16 X 74

ESRS S4-1 Manglende overholdelse af

FN’s Vejledende Principper for Menneske

rettigheder og Erhvervsliv og OECD’s

retningslinjer

17 X X 75

ESRS S4-4 Menneskerettighedsforhold og

-hændelser

35 X

Ikke

væsentlig

ESRS G1-1 De Forenede Nationers

konvention mod korruption

10 (b) X 78-79

ESRS G1-1 Beskyttelse af whistleblowere 10 (d) X 79

ESRS G1-4 Bøder for overtrædelse af

lovgivningen om bekæmpelse af

korruption og bestikkelse

24 (a) X X 79

ESRS G1-4 Standarder for bekæmpelse af

korruption og bestikkelse

24 (b) X 78-79

| Årsrapport 2024

Taksonomirapportering

Sparekassen skal i henhold til Taksonomiforord-

ningens artikel 8 oentliggøre, hvor stor en andel

af Sparekassens økonomiske aktiviteter (lån og

investeringer), der er omfattet af Taksonomi-

forordningen, og om disse kan kategoriseres som

miljømæssigt bæredygtige.

Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og GAR

En økonomisk aktivitet defineres som miljø-

mæssigt bæredygtig, hvis den:

• bidrager væsentligt til at nå et eller ﬂere af

EU’s seks miljømål

• ikke væsentligt skader de øvrige miljømål

(DNSH-krav)

• overholder en række minimumsgarantier for

at sikre overensstemmelse med OECD’s

retningslinjer samt FN’s principper om

menneske- og arbejdstagerettigheder.

EU’s seks miljømål er:

1. Modvirkning af klimaændringer

2. Tilpasning til klimaændringer

3. Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af

vand- og havressourcer

4. Omstilling til en cirkulær økonomi

5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

6. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet

og økosystemer

Økonomiske aktiviteter, der kan betegnes som

miljømæssigt bæredygtige, kaldes også grønne

aktiver. Brøken, der angiver, hvor stor en andel

af de omfattede økonomiske aktiviteter, der er

miljømæssigt bæredygtige, kaldes for GAR (Green

Asset Ratio).

Sparekassen Kronjyllands Green Asset Ratio

for 2024

Sparekassen GAR for 2024 er opgjort til 0,06

procent. At en meget begrænset andel af Spare-

kassens økonomiske aktiviteter kan kategorise-

res som miljømæssigt bæredygtige, skyldes ﬂere

forhold.

Blandt andet er det svært at efterleve de høje

dokumentationskrav til, hvornår en økonomisk

aktivitet kan kategoriseres som miljømæssigt

bæredygtig. Det betyder blandt andet, at lån til

elbiler ikke kan kategoriseres som sådan.

Derudover efterlever kun en lille andel af

Sparekassens boliglån til private de tekniske

screeningskriterier.

Endeligt er langt størstedelen af Sparekassens

erhvervskunder små og mellemstore virksom-

heder, som ikke er underlagt rapporterings-

kravene i Taksonomiforordningen. Dermed kan

finansie ringen af disse virksomheder heller ikke

kate goriseres som miljømæssigt bæredygtige

økonomiske aktiviteter.

Sparekassens fulde taksonomirapportering

fremgår af skemaerne på side 41-50.

Anvendte principper

Sparekassens taksonomirapportering er udarbejdet

i henhold til artikel 8 i Taksonomiforordningen

(EU 2020/852) og den dertilhørende delegerede

retsakt (EU 2021/2178), herunder bilag V, VI, XI og

XII. Beregningen af de relevante KPI’er er baseret

på samme datagrundlag som Sparekassens

finansielle koncernregnskab.

For yderligere oplysninger om de anvendte prin-

cipper for taksonomirapporteringen henvises til

de kvalitative oplysninger på side 51-52.

Miljø- og klimaforhold

| Årsrapport 2024

0. Sammenfatning af KPI’er, som kreditinstitutter skal oentliggøre i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8

00.. SSaammmmeennffaattnniinngg aaff KKPPII''eerr,, ssoomm kkrreeddiittiinnssttiittuutttteerr sskkaall ooffffeennttlliiggggøørree ii hheennhhoolldd ttiill kkllaassssiiffiicceerriinnggssffoorroorrddnniinnggeennss aarrttiikkeell 88

SSaammlleeddee mmiilljjøømmææssssiiggtt bbæærreeddyyggttiiggee aakkttiivveerr

((DDKKKK))

KKPPII

oommssæættnniinngg

((%%))

KKPPII CCaappEExx

((%%))

DDæækk

nniinnggssggrraadd ii %% ((ii ffoorrhhoolldd

ttiill ssaammlleeddee aakkttiivveerr))

%% aaff aakkttiivveerr,, ddeerr eerr

uuddeelluukkkkeett ffrraa ttæælllleerreenn ii GGAARR

((aarrttiikkeell 77,, ssttkk.. 22 oogg 33,, oogg

aaffssnniitt 11..11..22 ii bbiillaagg VV))

%% aaff aakkttiivveerr,, ddeerr eerr

uuddeelluukkkkeett ffrraa nnæævvnneerreenn ii

GGAARR ((aarrtt

iikkeell 77,, ssttkk.. 11,, oogg

aaffssnniitt 11..22..44 ii bbiillaagg VV))

PPrriimmæærr KKPPII NNøøgglleettaall ffoorr ggrrøønnnnee aakkttiivveerr ((GGAARR)) ii bbeehhoollddnniinnggeenn 16.472.230 0,06% 0,06% 65,87% 47,75% 34,13%

Samlede miljømæssigt bæredygtige aktiviteter KPI KPI

Dækningsgrad i % (i forhold til

samlede aktiver)

%% aaff aakkttiivveerr,, ddeerr eerr

uuddeelluukkkkeett ffrraa ttæælllleerreenn ii GGAARR

((aarrttiikkeell 77,, ssttkk.. 22 oogg 33,, oogg

aaffssnniitt 11..11..22 ii bbiillaagg

VV))

%% aaff aakkttiivveerr,, ddeerr eerr

uuddeelluukkkkeett ffrraa nnæævvnneerreenn ii

GGAARR ((aarrttiikkeell 77,, ssttkk.. 11,, oogg

aaffssnniitt 11..22..44 ii bbiillaagg VV))

Supplerende KPI'er

GAR (strømmen) 0 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00%

Handelsbeholdning

Finansielle garantier 00

Aktiver under forvaltning 000

Indtægter fra gebyrer og provisioner

Note: Opgørelse af KPI'er for Handelsbeholdning samt Indtægter fra Gebyrer og provisioner finder først anvendelse fra 2026.

| Årsrapport 2024

1. Aktiver, der indgår i beregningen af GAR

11.. AAkkttiivveerr,, ddeerr iinnddggåårr ii bbeerreeggnniinnggeenn aaff GGAARR

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af

Heraf anvendelse

af provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Lån og forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter, som ikke

besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR

8.164.119.314 2.942.645.551 16.472.230 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2.942.645.551 16.472.230 0 0 0

2 F

22.757.186 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

3 Kreditinstitutter 22.757.186 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

4 Lån og forskud 22.757.186 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

6 Egenkapitalinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

7 Andre finansielle virksomheder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

8 heraf investeringsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

9 Lån og forskud 0 0 0 0 0 0 00 0000 00 00 00 00 00 00 00 0 0 0 00

10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

11 Egenkapitalinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

12 heraf administrationsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

13 Lån og forskud 0 0 0 0 0 0 00 0000 00 00 00 00 00 00 00 0 0 0 00

14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

15 Egenkapitalinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

16 heraf forsikringsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

17 Lån og forskud 0 0 0 0 0 0 00 0000 00 00 00 00 00 00 00 0 0 0 00

18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

19 Egenkapitalinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

20 I

457.873.522 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

21 Lån og forskud 457.873.522 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

23 Egenkapitalinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

24 H

7.683.488.605 2.942.645.551 16.472.230 0 0 0 0 0 0 0 00 0 0 2.942.645.551 16.472.230 0 0 0

25 heraf lån med sikkerhed i fast ejedom til beboelse 1.623.934.876 1.623.934.876 16.472.230 0 0 0 0 0 0 0 00 0 0 1.623.934.876 16.472.230 0 0 0

26 heraf lån med henblik på renovering af bygninger 29.335.714 29.335.714 0 0 0 0 0 0 0 0 00 0 0 29.335.714 0 0 0 0

27 heraf lån til motorkøretøjer 1.549.274.041 1.289.374.961 0 0 0 0 1.289.374.961 0 0 0 0

28 F

0 0 0 0 0 0 00 0000 00 00 00 00 00 00 00 0 0 0 00

29 Boligfinansiering 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

30 Anden finansiering fra lokale regeringer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0 0 0 0 0 0 00 0000 00 00 00 00 00 00 00 0 0 0 00

(

)

21.505.915.307 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

33 F

19.300.165.760

SMV'er og ikkefinansielle virksomheder (som ikke er SMV'er), som

ikke er omfattet af oplysningsforpligtelser, jf. direktivet om

ikkefinansiel rapportering

19.027.942.411

35 Lån og forskud 17.598.700.472

36 heraf lån med sikkerhed i fast erhvervsejedom 375.643.983

37 heraf lån med henblik på renovering af bygninger 0

38 Gældsinstrumenter 0

39 Egenkapitalinstrumenter 2.480.752.176

Modparter fra tredjelande, som ikke er omfattet af

oplysningforpligtelser, jf. direktivet om ikkefinansiel rapportering

41 Lån og forskud 0

42 Gældsinstrumenter 0

43 Egenkapitalinstrumenter 0

44 D

-124.967.854

45 I

2.779.279

46 A

98.156

47 A

(

)

2.602.842.595

48 S

29.670.034.621 2.942.645.551 16.472.230

0 0 0 00 0000 00 00 00 00 00 00 00 0 0 0 00

49 A

15.371.193.837

50 C

216.716.849

51 E

4.107.989.533

52 H

11.046.487.456

53 A

45.041.228.458 2.942.645.551 16.472.230 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

54 Finansielle garantier

6.179.988 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

55 Aktiver under forvaltning

0 0 0 0 0 0 00 0000 00 00 00 00 00 00 00 0 0 0 00

56 Heraf gældsinstrumenter

0 0 0 0 0 0 00 0000 00 00 00 00 00 00 00 0 0 0 00

57 Heraf egenkapitalinstrumenter

0 0 0 0 0 0 00 0000 00 00 00 00 00 00 00 0 0 0 00

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet)

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet)

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet)

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet)

DKK

D. 31-12-2024

Samlet

regnskabsmæssig

bruttoværdi

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

| Årsrapport 2024

1. Aktiver, der indgår i beregningen af GAR

11.. AAkkttiivveerr,, ddeerr iinnddggåårr ii bbeerreeggnniinnggeenn aaff GGAARR

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Lån og forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter, som

ikke besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR

8.403.685.140 6.852.388.510 0 0 0 0 0 0 0 0 0

-- -

00 0 0 0

2 F

1.435.394.160 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

-- -

00 0 0 0

3 Kreditinstitutter

1.275.563.857 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

-- -

00 0 0 0

4 Lån og forskud

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

6 Egenkapitalinstrumenter

1.275.563.857 0 0 0 0 0 0 0 0

00 0 0

7 Andre finansielle virksomheder

159.830.303 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

-- -

00 0 0 0

8 heraf investeringsselskaber

159.830.303 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

-- -

00 0 0 0

9 Lån og forskud

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

11 Egenkapitalinstrumenter

159.830.303 0 0 0 0 0 0 0 0

00 0 0

12 heraf administrationsselskaber

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

13 Lån og forskud

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

15 Egenkapitalinstrumenter

0 0 0 0 00 0 00

00 0 0

16 heraf forsikringsselskaber

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

17 Lån og forskud

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

19 Egenkapitalinstrumenter

0 0 0 0 00 0 00

00 0 0

20 I

114.861.409 113.820.348 0 0 0 0 0 0 0 0 0

-- -

00 0 0 0

21 Lån og forskud

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

23 Egenkapitalinstrumenter

114.861.409 113.820.348 0 0 0 0 0 0 0

00 0 0

24 H

6.738.568.162 6.738.568.162 0 0 0 0 0 0 0 0 0

-- -

00 0 0 0

25 heraf lån med sikkerhed i fast ejedom til beboelse

5.574.040.263 5.574.040.263 0 0 0 0 0 0 0 0 0

-- -

00 0 0 0

26 heraf lån med henblik på renovering af bygninger

0 00 0 0 000 00 0

-- -

00 0 0 0

27 heraf lån til motorkøretøjer

1.164.527.899 1.164.527.899 0 0 0 0

00 0 0 0

28 F

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

29 Boligfinansiering

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

30 Anden finansiering fra lokale regeringer

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

(

)

18.967.159.485 9.271.428.011 0 0 0 0 0 0 0 0 0

-- -

00 0 0 0

33 F

18.967.159.485

SMV'er og ikkefinansielle virksomheder (som ikke er SMV'er),

som ikke er omfattet af oplysningsforpligtelser, jf. direktivet om

ikkefinansiel rapportering

18.967.159.485

35 Lån og forskud

16.849.891.848

36 heraf lån med sikkerhed i fast erhvervsejedom

5.681.124.421

37 heraf lån med henblik på renovering af bygninger

38 Gældsinstrumenter

39 Egenkapitalinstrumenter

2.117.267.638

Modparter fra tredjelande, som ikke er omfattet af

oplysningforpligtelser, jf. direktivet om ikkefinansiel

rapportering

41 Lån og forskud

42 Gældsinstrumenter

43 Egenkapitalinstrumenter

44 D

45 I

46 A

47 A

(

)

48 S

27.370.844.625 16.123.816.521

49 A

14.022.003.082

50 C

51 E

3.718.724.855

52 H

10.303.278.227

53 A

41.392.847.707 16.123.816.521 0 0 0 0 0 0 0 0 0

-- -

00 0 0 0

54 Finansielle garantier

7.349.598.220 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

55 Aktiver under forvaltning

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

56 Heraf gældsinstrumenter

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

57 Heraf egenkapitalinstrumenter

0 0 0 0 0 00 0 0 00

-- -

00 0 0 0

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

(

)

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Heraf rettet mod sektorer, med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

DKK

D. 31-12-2023

Samlet

regnskabsmæssig

[brutto]værdi

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Heraf miljømæssigt bæredygtige (i overensstemmelse

med klassificeringssystemet)

| Årsrapport 2024

2. GAR - Sektoroplysninger

3. KPI for GAR i beholdningen baseret på CapEx

22.. GGAARR -- SSeekkttoorrooppllyyssnniinnggeerr

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z aa ab

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (CCM)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (CCM)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (CCA)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (CCA)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (WTR)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (WTR)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (CE)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (CE)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (PPC)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (PPC)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (BIO)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (BIO)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (CCM

+ CCA + WTR + CE +

PPC + BIO)

DKK

Heraf miljømæssigt

bæredygtige (CCM +

CCA + WTR + CE +

PPC + BIO)

1 - 00 00 00 00 00 00 00

2 - 00 00 00 00 00 00 00

3 - 00 00 00 00 00 00 00

4 - 00 00 00 00 00 00 00

Da Sparekassen har få eksponeringer mod ikke-finansielle virksomheder omfattet af CSRD, har vi af hensyn til disse virksomheder valgt ikke at udfylde Skema 2: GAR-sektoroplysninger, da det ville medføre offentliggørelse af virksomhedshenførbare oplysninger.

Ikkefinansielle virksomheder

(omfattet af NFRD)

SMV'er og andre ikkefinansielle

virksomheder, der ikke er omfattet

af NFRD

Inddeling efter sektor - 4-cifret NACE-kode

(kode eller mærkning)

Regnskabsmæssig [brutto]værdiRegnskabsmæssig [brutto]værdi

(

)

Ikkefinansielle virksomheder (omfattet

af NFRD)

SMV'er og andre ikkefinansielle

virksomheder, der ikke er omfattet

af NFRD

Regnskabsmæssig [brutto]værdi Regnskabsmæssig [brutto]værdi

(

)

Ikkefinansielle virksomheder (omfattet

af NFRD)

SMV'er og andre ikkefinansielle

virksomheder, der ikke er omfattet

af NFRD

Regnskabsmæssig [brutto]værdi Regnskabsmæssig [brutto]værdi Regnskabsmæssig [brutto]værdi

(

)

Ikkefinansielle virksomheder (omfattet

af NFRD)

SMV'er og andre ikkefinansielle

virksomheder, der ikke er omfattet

af NFRD

Ikkefinansielle virksomheder

(omfattet af NFRD)

SMV'er og andre ikkefinansielle

virksomheder, der ikke er omfattet

af NFRD

(

)

Regnskabsmæssig [brutto]værdi Regnskabsmæssig [brutto]værdi Regnskabsmæssig [brutto]værdi Regnskabsmæssig [brutto]værdi

(

)

(

)

Ikkefinansielle virksomheder (omfattet

af NFRD)

SMV'er og andre ikkefinansielle

virksomheder, der ikke er omfattet

af NFRD

Regnskabsmæssig [brutto]værdi

(

)

Ikkefinansielle virksomheder (omfattet

af NFRD)

SMV'er og andre ikkefinansielle

virksomheder, der ikke er omfattet

af NFRD

Regnskabsmæssig [brutto]værdi Regnskabsmæssig [brutto]værdi

33.. KKPPII ffoorr GGAARR ii bbeehhoollddnniinnggeenn bbaasseerreett ppåå CCaappEExx

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

omstilings-

aktiviteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstilingsakti

viteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiveter

Lån og forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter, som

ikke besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR

9,9% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,9% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 18,1%

2 F

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%

3 Kreditinstitutter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%

4 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%

5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

6 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

7 Andre finansielle virksomheder

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

8 heraf investeringsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

9 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

11 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

12 heraf administrationsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

13 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

15 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

16 heraf forsikringsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

17 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

19 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

20 I

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,0%

21 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,0%

22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

23 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

24 H

9,9% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,9% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 17,1%

25 heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse

5,5% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 5,5% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 3,6%

26 heraf lån med henblik på renovering af bygninger

0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%

27 heraf lån til motorkøretøjer

4,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,4%

28 F

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,9%

29 Boligfinansiering

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

30 Anden finansiering fra lokale regeringer

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

32 S

9,9% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,9% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

% (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt)

D. 31-12-2024

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af

omfattede

aktiver i alt

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i overensstemmelse

med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i overensstemmelse

med klassificeringssystemet)

| Årsrapport 2024

3. KPI for GAR i beholdningen baseret på CapEx

33.. KKPPII ffoorr GGAARR ii bbeehhoollddnniinnggeenn bbaasseerreett ppåå CCaappEExx

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstilings-

aktiviteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstilingsakti

viteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiveter

Lån og forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter, som

ikke besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR

21,3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 21,3% 0% 0% 0% 0% 30,7%

2 F

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 5,3%

3 Kreditinstitutter

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 4,7%

4 Lån og forskud

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

6 Egenkapitalinstrumenter

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - 0% - - 0% - - 0% 0% 0% 0% 4,7%

7 Andre finansielle virksomheder

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0,6%

8 heraf investeringsselskaber

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0,6%

9 Lån og forskud

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

11 Egenkapitalinstrumenter

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - 0% - - 0% - - 0% 0% 0% 0% 0,6%

12 heraf administrationsselskaber

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

13 Lån og forskud

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

15 Egenkapitalinstrumenter

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - 0% - - 0% - - 0% 0% 0% 0% 0%

16 heraf forsikringsselskaber

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

17 Lån og forskud

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

19 Egenkapitalinstrumenter

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - 0% - - 0% - - 0% 0% 0% 0% 0%

20 I

0,4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0,4% 0% 0% 0% 0% 0,4%

21 Lån og forskud

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

23 Egenkapitalinstrumenter

0,4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - 0% - - 0% - - 0,4% 0% 0% 0% 0,4%

24 H

20,9% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - 20,9% 0% 0% 0% 0% 25,0%

25 heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse

16,9% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - 16,9% 0% 0% 0% 0% 16,9%

26 heraf lån med henblik på renovering af bygninger

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

27 heraf lån til motorkøretøjer

4,0% 0% 0% 0% 0%

28 F

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

29 Boligfinansiering

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

30 Anden finansiering fra lokale regeringer

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

32 S

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

(

)

(

)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i overensstemmelse

med klassificeringssystemet)

% (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt)

Andel af

omfattede

aktiver i alt

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i overensstemmelse

med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

D. 31-12-2023

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

(

)

(

)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

| Årsrapport 2024

3. KPI for GAR i beholdningen baseret på omsætning

33.. KKPPII ffoorr GGAARR ii bbeehhoollddnniinnggeenn bbaasseerreett ppåå oommssæættnniinngg

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf

omstilings-

aktiviteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstilingsakti

viteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiveter

Lån og forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter, som

ikke besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR

9,9% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,9% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 18,1%

2 F

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%

3 Kreditinstitutter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%

4 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%

5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

6 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

7 Andre finansielle virksomheder

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

8 heraf investeringsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

9 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

11 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

12 heraf administrationsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

13 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

15 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

16 heraf forsikringsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

17 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

19 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

20 I

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,0%

21 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,0%

22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

23 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

24 H

9,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 17,1%

25 heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse

5,5% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 5,5% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 3,6%

26 heraf lån med henblik på renovering af bygninger

0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%

27 heraf lån til motorkøretøjer

4,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,4%

28 F

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,9%

29 Boligfinansiering

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

30 Anden finansiering fra lokale regeringer

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

32 S

9,9% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,9% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

% (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt)

D. 31-12-2024

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans

for klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af

omfattede

aktiver i alt

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i overensstemmelse

med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i overensstemmelse

med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

| Årsrapport 2024

3. KPI for GAR i beholdningen baseret på omsætning

33.. KKPPII ffoorr GGAARR ii bbeehhoollddnniinnggeenn bbaasseerreett ppåå oommssæættnniinngg

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstilings-

aktiviteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf muligheds-

skabende

aktiveter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstilingsakti

viteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiveter

Lån og forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter, som

ikke besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR

21,3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 21,3% 0% 0% 0% 0% 30,7%

2 F

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 5,3%

3 Kreditinstitutter

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 4,7%

4 Lån og forskud

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

6 Egenkapitalinstrumenter

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - 0% - - 0% - - 0% 0% 0% 0% 4,7%

7 Andre finansielle virksomheder

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0,6%

8 heraf investeringsselskaber

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0,6%

9 Lån og forskud

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

11 Egenkapitalinstrumenter

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - 0% - - 0% - - 0% 0% 0% 0% 0,6%

12 heraf administrationsselskaber

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

13 Lån og forskud

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

15 Egenkapitalinstrumenter

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - 0% - - 0% - - 0% 0% 0% 0% 0%

16 heraf forsikringsselskaber

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

17 Lån og forskud

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

19 Egenkapitalinstrumenter

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - 0% - - 0% - - 0% 0% 0% 0% 0%

20 I

0,4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0,4% 0% 0% 0% 0% 0,4%

21 Lån og forskud

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

23 Egenkapitalinstrumenter

0,4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - 0% - - 0% - - 0,4% 0% 0% 0% 0,4%

24 H

20,9% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - 20,9% 0% 0% 0% 0% 25,0%

25 heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse

16,9% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - 16,9% 0% 0% 0% 0% 16,9%

26 heraf lån med henblik på renovering af bygninger

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

27 heraf lån til motorkøretøjer

4,0% 0% 0% 0% 0%

28 F

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

29 Boligfinansiering

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

30 Anden finansiering fra lokale regeringer

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

32 S

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% - - - 0% 0% 0% 0% 0% 0%

Andel af

omfattede

aktiver i alt

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i overensstemmelse

med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i overensstemmelse

med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet

(omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

% (i forhold til de omfattede aktiver i nævneren i alt)

D. 31-12-2023

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

| Årsrapport 2024

4. KPI for GAR i strømmen baseret på CapEx

44.. KKPPII ffoorr GGAARR ii ssttrrøømmmmeenn bbaasseerreett ppåå CCaappEEXX

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf muligheds-

skabende aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf muligheds-

skabende aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf muligheds-

skabende aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf muligheds-

skabende aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf muligheds-

skabende aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf muligheds-

skabende

aktiviteter

Lån og forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter, som ikke

besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

2 F

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

3 Kreditinstitutter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

4 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

6 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

7 Andre finansielle virksomheder

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

8 heraf investeringsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

9 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

11 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

12 heraf administrationsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

13 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

15 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

16 heraf forsikringsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

17 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

19 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

20 I

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

21 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

23 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

24 H

80,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 80,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

25 heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse

16,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 16,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

26 heraf lån med henblik på renovering af boliger

1,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

27 heraf lån til motorkøretøjer

62,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 62,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

28 F

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

29 Boligfinansiering

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

30 Anden finansiering fra lokale regeringer

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

32 S

100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

% (i forhold til strømmen af omfattede aktiver i alt)

D. 31-12-2024

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af

omfattede

nye aktiver

i alt

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (i overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (i overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet)

| Årsrapport 2024

4. KPI for GAR i strømmen baseret på omsætning

44.. KKPPII ffoorr GGAARR ii ssttrrøømmmmeenn bbaasseerreett ppåå oommssæættnniinngg

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf muligheds-

skabende aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf muligheds-

skabende aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf muligheds-

skabende aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf muligheds-

skabende aktiviteter

Heraf

anvendelse af

provenu

Heraf muligheds-

skabende aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf muligheds-

skabende

aktiviteter

Lån og forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter, som ikke

besidde med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

2 F

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

3 Kreditinstitutter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

4 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

6 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

7 Andre finansielle virksomheder

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

8 heraf investeringsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

9 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

11 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

12 heraf administrationsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

13 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

15 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

16 heraf forsikringsselskaber

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

17 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

19 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

20 I

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

21 Lån og forskud

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

23 Egenkapitalinstrumenter

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

24 H

80,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 80,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

25 heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse

16,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 16,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

26 heraf lån med henblik på renovering af boliger

1,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

27 heraf lån til motorkøretøjer

62,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 62,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

28 F

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

29 Boligfinansiering

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

30 Anden finansiering fra lokale regeringer

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

32 S

100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

% (i forhold til strømmen af omfattede aktiver i alt)

D. 31-12-2024

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af

omfattede

nye aktiver

i alt

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (i overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (i overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet)

| Årsrapport 2024

5. KPI for ikkebalanceførte eksponeringer for beholdninger

5. KPI for ikkebalanceførte eksponeringer for strømme

55.. KKPPII ffoorr iikkkkeebbaallaanncceefføørrttee eekkssppoonneerriinnggeerr ffoorr bbeehhoollddnniinnggeerr

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

1 Finansielle garantier (FinGuar KPI) 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

2 Aktiver under forvaltning (AuM KPI) 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

% (i forhold til omfatttede ikkebalanceførte aktiver i alt)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

(

)

(

)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

D. 31-12-2024

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

55.. KKPPII ffoorr iikkkkeebbaallaanncceefføørrttee eekkssppoonneerriinnggeerr ffoorr ssttrrøømmmmee

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

Heraf

anvendelse

af provenu

Heraf

omstillings-

aktiviteter

Heraf

muligheds-

skabende

aktiviteter

1 Finansielle garantier (FinGuar KPI) 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

2 Aktiver under forvaltning (AuM KPI) 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som

finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (i

overensstemmelse med

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med

relevans for klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

% (i forhold til omfatttede ikkebalanceførte aktiver i alt)

D. 31-12-2024

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

(

)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer

sektorer med relevans for

klassificeringssystemet (omfattet af

klassificeringssystemet)

| Årsrapport 2024

Kvalitative oplysninger i henhold til Bilag XI i Taksonomiforordningen

Kontekstspecifikke oplysninger, som underbygger de kvantitative indikatorer, herunder anvendelsesområdet for aktiver og aktiviteter, der er omfattet af KPI’erne, og oplysninger om datakilder og begrænsninger

Green Asset Ratio (GAR) angiver, hvor stor en

andel af Sparekassens eksponeringer på

balancen, som kan kategoriseres som miljø-

mæssigt bæredygtige. Nedenfor er listet de

aktiver, der indgår i beregningen af Spare-

kassens GAR:

Finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder er kapitalforvaltere,

kreditinstitutter, investeringsselskaber,

forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber,

der er omfattet af CSRD, jf. den delegerede

retsakt (EU 2021/2178), artikel 1, stk. 8.

I opgørelsen indgår udelukkende aktier i

Sparekassens egenbeholdning.

Opgørelsen af Sparekassens eksponeringer i

finansielle virksomheder er inddelt ud fra

virksomhedernes branchekoder. For de

modparter, som er omfattet af CSRD, har vi

undersøgt, om der foreligger en taksonomi-

rapportering for de enkelte virksomheder, som

fordelingen af eksponeringen i henholdsvis

omfattet af og i overensstemmelse med

taksonomien kan baseres på. Dette har ikke

været tilfældet i 2024.

Derudover har Sparekassen datamæssigt forbedret

materialet til skemaerne, så ﬂere virksomheder,

der før fejlagtigt indgik som NFRD-virksomheder,

nu er registreret korrekt, hvilket er forklaringen

bag faldet i NFRD-balancerne for 2024.

Ikke-finansielle virksomheder

Ikke-finansielle virksomheder er alle øvrige

CSRD-omfattede virksomheder, jf. den

delegerede retsakt (EU 2021/2178), artikel 1,

stk. 9.

Opgørelsen af eksponeringer i ikke-finansielle

virksomheder omfatter dermed udlån til

erhvervskunder, der er omfattet af CSRD og

således også Taksonomiforordningens

rapporteringskrav. Sparekassen har dog ingen

kunder, der er omfattet af CSRD på nuværende

tidspunkt. Derfor udgøres Sparekassens

opgørelse over eksponeringer i ikke-finansielle

virksomheder udelukkende af aktier i

Sparekassens egenbeholdning.

Opgørelsen af Sparekassens eksponeringer i

ikke-finansielle virksomheder er inddelt ud fra

virksomhedernes branchekoder. For de

modparter, som er omfattet af CSRD, har vi

undersøgt, om der foreligger en taksonomi-

rapportering for de enkelte virksomheder, som

fordelingen af eksponeringen i henholdsvis

omfattet af og i overensstemmelse med

taksonomien kan baseres på. Dette har ikke

været tilfældet i 2024.

Husstande

Husstande omfatter Sparekassens udlån til

privatkunder, hvoraf følgende låntyper indgår i

beregningen:

• Lån med sikkerhed i fast ejendom til

beboelse (boliglån)

• Lån til motorkøretøjer (billån)

Boliglån

Det er Sparekassens vurdering, at boliglån til

fast ejendom er omfattede af taksonomien jf.

screeningskriterium 7.7. ”Erhvervelse og

ejerskab af bygninger”. I opgørelsen indgår

boliglån med pant i fast ejendom til privat-

kunder for hele udlånsporteføljen.

Det har kun været muligt at klassificere en lille

andel af disse lån som miljømæssigt bæredygtige

økonomiske aktiviteter, jf. kravene i Taksonomi-

forordningens artikel 3 (EU 2020/852). Her er

medtaget bygninger opført før 1. januar 2021

med en energieektivitet, der ligger i top-15%

af den nationale bygningsmasse, samt bygninger

opført efter 31. december 2020 med en energi-

eektivitet, der er 10% bedre end Near-Zero-

Emission-Buildings (NZEB), som samtidig ikke er i

akut fare for fysiske klimarisici relateret til

oversvømmelse fra hav og nedbør. Beregningen

af fysiske klimarisici bygger på RCP 8.5-data fra

E-nettet, som er et højemissionsscenarie.

Billån

Det er Sparekassens vurdering, at billån er om-

fattede af taksonomien jf. screeningskriterium

6.5 ”Transport med motorcykler, personbiler og

erhvervskøretøjer”. I opgørelsen indgår billån

indgået efter 1. januar 2022 fra Sparekassen

Kronjylland samt leasingaktiviteter fra Krone

Kapital III A/S jf. den delegerede retsakt (EU

2021/2178), bilag V, sektion 1.2.1.3.

Selvom både Sparekassen og Krone Kapital på

produktniveau har indsatser målrettet køb og

leasing af elbiler, har det ikke været muligt at

klassificere disse aktiviteter som miljømæssigt

bæredygtige. Dette skyldes, at det på nuværende

tidspunkt ikke er muligt at efterleve dokumen-

tationskravene om blandt andet dækstøj for at

sikre overholdelse af DNSH-kravene.

Finansielle garantier

Opgørelsen af finansielle garantier følger defini-

tionen i EU Kommissionens FAQ af december 2021

og er baseret på virksomhedernes taksonomirap-

porteringer for 2023 og deres fordeling af ekspo-

neringer i henholdsvis omfattet af og i overens-

stemmelse med taksonomien. I de tilfælde, hvor

der ikke foreligger en taksonomi rapportering for

virksomheden, inddeles disse efter branchekode.

I 2024 beregnes der ikke overensstemmelse med

taksonomien for finansielle garantier.

Øvrige aktiver

Sparekassen har ikke lån til lokale regeringer,

herunder boligfinansiering eller anden finansie-

ring af lokale regeringer, ligesom Sparekassen ikke

har aktiver under forvaltning (AuM). Sparekassen

er udelukkende formidler af investeringsprodukter

og har ikke medbestemmelse over sammensæt-

ningen af de investeringsprodukter, der formidles.

| Årsrapport 2024

Derudover kan Sparekassens finansiering af

små og mellemstore virksomheder (SMV’ere)

ikke kategoriseres som omfattet af eller i

overensstemmelse med Taksonomiforordningen,

da disse ikke er omfattet af Taksonomiforord-

ningens rapporteringskrav.

Udeladt af beregningen af GAR er Sparekassens

eksponeringer for centralbanker samt

Spare kassens handelsbeholdning, jf. den

delegerede retsakt (EU 2021/2178), artikel 7,

stk. 1.

Om skema 2: GAR-sektoroplysninger

Da Sparekassen har få eksponeringer mod

ikke-finansielle virksomheder omfattet af

CSRD, har vi af hensyn til disse virksomheder

valgt ikke at udfylde skema 2: GAR-sektoroplys-

ninger, da det ville medføre oentliggørelse af

virksomhedshenførbare oplysninger.

Om skema 4: KPI for GAR i strømmen

Skema 4: KPI for GAR i strømmen har til formål

at vise andelen af nye lån og eksponeringer

indenfor rapporteringsåret for at tydeliggøre,

hvordan Sparekassen udvikler sig årligt på

Green Asset Ratio i procent.

I opgørelsen indgår nye lån og eksponeringer, der

er indgået i rapporteringsperioden. Dette

omfatter alle ændringer i eksisterende låns

hovedstol, hvor kunden har skrevet under herpå.

Fald i hovedstol er også medtaget, men dette ses

dog sjældent. Misligholdt gæld, hvor manglende

rentebetalinger lægges ind i hovedstolen, med-

tages kun, hvis der er underskrevet en kontrakt

med kunden om dette. Forhøjelser i 2024

medtages som dierencen mellem forretnings-

omfanget på udlånet pr. 31. december 2023 og

forretningsområdet på den sidste dag i den

måned, hvor den seneste ændring er foretaget.

Redegørelse for arten af og målene med økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og for udviklingen i de økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse

med klassificeringssystemet, over tid, med udgangspunkt i andet gennemførelsesår, idet der skelnes mellem henholdsvis forretnings-, metode- og datarelaterede elementer

Som det fremgår af rapporteringsskemaerne,

er det udelukkende en mindre andel af

Sparekassens boliglån til privatkunder, der er

i overensstemmelse med taksonomien.

At Sparekassen har økonomiske aktiviteter,

der kan kategoriseres som miljømæssigt

bæredygtige, er en fremgang fra 2023, hvor det

på grund af manglende adgang til klimadata

for private boliger ikke var muligt at beregne

overensstemmelse for disse låntyper.

Vi vil de kommende år arbejde på at forbedre

datagrundlaget for beregningen af GAR for

private boliger med henblik på at kunne afgøre,

om en større andel af disse låntyper er i

overensstemmelse med Taksonomiforordningen.

Beskrivelse af overensstemmelsen med Taksonomiforordningen i forbindelse med Sparekassen Kronjyllands forretningsstrategi, produktudformningsprocesser og dialog med kunder og modparter

Som beskrevet i afsnittet ”Bæredygtighed som

en del af Sparekassens strategi” på side 24-25, er

bæredygtighed integreret i Sparekassens forret-

ningsstrategi, blandt andet via et samfundsløfte

om at bidrage til en mere bæredygtig udvikling af

samfundet. Derudover har vi en ambition om, at

vi vil være kundernes økonomiske sparringspart-

ner indenfor bæredygtighed. Det betyder, at vi

som pengeinstitut går i dialog med vores kunder

om ESG og muliggør det bæredygtige valg

igennem vores produkter og værditilbud.

Som beskrevet i afsnittet ”Klimarelaterede

tiltag” på side 56-57, har Sparekassen tre

udlånsprodukter til privatkunder, som har fokus

på bæredygtighed:

• Energiboliglån, der via finansiering af

energioptimeringer og -renoveringer

sænker boligens CO2-udledning

• Fyr dit fyr-lån til finansiering af udskiftning

af olie- eller gasfyr til en grønnere varme-

kilde, f.eks. en luft til vand-varmepumpe,

jordvarme eller fjernvarme

• Elbillån til finansiering af køb af elbil.

Derudover har Sparekassen via samarbejdet

med Totalkredit ﬂere værditilbud, der skal

motivere privatkunder til at foretage energi-

forbedringer i deres boliger.

På grund af Taksonomiforordningens omfat-

tende krav til opgørelsesmetoder og dokumen-

tation er det dog ikke muligt at klassificere

disse tiltag som miljømæssigt bæredygtige.

Derudover kan finansieringen af små og mellem-

store virksomheder ikke kategoriseres som

omfattet af eller i overensstemmelse med Tak-

sonomiforordningen, hvilket betyder, at vores

dialog med erhvervskunderne om bæredygtig-

hed ikke har indﬂydelse på opgørelsen af GAR.

For kreditinstitutter, som ikke er bundet af kravet om at oentliggøre kvantitative oplysninger om handelseksponeringer, oplysninger om handelsbeholdningers overensstemmelse

med Taksonomiforordningen, herunder den overordnede sammensætning, konstaterede tendenser, mål og politik

Sparekassens handelsbeholdning består pr.

ultimo 2024 primært af obligationer herunder

i høj grad realkredit- og statsobligationer level

1 A og B. Obligationsbeholdningens sam-

mensætning har været stabil gennem året og

overvåges gennem den daglige rapportering til

direktionen.

Sparekassen vurderer ved indgåelse af positio-

ner i handelsbeholdningen samt løbende, om

der er miljømæssige, sociale og ledelsesmæs-

sige risici (ESG-risici), der skal tages højde for.

Ved indgåelse af aktiepositioner, noterede såvel

som unoterede, vurderes det, om selskabet

eller fondens ESG-strategi matcher Sparekas-

sens tilgang til ESG jf. Sparekassens politik for

markedsrisiko samt Politik for integration af

bæredygtighedsrisici.

Yderligere eller supplerende oplysninger, som underbygger den finansielle virksomheds strategier og den vægt, som finansiering af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse

med klassificeringssystemet, udgør af deres samlede virksomhed.

Sparekassen har ikke yderligere eller supplerende oplysninger.

| Årsrapport 2024

Rapportering i henhold til Bilag XII i Taksonomiforordningen

Række Atomenergirelaterede aktiviteter

1. Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod forskning inden for samt

udvikling, demonstration og ibrugtagning af innovative elproduktionsanlæg, som

producerer energi fra nukleare processer med en minimal mængde aald fra brændsels

kredsløbet.

Nej

2 Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse og sikker drift

af nye atomanlæg med henblik på elproduktion eller varmebehandling, herunder med

henblik på fjernvarme eller industrielle processer såsom brintproduktion samt sikkerheds

opgraderinger heraf, idet den anvender de bedste tilgængelige teknologier.

Nej

3. Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod sikker drift af eksiste

rende atomanlæg, som producerer elektricitet eller foretager varmebehandling, herunder

med henblik på fjernvarme eller industrielle processer såsom brintproduktion samt

sikkerhedsopgraderinger heraf.

Nej

Fossilgasrelaterede aktiviteter

4. Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse eller drift af

elproduktionsanlæg, som producerer elektricitet ved hjælp af fossile gasformige

brændstoer.

Nej

5. Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse, renovering og

drift af anlæg til kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, som anvender

fossile gasformige brændstoer.

Nej

6. Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse, renovering og

drift af varmeproduktionsanlæg, som producerer varme/køling ved hjælp af fossile

gasformige brændstoer.

Nej

Skema 1 Atom- og fossilgasrelaterede aktiviteter

Rapportering i henhold til artikel 10, stk. 7 i Taksonomiforordningen

Omfattet

(mio. kr.)

Ikke-omfattet

(mio. kr.)

Nye aktiviteter under modvirkning af klimaændringer (CCM) 0

Nye aktiviteter under tilpasning til klimaændringer (CCA) 0

Vand- og havressourcer (WTR) 0

Cirkulær økonomi (CE) 0

Forurening (PPC) 0

Biodiversitet og økosystemer (BIO) 0

I alt 0 5.221

| Årsrapport 2024

Klimaændringer

I Sparekassen ønsker vi at understøtte den

grønne omstilling via et øget fokus på klima og

bæredygtighed i vores forretning. Derfor har vi

en ambition om at være kundernes økonomiske

sparringspartner indenfor bæredygtighed. Det

betyder, at vi som pengeinstitut skal gå i dialog

med både vores privat- og erhvervskunder om

ESG, og vi skal muliggøre det bæredygtige valg

ved at tilbyde de rette produkter til kunderne.

Denne ambition har vi cementeret i vores strategi

med samfundsløftet ”Vi bidrager til en mere

bæredygtig fremtid”. Med dette løfte lover vi, at

vi gennem vores forretning, rådgivning og drift

vil bidrage til en mere bæredygtig udvikling af

samfundet.

Samtidig har vi sat os et mål om at reducere

Sparekassens CO2-udledning i scope 1 og 2 med

80 procent i 2030, ligesom vi inden 2030 vil inve-

stere i et skovrejsningsprojekt, der skal optage

CO2 svarende til udledningen fra Sparekassens

egen drift.

Sparekassens væsentlige indvirkninger, risici

og muligheder i forhold til klimaændringer

I tabel 6 er listet de væsentlige indvirkninger,

risici og muligheder, der er identificeret i dob-

beltvæsentlighedsanalysen i forhold til emnet

”Klimaændringer”.

Disse væsentlige indvirkninger, risici og mulig-

heder danner grundlag for den samlede rapporte-

ring for ESRS E1, og redegørelsen i de følgende

Værdi kædeled Væsentlig indvirkning,

risiko eller mulighed

Beskrivelse

Modvirkning af klimaændringer

Negativ indvirkning Kunder og

samarbejds-

partnere

Finansierede emissioner

via Sparekassens udlåns- og

investeringsaktiviteter

Sparekassens finansierede emissioner udgør næsten 90 procent af Sparekassens

samlede CO2-aftryk. Det er emissioner fra de aktiviteter, som Sparekassen finansierer

via udlån til kunderne, eller som Sparekassen investerer i via egenbeholdningen.

Potentiel risiko Kunder Fysiske klimarisici i relation til

finansiering af fast ejendom

Konsekvenserne af klimaforandringerne betyder, at der er områder i Danmark, hvor der

er forhøjet risiko for oversvømmelse og andre klimarelaterede hændelser. Finansiering af

boliger og ejendomme i disse områder udgør en finansiel risiko for Sparekassen, da disse

klimarelaterede hændelser kan betyde, at værdien af de pantsatte aktiver falder.

Potentiel risiko Kunder Klimarelaterede transitionsrisici

i relation til erhvervskunder

Det politiske fokus på bæredygtig omstilling betyder, at udvalgte brancher pålægges

omstillingskrav, herunder CO2-afgifter og ny regulering. Denne udvikling kan få negative

økonomiske konsekvenser for kunder indenfor disse brancher, hvis omstillingskravene

betyder, at deres margin falder og deres tilbagebetalingsevne dermed svinder, eller at de

pantsatte aktiver falder i værdi. Dermed udgør klimarelaterede omstillingskrav til

erhvervslivet en potentiel finansiel risiko for Sparekassen.

Potentiel mulighed Kunder Bidrage til finansiering af den

bæredygtige omstilling

Nye omstillingskrav til erhvervslivet kan betyde, at virksomhederne bliver nødt til at

foretage investeringer i reduktion af CO2-aftryk eller til efterlevelse af nye krav.

Dette er investeringer, som Sparekassen kan være med til at finansiere. Derudover kan

Sparekassen ved at gå i dialog med erhvervskunderne om ESG være med til at påvirke

dem i en mere bæredygtig retning, hvilket kan resultere i nye forretnings muligheder for

kunderne, som Sparekassen kan være med til at finansiere.

Energi

Positiv indvirkning Egen drift Fokus på energioptimering

og indkøb af strøm fra vedvarende

energi

Sparekassen har installeret et energistyringssystem, der overvåger el-, vand- og

varmeforbruget på Sparekassens lokationer og understøtter et optimalt energiforbrug.

Derudover har Sparekassen indgået en aftale om indkøb af strøm fra vedvarende energi

svarende til Sparekassens forventede elforbrug for 2022-2024.

Tabel 6. Oversigt over Sparekassens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder indenfor emnet ”Klimaændringer”

| Årsrapport 2024

afsnit er udarbejdet med udgangspunkt i disse

indvirkninger, risici og muligheder.

Der er i dobbeltvæsentlighedsanalysen identificeret

væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder for

to af underemnerne under ESRS E1. Det drejer sig

om underemnet ”Modvirkning af klimaændringer”

og ”Energi”. Rapporteringen tager derfor udeluk-

kende udgangspunkt i disse underemner.

Klimarelaterede politikker

I Sparekassen har vi en række politikker, der

relaterer sig til klimaændringer, både i forhold til

Sparekassens direkte og indirekte indvirkning på

klimaet, og i forhold til de risici og mulig heder,

der er for Sparekassen som pengeinstitut

i relation til den grønne omstilling.

I det følgende vil vi beskrive vores bæredygtig-

hedspolitik, kreditpolitik samt politik for integra-

tion af bæredygtighedsrisici, da disse til sammen

giver en forståelse for, hvordan Sparekassen

håndterer og styrer de indvirkninger, risici og

muligheder, som Sparekassen har i relation til

klimaændringer, herunder særligt modvirkning af

klimaændringer. Politikkerne adresserer således

ikke områderne energieektivitet og udbredelse

af vedvarende energi.

Bæredygtighedspolitik

Sparekassens bæredygtighedspolitik fastsætter

de overordnede rammer for, hvordan Spare-

kassen forholder sig til bæredygtighed, herunder

klimaændringer.

Politikken beskriver blandt andet Sparekassens

fokusområder og målsætninger i forhold til

bæredygtighed, ligesom der er en beskrivelse

af, hvordan Sparekassen vurderer og oplyser om

datakvalitet i forbindelse med CO2-opgørelser.

Endeligt beskriver bæredygtighedspolitikken,

hvordan Sparekassen håndterer risici og mu-

ligheder i relation til klimaændringer, herunder

fysiske klimarisici, klimarelaterede omstillings-

risici og forretningsmuligheder i relation til ESG.

Politikken godkendes af Sparekassens bestyrelse,

og ESG-forum er ansvarlig for fastlæggelse og

implementering af politikken.

Kreditpolitik

Sparekassens kreditpolitik fastsætter Spare-

kassens kreditrisikoprofil og dermed rammerne

for de kreditrisici, Sparekassen ønsker at påtage

sig, herunder ESG-risici, samt håndteringen og

styringen af disse.

Politikken beskriver blandt andet, hvordan ESG-

forhold og -risici inddrages i kreditgivningen,

værdiansættelsen af sikkerheder og kreditopfølg-

ningen, ligesom det indgår som et element i Spare-

kassens ratingmodel. Formålet med at inddrage

ESG-forhold i vurderingen af erhvervskunder er

at identificere styrker og svagheder i forhold til

klimaændringer og udviklingen mod en mere bære-

dygtig fremtid, herunder de muligheder og risici

dette indebærer. Derfor beskriver politikken også,

hvordan bæredygtighed og den grønne omstilling

indgår som et centralt element i Sparekassens dia-

log med erhvervskunderne om deres forretnings-

model og virksomhedens strategiske udvikling.

Kreditpolitikken godkendes af Sparekassens

bestyrelse, mens områdedirektøren for Kredit er

ansvarlig for overholdelse af politikken.

Politik for integration af bæredygtighedsrisici

fastsætter rammen for Sparekassens arbejde

med bæredygtige investeringer og ESG-forhold.

Politikken beskriver blandt andet, hvordan

bæredygtighedsrisici integreres i investerings-

beslutningsprocessen i forbindelse med inve-

stering af Sparekassens egenbeholdning, samt

hvilke typer af bæredygtighedsrisici Sparekassen

tager højde for, herunder fysiske, transitions-,

sociale og ledelsesrelaterede risici.

Politikken beskriver desuden, at Sparekassen

yder investeringsrådgivning til kunderne på

baggrund af investeringsprodukter, som udbydes

af eksterne samarbejdspartnere, og at vi i den

forbindelse afdækker kundernes bæredygtig-

hedspræferencer og sikrer, at kunderne er

bevidste om den risiko, de påtager sig, herunder

bæredygtighedsrisici.

Derudover beskriver politikken, hvilke kriterier

Sparekassen lægger vægt på i valget af samar-

bejdspartnere, herunder deres evne til at inte-

grere ESG-forhold og bæredygtighedsrisici

i investeringsanalyse og -beslutningsprocesser,

om de yder aktivt ejerskab og indarbejder ESG-

forhold i relevante politikker, samt om de søger

åbenhed om ESG-forhold fra de selskaber, der

investeres i.

Politikken finder anvendelse på alle investe-

ringer, som Sparekassen rådgiver om – det

inkluderer de investeringsprodukter, som leveres

gennem eksterne samarbejdspartnere – samt

investering af Sparekassens egenbeholdning.

Politikken godkendes af Sparekassens bestyrelse.

Klimarelaterede mål

Som det fremgår af oversigten ”Sparekassens

strategi og forretningsmodel” har Sparekassen

otte bæredygtige målsætninger, hvoraf ét er et

mål for reduktion af drivhusgasemissioner:

• Vi reducerer Sparekassens CO2-udledning i

scope 1 og 2 med 80 % i 2030 i forhold til 2019.

Målet er fastsat af Sparekassens ESG-forum

og vedtaget af Sparekassens bestyrelse ud fra

et ønske om at bidrage til den bæredygtige

udvikling i samfundet og sikre et øget fokus

på klima og miljø i vores forretning.

Opgørelse af basislinjeværdi og målværdi

Reduktionsmålet vedrører scope 1 og 2, og opgø-

relsen af disse følger principperne i klimaregn-

skabet. Se mere herom i afsnittet ”Klimaregn-

skab i scope 1, 2 og 3 – og samlet” på side 59-63.

Det fastsatte reduktionsmål for 2030 er et brutto-

mål, hvilket vil sige, at Sparekassen ikke vil

indregne skovrejsningsprojektet som et middel

til reduktion. Basisåret for reduktionsmålet

er 2019, og basislinjeværdien er den opgjorte

| Årsrapport 2024

CO2-udledning for scope 1 og 2 for 2019 opgjort

efter den markedsbaserede metode. Målet er at

reducere den med 80 procent i 2030.

Basislinjeværdien er opgjort på baggrund af

forbrugsdata fra 2019, og CO2-udledningen er

beregnet via Klimakompasset med emissions-

faktorer fra 2019. Målperioden er 2022-2030, idet

Sparekassen siden 2022 har oentliggjort et

klima regnskab i scope 1 og 2. Klimaregnskaberne

er ligeledes udarbejdet via Klimakompasset på

baggrund af forbrugsdata for de pågældende år.

Der er ikke foretaget korrektioner i den opgjorte

basislinjeværdi, da vi vurderer, at de anvendte

data er repræsentative for Sparekassens forbrug.

Metode til fastsættelse af reduktionsmålet

Sparekassens reduktionsmål er fastsat ved hjælp

af værktøjet ”Science-based Target Setting Tool”,

der er udviklet af Science Based Targets initiative

(SBTi) til at beregne videnskabeligt baserede mål,

der er i overensstemmelse med Paris-aftalen om

at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C.

Ifølge SBTi’s vejledning til den finansielle

sektor (Financial Sector Science-Based Targets

Guidance, august 2022) kan finansielle institut-

ter opstille mål ved hjælp af metoden Sectoral

Decarbonization Approach (SDA), som benytter

2°C-scenariedata fra Det Internationale Ener-

giagentur (IEA). Metoden giver ﬂere sektor-

specifikke veje til dekarbonisering. På grund af

manglen på 1,5°C-scenariedata fra IEA giver SBTi

dog ikke mulighed for, at finansielle institutioner

kan sætte 1,5°C mål ved hjælp af SDA, og derfor

er Sparekassens reduktionsmål ikke fastsat ved

hjælp af en sektorspecifik dekarboniseringsvej,

men ud fra en Absolute Contraction Approach som

defineret i ”Science-based Target Setting Tool”.

Målet er ikke fastsat ved hjælp af underliggende

klima- eller politikscenarier, og det er ikke eks-

ternt verificeret. Sparekassens interessenter har

ikke været involveret i fastsættelsen af målet.

I fastsættelsen af reduktionsmålet for 2030

er der taget hensyn til, at Sparekassen har en

vækststrategi. Forventningen er, at væksten

ikke vil påvirke opnåelsen af reduktionsmålet,

fordi den stigning i CO2-udledningen i scope

1 og 2, som f.eks. et øget antal medarbejdere

kan forårsage, vil kunne håndteres indenfor de

reduktionstiltag, der er vedtaget. Sparekassen

vil løbende overvåge udviklingen i væksten og

eekten heraf på CO2-udledningen.

Reduktionsmål for indirekte udledning i scope 3

Som det fremgår af forrige afsnit, indgår Spare-

kassens indirekte udledning i scope 3 ikke i

reduktionsmålet. Der er således ikke fastsat

reduktionsmål for indirekte udledninger forbundet

med Sparekassens drift (kategori 1-14 i scope 3),

eller Sparekassens finansierede emissioner

(kategori 15 i scope 3), da datagrundlaget på

nuværende tidspunkt er utilstrækkeligt.

Det er Sparekassens ambition at fastsætte re-

duktionsmål for både de indirekte udledninger

forbundet med Sparekassens drift samt

finansierede emissioner, når datagrundlaget er

forbedret. Vi vurderer, at vi kan fastlægge en

sikker basislinje og dermed et reduktionsmål, når

samtlige datakilder i opgørelsen som minimum

har en datakvalitetsscore på 3. I tabel 13 og 14

fremgår de nuværende datakvalitetsscorer for

kategorierne i scope 3.

I de kommende år vil vi arbejde på at forbedre

datakvaliteten af opgørelsen af Sparekassens in-

direkte udledninger i scope 3. Vi vil blandt andet

indlede en dialog med udvalgte leverandører om

behovet for emissionsdata, ligesom vi i sam-

arbejde med partnere i finanssektoren vil arbejde

på at forbedre datagrundlaget for opgørelsen af

finansierede emissioner.

Klimarelaterede tiltag

Med henblik på at reducere Sparekassens CO2-

udledning i scope 1 og 2 er der i 2024 iværksat og

planlagt en række reduktionstiltag i relation til

Sparekassens energiforbrug. De vigtigste tiltag er:

Om CO2-udledning og drivhusgasser

Når vi skriver ”CO2-udledning”, så opgør vi udledningen

i CO2-ækvivalenter. Det angiver vi som måleenheden ”CO2e”.

CO2-ækvivalenter er en samlet beegnelse for klimapåvirkningen fra forskellige

drivhusgasser omregnet til CO2. Disse kaldes også drivhusgasemissioner.

De drivhusgasser, der er omfattet af CO2-opgørelserne, er kuldioxid (C02),

methan (CH4), dinitrogenoxid (N2O), hydroﬂuorcarboner (HFC),

perﬂour-carboner (PFC) svovlhexaﬂuorid (SF6) og nitrogentriﬂuorid (NF3).

Basisår (2019) Reduktionsmål (2030)

Scope 1 134 27

Scope 2 Lokationsbaseret 443 -

Scope 2 Markedsbaseret 957 191

Total CO2e-udledning (lokationsbaseret) 577 -

Total CO2e-udledning (markedsbaseret) 1.091 218

Tabel 7. Basislinjeværdi og målværdi for Sparekassens reduktionsmål, opgjort i ton CO2e.

| Årsrapport 2024

Energioptimering

I 2022 købte Sparekassen et energistyringssystem,

der gør, at vi blandt andet kan overvåge og sam-

menligne elforbruget på tværs af afdelinger. I

afdelinger med et stort elforbrug har der været

fokus på at reducere forbruget, blandt andet

igennem automatisk lysstyring og udskiftning af

belysningen til LED. Da Sparekassen siden 2021

har indkøbt certificeret strøm fra vedvarende

energikilder, har det reducerede elforbrug dog

ikke resulteret i en nævneværdig CO2-reduktion.

Fremadrettet har vi fokus på via energistyrings-

systemet at reducere og optimere varmeforbru-

get i Sparekassens bygninger. Det er endnu uvist,

hvor stor en CO2-reduktion tiltaget vil medføre.

Der bliver i forbindelse med energistyringen

løbende fulgt op på eekten af de iværksatte

reduktionstiltag.

Omlægning af varmekilde

I 2024 har Sparekassen investeret i at omlægge

fra naturgas til fjernvarme på en af Sparekassens

større lokationer. Omlægningen har resulteret i

en reduktion på 14,9 ton CO2 i 2024.

Frem mod 2030 er der planlagt yderligere inve-

steringer i omlægning af varmekilden på de lo-

kationer, der fortsat er opvarmet med naturgas.

Det er endnu uvist, hvor stor en CO2-reduktion

det vil medføre, da det afhænger af, hvilken

varmekilde der overgås til.

Om reduktionstiltagene

Reduktionstiltagene er ikke fastlagt ud fra

specifikke klimascenarier, men med henblik på at

reducere Sparekassens CO2-udledning i scope 1

og 2 med 80 procent i 2030, som beskrevet i af-

snittet ”Klimarelaterede mål”. Det har ikke været

muligt at relatere betydelige beløb i CAPEX og

OPEX til gennemførelsen af de beskrevne tiltag.

Ingen omstillingsplan

Udover de beskrevne reduktionstiltag har Spa-

rekassen ikke vedtaget en omstillingsplan, men

vi forventer at oentliggøre en omstillingsplan

indenfor de næste tre år.

Reduktionstiltag i relation til Sparekassens

indirekte udledning i scope 3

Vi har i 2024 justeret retningslinjerne for medar-

bejdernes arbejdskørsel i egen bil for at reducere

CO2-udledningen. Arbejdet med at implementere

ændringerne fortsætter ind i 2025. Vi forventer

at kunne reducere CO2-udledningen fra medar-

bejdernes arbejdskørsel i egen bil med 33 procent

i 2030 sammenlignet med 2023.

Derudover er der i 2024 besluttet at indføre en

række reduktionstiltag i Sparekassens kantiner

med henblik på at reducere CO2-udledningen fra

kantinedriften til 75 ton CO2 i 2030.

Understøttelse af reduktionstiltag blandt

Sparekassens kunder

Som det fremgår af oversigten ”Sparekassens

strategi og forretningsmodel” har vi udover et

reduktionsmål to kunde relaterede, bæredygtige

målsætninger:

• Vi er facilitator og sparringspartner for vores

erhvervskunder i forhold til ESG

• Vi går i dialog med og inspirerer vores privat-

kunder til at foretage mere bæredygtige valg

Målsætningerne afspejler et ønske om at gå

i dialog med Sparekassens kunder om bæredyg-

tighed og inspirere dem til at foretage mere

bæredygtige valg, herunder at reducere deres

CO2-udledning. Derfor er de to målsætninger ikke

på samme måde som reduktionsmålet rapporteret

som målbare og resultatorienterede mål, men

skal snarere ses som tiltag, der skal understøtte

Sparekassens kunder i at foretage reduktioner.

Målsætningerne bidrager ligeledes til at håndtere

de væsentlige klimarelaterede indvirkninger,

risici og muligheder, som vi har identificeret i

dobbeltvæsentlighedsanalysen. Blandt andet

kan kundedialogen bidrage til en reduktion i

emissionerne fra de aktiviteter, som Sparekassen

finansierer, ligesom den kan være med til at

mitigere de klima relaterede risici, der er ved

finansiering af fast ejendom og erhvervskunder.

Til at understøtte de kunderelaterede målsæt-

ninger tilbyder vi vores privatkunder en række

produkter

, som skal bidrage til at reducere deres

CO2-udledning blandt andet:

• EnergiBoliglån til energiforbedringer i

boligen, herunder konvertering til jordvarme,

luft-til-vand-varmepumpe og fjernvarme,

efterisolering, udskiftning af vinduer og

yderdøre samt installation af solceller.

• Elbillån til køb af en ny eller brugt elbil.

• Fyr dit fyr-lån til udskiftning af olie- eller

gasfyr til en grønnere varmekilde, f.eks. en

luft til vand-varmepumpe, jordvarme eller

fjernvarme. Der betales ikke tinglysnings-

afgift til staten på dette lån.

Derudover tilbyder Sparekassen i samarbejde

med Totalkredit ﬂere initiativer, der skal motivere

kunderne til at foretage energiforbedringer i

deres bolig blandt andet:

• et økonomisk tilskud på 10.000 kroner før

skat til kunder, der udskifter deres olie- eller

gasfyr med en varmepumpe.

• en energiberegner, hvor boligejere kan få

forslag til, hvilke energirenoveringer der

kan foretages i netop deres bolig, samt et

estimat på, hvor meget de kan spare i både

varme- og klimaregnskabet.

• et Energi- og Klimatjek med rabat.

Kunden får besøg af en energikonsulent, der

kommer med forslag til energirenovering,

vedlige holdelse og klimasikring af boligen.

Vi gør opmærksom på, at selvom disse låneprodukter har til formål at reducere CO2-udledning, kan de ikke indgå i opgørelsen af grønne aktiver i afsnittet Taksonomirapportering på side 40, da de ikke lever op til dokumentationskravene i Taksonomiforordningen.

Sparekassen foretager desuden ingen overvågning af tiltagenes CO2-reduktion.

| Årsrapport 2024

Udover at reducere Sparekassens kunders

CO2-udledning bidrager tiltagene ligeledes til at

reducere Sparekassens finansierede emissioner.

Etablering af skovrejsningsprojekt

I 2024 har Sparekassen købt ca. 170 hektar land-

brugsjord, hvor vi i tæt samarbejde med Dalgas

vil rejse skov på ca. 120 hektar med det formål at

optage CO2 fra atmosfæren, mens de resterende

ca. 50 hektar skal udlægges til natur. Selve

skovrejsningen begynder i 2025 og Sparekassen

vil rapportere på omfanget af drivhusgasoptaget,

når vi har dokumentation til det.

Energiforbrug og -miks

Sparekassens energiforbrug fra fossile kilder er

faldet med knap ni procent fra 1.239 MWh i 2023

til 1.130 MWh i 2024, hvilket skyldes et lavere

forbrug af naturgas. Samtidig er forbruget fra

vedvarende energikilder steget med knap fem

procent fra 3.712 MWh i 2023 til 3.892 MWh i

2024. Stigningen skyldes primært, at Sparekassen

i 2024 har åbnet en række nye afdelinger, hvilket

har øget energiforbruget af både elektricitet og

fjernvarme. Samtidig er der foretaget en omlæg-

ning af varmekilden fra naturgas til fjernvarme

på en af Sparekassens større lokationer, hvilket

har øget fjernvarmeforbruget. Derudover er

produktionen af strøm fra egne solceller faldet en

smule, hvilket har resulteret i et øget behov for

indkøb af certificeret strøm fra vedvarende energi.

I tillæg hertil er der i 2024 foretaget en række

energioptimeringer, som især har reduceret

Sparekassens strømforbrug, hvilket er medvir-

kende til, at forbruget fra vedvarende energikilder

kun er steget med knap fem procent til trods for

tilføjelsen af en række nye afdelinger.

Samlet set er Sparekassens energiforbrug steget

med 1,4 procent fra 2023 til 2024, mens andelen

af energi fra vedvarende energikilder er steget

med to procentpoint.

Anvendte principper

Opgørelsen af Sparekassens energiforbrug og

energimiks er udarbejdet med udgangspunkt i

ESRS E1, oplysningskrav E1-5 og dertilhørende

anvendelseskrav.

Opgørelsen er udarbejdet på koncernniveau og

omfatter Sparekassen Kronjylland, Kronjyllands

Erhvervsinvestering A/S, Randlevvej ApS og

Krone Kapital III A/S. Krone Kapital A/S indgår

ikke i opgørelsen.

Opgørelsen dækker den samlede rapporterings-

periode fra 1. januar 2024 til 31. december 2024.

Energiforbrug fra fossile kilder

Energiforbrug fra fossile kilder omfatter

forbrænding af naturgas til opvarmning samt

andelen af fjernvarmeforbruget, der stammer fra

fossile kilder. Forbruget af naturgas er omregnet

fra m3 til MWh med en omregningsfaktor på 11.

Andelen af fossile brændsler i fjernvarmeforbru-

get er opgjort via de enkelte fjernvarmeværkers

miljødeklaration.

Energiforbrug fra vedvarende energikilder

Energiforbrug fra vedvarende energikilder om-

fatter forbruget af elektricitet fra vedvarende

energi, hvilket inkluderer Sparekassens samlede

elforbrug, da Sparekassen køber certificeret

strøm fra vedvarende energi. Derudover indgår

Sparekassens egen produktion af strøm fra

solceller i opgørelsen.

Andelen af vedvarende energikilder i fjernvarme-

forbruget er opgjort via de enkelte fjernvarme-

værkers miljødeklaration.

2023 2024

Energi forbrug Andel af samlet

energi forbrug

Energ i forbrug Andel af samlet

energi forbrug

Energiforbrug fra fossile kilder 1.239 MWh 25 % 1.130 MWh 23 %

Energiforbrug fra nukleare kilder 0 MWh 0 % 0 MWh 0 %

Energiforbrug fra vedvarende energikilder, heraf: 3.712 MWh 75 % 3.892 MWh 77 %

Brændstoorbrug til vedvarende energikilder, herunder biomasse, biobrændstoer,

biogas, brint fra vedvarende kilder osv.

0 MWh 0 MWh

Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra vedvarende

energikilder

3.603 MWh 3.790 MWh

Forbrug af egenproduceret vedvarende energi, der ikke er brændsel 109 MWh 102 MWh

Samlet energiforbrug 4.951 MWh 100 % 5.022 MWh 100 %

Tabel 8. Opgørelse af Sparekassens energiforbrug og energiforbrugets sammensætning

| Årsrapport 2024

Klimaregnskab i scope 1, 2 og 3 – og samlet

Scope 1

Scope 1-emissionerne er faldet med 21 procent

fra 2023 til 2024. Dette skyldes primært et fald

i forbruget af naturgas, efter en af Sparekassens

større lokationer har omlagt varmekilden til

fjernvarme.

Scope 2

Scope 2-emissionerne opgjort efter den lokations-

baserede metode er faldet med 20 procent

fra 2023 til 2024. Dette skyldes en reduktion i

udledningen fra produktionen af elektricitet,

mens udledningen fra fjernvarme er steget, da

Sparekassen har haft et større fjernvarmefor-

brug i 2024 sammenlignet med 2023.

Scope 2-emissionerne opgjort efter den markeds-

baserede metode er steget med 29 procent fra

2023 til 2024, hvilket skyldes stigningen i fjern-

varmeforbruget. Udledningen fra produktionen af

elektricitet er opgjort til nul ton CO2e, da Spare-

kassen køber certificeret strøm fra vedvarende

energikilder.

Scope 3

Da Sparekassen ikke tidligere har opgjort alle

væsentlige scope 3-drivhusgasemissioner, men

udelukkende scope 3-emissioner fra brænd-

stof- og energirelaterede aktiviteter, der ikke er

omfattet af scope 1 og 2 samt forretningsrejser

og finansierede emissioner, er det ikke muligt at

se en retvisende udvikling fra 2023 til 2024. Vi vil

dog fremadrettet opgøre Sparekassens drivhus-

Historik Milepæle og målår

2019 (Basisår)

Ton CO2e

2023

Ton CO2e

2024

Ton CO2e

Udvikling 2030

Ton CO2e

Årligt %-mål/

Basisår

Scope 1-drivhusgasemissioner

Varme (naturgas) 112 92 68 -26 % - -

Egne og leasede biler 22 15 17 13 % - -

Scope 1-emissioner i alt 134 107 85 -21 % 27 -7 %

Andel af emissioner fra regulerede emissionshandelsordninger (%) 0 0 0 - - -

Scope 2-drivhusgasemissioner

Fjernvarme 136 108 139 29 % - -

Elektricitet (markedsbaseret) 821 0 0 - - -

Elektricitet (lokationsbaseret)

307 251 147 -41 % - -

Scope 2-emissioner i alt (markedsbaseret) 957 108 139 29 % 191 -7 %

Scope 2-emissioner i alt (lokationsbaseret) 443 359 286 -20 % - -

Væsentlige scope 3-drivhusgasemissioner

1. Indkøbte varer og tjenesteydelser - - 7.725 - - -

2. Anlægsaktiver - - 1.436 - - -

3. Brændstof- og energirelaterede aktiviteter (ikke omfattet af

scope 1 og 2)

- 216 158 -27 % - -

4. Opstrøms transport og distribution - - 150 - - -

5. Aald - - 0,03 - - -

6. Forretningsrejser - 205 205 0 % - -

7. Medarbejderpendling - - 521 - - -

15. Investeringer

- 85.745 87.498 2 % - -

Samlede scope 3-emissioner - 86.166 97.693 - - -

Samlede drivhusgasemissioner

Samlede drivhusgasemissioner (markedsbaseret) - 86.381 97.917 - - -

Samlede drivhusgasemissioner (lokationsbaseret) - 86.632 98.064 - - -

Tabel 9. Sparekassens klimaregnskab i scope 1, 2 og 3 - og samlet

Sparekassen har ikke biogene CO2-emissioner fra forbrænding eller biologisk nedbrydning af biomasse, og derfor er disse ikke opgjort adskilt fra øvrige scope 2-drivhusgasemissioner.

Kategori 15. Investeringer er en samlet opgørelse af Sparekassens finansierede emissioner opgjort i scope 1 og 2. Se mere i afsnittet ”Opgørelse af Sparekassens finansierede emissioner”.

| Årsrapport 2024

gasemissioner for alle væsentlige scope 3-kate-

gorier, så det er muligt at følge udviklingen.

Opgørelse af Sparekassens finansierede

emissioner

Sparekassens finansierede emissioner er samlet

set steget med to procent fra 2023 til 2024.

Dette skyldes en stigning i finansierede emis-

sioner fra erhvervsudlån, mens de finansierede

emissioner fra bil- og boliglån samt investering

af Sparekassens egenbeholdning alle er faldet.

Der er til opgørelsen af finansierede emissioner

fra udlåns- og investeringsaktiviteter foretaget

en række ændringer i datagrundlaget i forhold

til opgørelsen i 2023, hvilket har indﬂydelse på

resultatet. Dette vil der blive redegjort for i det

følgende afsnit.

Vi gør opmærksom på, at opgørelsen af Spare-

kassens finansierede emissioner fra udlåns- og

investeringsaktiviteter ikke omfatter værdikæde-

emissioner, det vil sige scope 3-emissioner fra

de virksomheder, Sparekassen yder finansiering

til eller investerer i. Dette skyldes, at data, der

dækker disse virksomheders værdikædeemissioner

enten ikke er tilgængeligt, eller endnu ikke er af

tilfredsstillende kvalitet til at give et retvisende

billede af de faktiske underliggende emissioner.

Sparekassen arbejder løbende på at forbedre

kvaliteten af de data, der anvendes til opgørelsen

af finansierede emissioner, hvilket sker i samar-

bejde med partnere i finanssektoren, ligesom vi

er i dialog med relevante dataudbydere. Da data-

kvaliteten afhænger af eksterne faktorer, er det

på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive en

tidshorisont for, hvornår Sparekassen vil kunne

inddrage nøjagtige scope 3-emissionsdata af en

tilfredsstillende kvalitet.

Finansierede emissioner fra boliglån

For boliglån er dataleverandøren til opgørelsen af

CO2-emissioner skiftet fra Nykredit til E-nettet.

Ændringen giver et mere præcist estimat af den

enkelte ejendoms energieektivitet og dermed

en mere præcis opgørelse af CO2-emissioner

fra boliglån. Derudover er der korrigeret for en

række tidligere fejl i datagrundlaget til bereg-

ningsmodellerne. Blandt andet medregnes låne-

produkter, hvor sikkerheden fortsat står, men

hvor lånet er indfriet eller lagt om, ikke længere.

Derudover er andelen af boliglån, der anvendes

til øvrige formål, og som tidligere har vægtet for

meget i beregningen, frasorteret.

Disse ændringer medfører, at det samlede

boligudlån er faldet fra knap 3,6 mia. kroner i

2023 til 2 mia. kroner i 2024, hvilket er den væ-

sentligste årsag til, at den opgjorte mængde af

finansierede emissioner fra boliglån er faldet fra

6.682 ton CO2e i 2023 til 4.288 ton CO2e i 2023.

Samtidig er drivhusgasintensiteten for boligud-

lån steget fra 1,9 ton CO2e pr. mio. kr. i 2023 til

2,1 ton CO2e pr. mio. kr. i 2024, hvilket ligeledes

skyldes det ændrede datagrundlag. Det har ikke

været muligt at beregne et korrigeret sammen-

ligningstal for 2023.

Finansierede emissioner fra billån og leasing

For billån og leasing ses en tilbagegang i antallet

af billån til fossile brændstofbiler og hybridbiler,

mens antallet af elbillån er steget. Dette medfø-

rer et fald i drivhusgasintensiteten for billån fra

14,8 ton CO2e pr. mio. kr. i 2023 til 9,9 ton CO2e

pr. mio. kr. i 2024. Denne udvikling afspejler den

generelle samfundstendens, hvor elbiler i 2024

udgjorde 51 procent af alle nyregistrerede biler

Finansierede emissioner fra erhvervslån

For erhvervslån ses en stigning i den opgjorde

mængde af finansierede emissioner fra 43.943

ton CO2e i 2023 til 52.517 ton CO2e i 2024. Denne

stigning ses, selvom det samlede erhvervsudlån

er faldet fra knap 19,3 mia. kr. i 2023 til 10 mia. kr.

i 2024. Faldet i udlån skyldes, at der er korrigeret

for en række tidligere fejl i datagrundlaget til

beregningsmodellerne. Blandt andet er garantier

registeret som udlån nu frasorteret, ligesom op-

sagte låneaftaler samt låneprodukter, der er op-

sagte, men hvor den bagvedliggende eektaftale

stadig er registreret, ikke længere medregnes.

Derudover har CVR-registreret foretaget en

større omkodning af branchekoder, hvilket

betyder, at mange erhvervskunder har fået en ny

branchekode. Dette har betydning for opgørelsen

af finansierede emissioner, da udledningen fra

erhvervsudlån er beregnet på baggrund af de

enkelte virksomheders branchekoder. Med om-

kodningen beregnes disse virksomheders CO2-

udleding dermed på baggrund af en anden emis-

sionsfaktor end tidligere, hvilket har resulteret

i en stigning i drivhusgasintensiteten fra 2,3 ton

CO2e pr. mio. kr. i 2023 til 5,3 ton CO2e pr. mio. kr.

Danmarks Statistik, opgørelse af nyregistrerede motorkøretøjer 2024.

2023 2024

Udlån

mio. kr.

Ton CO2e

Ton CO2e/

mio. kr.

Udlån

mio. kr.

Ton CO2e

Ton CO2e/

mio. kr.

Udlån

Boliglån 3.574 6.682 1,9 2.043 4.288 2,1

Billån og leasing 1.189 17.607 14,8 1.549 15.317 9,9

Erhvervsudlån 19.262 43.943 2,3 10.000 52.517 5,3

Investeringer

Egenbeholdningen 10.478 17.513 1,7 10.309 15.376 1,5

Total finansierede emissioner - 85.745 - - 87.498 -

Tabel 10. Opgørelse af Sparekassens finansierede emissioner (kategori 15 i scope 3) fra udlåns- og investeringsaktiviteter.

| Årsrapport 2024

i 2024. Det har ikke været muligt at beregne et

korrigeret sammenligningstal for 2023.

Finansierede emissioner fra

investeringsaktiviteter

Opgørelsen af finansierede emissioner fra inve-

steringsaktiviteter er baseret på investeringer

af Sparekassens egenbeholdning, der primært

består af obligationer samt en mindre andel

noterede og unoterede aktier. Sammensætningen

har ikke ændret sig væsentligt fra 2023 til 2024.

Til opgørelsen for 2024 er unoterede aktier dog

udeladt af beregningen. Dette er en ændring i

forhold til opgørelsen for 2023, hvor unoterede

aktier var inkluderet. Vi har dog ikke beregnet

et korrigeret sammenligningstal for 2023, da

unoterede aktier udgør en meget lille andel af

egenbeholdningen, og udeladelsen derfor ikke

har afgørende betydning for muligheden for at

sammenligne opgørelserne.

For investeringer af Sparekassens egenbehold-

ning ses derfor et mindre fald i markedsværdi fra

knap 10,5 mia. kr. i 2023 til 10,3 mia. kr. i 2024.

Derudover ses et fald i den opgjorde mængde af

finansierede emissioner fra 17.513 ton CO2e i 2023

til 15.376 ton CO2e i 2024, hvilket primært skyldes,

at drivhusgasintensiteten for obligationer er

faldet væsentligt.

At opgørelsen af finansierede emissioner fra in-

vesteringsaktiviteter udelukkende er baseret på

investeringer af Sparekassens egenbeholdning,

er en ændring fra tidligere opgørelser, hvor pulje-

investeringer var inkluderet. Sparekassen er dog

udelukkende formidler af puljeinvesteringspro-

dukter og har ingen indﬂydelse på sammensæt-

ningen af puljeinvesteringerne, og dermed bør

disse ikke medtages i opgørelsen af finansierede

emissioner fra investeringsaktiviteter.

Drivhusgasintensitet

Som beskrevet ovenfor har Sparekassen ikke

tidligere opgjort alle væsentlige scope 3-drivhus-

gasemissioner, og dermed er opgørelsen af de

samlede drivhusgasemissioner fra 2023 ikke

sammenlignelig med opgørelsen for 2024. Af

denne årsag er der ikke beregnet en drivhus-

gasintensitet for 2023, ligesom der ikke er

angivet en udvikling fra 2023 til 2024.

Da vi fremadrettet vil opgøre drivhusgasemissioner

for alle væsentlige scope 3-kategorier, vil det de

kommende rapporteringsår være muligt at følge

udviklingen i drivhusgasintensiteten.

Anvendte principper

Sparekassens klimaregnskab er udarbejdet med

udgangspunkt i principperne i Greenhouse Gas

Protocol samt ESRS E1, oplysningskrav E1-6 og

dertilhørende anvendelseskrav.

Opgørelsen dækker den samlede rapporterings-

periode fra 1. januar 2024 til 31. december 2024

og er udarbejdet på koncernniveau, hvoraf

Spare kassen Kronjylland, Kronjyllands Erhvervs-

investering A/S, Randlevvej ApS samt Krone

Kapital III A/S indgår fuldt i opgørelsen, mens

Krone Kapital A/S indgår som en del af værdi-

kæden i scope 3, kategori 1.

Scope 1

Scope 1 er beregnet via Klimakompasset og om-

fatter alle direkte udledninger af drivhusgasser

fra Sparekassen.

Til opgørelsen af udledningen fra Sparekassens

forbrænding af naturgas anvendes den gennem-

snitlige emissionsfaktor, der er angivet i Klima-

kompasset, ganget med faktiske forbrugsdata

fra Sparekassens energistyringssystem.

Til opgørelsen af udledningen fra Sparekassens

egne og leasede biler anvendes gennemsnitlige

emissionsfaktorer, der er angivet i Klimakompas-

set, ganget med faktureret forbrug.

Scope 2

Scope 2 er beregnet via Klimakompasset og

omfatter alle indirekte drivhusgasudledninger

fra produktion af strøm og varme indkøbt og

forbrugt af Sparekassen.

Til opgørelsen af udledningen fra Sparekassens

fjernvarmeforbrug anvendes de enkelte fjern-

varmeværkers miljødeklaration ganget med

faktiske forbrugsdata fra Sparekassen energi-

styringssystem.

Til opgørelsen af udledningen fra elektricitet opgjort

efter den lokationsbaserede metode anvendes den

gennemsnitlige emissionsfaktor, der er angivet

i Klimakompasset, ganget med faktiske forbrugs-

data fra Sparekassens energistyringssystem.

Udledningen fra elektricitet opgjort efter den

markedsbaserede metode angives til nul, da

Sparekassen køber certificeret strøm fra ved-

varende energi. Der opgøres her en opstrøms

udledning i scope 3 (kategori 3).

På enkelte lokationer administrerer Sparekassen

ikke strømindkøbet, da dette varetages af

udlejer. Ved kontrol er det konstateret, at disse

lokationer også anvender certificeret strøm fra

vedvarende energi.

På to større lokationer dækkes en del af Spare-

kassens strømforbrug af strøm fra egne solceller

Scope 3 – kategori 1-14

Sparekassens scope 3-udledninger i kategori

1-14 er beregnet via Klimakompasset, der stiller

2023

2024 Udvikling

Ton CO2e /

mio. kr.

Ton CO2e /

mio. kr.

Samlede drivhusgasemissioner (markedsbaseret) pr. nettoindtægter - 46,3 -

Samlede drivhusgasemissioner (lokationsbaseret) pr. nettoindtægter - 46,4 -

Tabel 11. Opgørelse af Sparekassens drivhusgasintensitet.

| Årsrapport 2024

en række emissionsfaktorer til rådighed. Disse

emissionsfaktorer er baseret på gennemsnits-

data, og opgørelserne er dermed ikke eksakte

beregninger af Sparekassens faktiske udledninger

i scope 3, men skal anses som et estimat heraf.

Derudover baserer CO2-opgørelsen sig i ﬂere af

kategorierne på estimater såsom gennemsnits-

data og skøn. De enkelte parametre er uddybet

nedenfor.

Kategori 1, 2 og 4 er opgjort udgiftsbaseret jf.

GHG-protokollens scope 3 beregningsvejledning

og beregnet i Klimakompasset ved anvendelse af

relevante emissionsfaktorer. Det er en upræcis

beregningsmetode, da den ikke tager højde for,

om de enkelte produkter er produceret med et

højere eller lavere CO2-aftryk end gennemsnit-

tet, ligesom beregningen er følsom for udsving i

priser. Den udgiftsbaserede beregningsmetode er

dog den eneste mulige på nuværende tidspunkt,

da Sparekassen ikke modtager fakturaer udspe-

cificeret med emissionsdata.

Krone Kapital A/S indgår i opgørelsen af kategori

1 med faktiske forbrugsdata i scope 1 og 2 ganget

med relevante emissionsfaktorer i Klimakompas-

set. Krone Kapital A/S indgår med den andel af

påvirkninger, som kan henføres til de services,

selskabet udfører for Sparekassen.

Kategori 3 er beregnet ved at anvende emissions-

faktorer, som angivet i Klimakompasset, ganget

med faktiske forbrugsdata fra Sparekassens

energistyringssystem samt faktureret forbrug

fra kørsel i Sparekassens egne og leasede

biler.

Kategori 5 er beregnet ud fra faktiske aalds-

data fra fem lokationer, som herefter er anvendt

til at estimere aaldsmængden fra Sparekassens

øvrige lokationer. De faktiske og estimerede

aaldsdata er ganget med relevante emissions-

faktorer i Klimakompasset.

Kategori 6 inkluderer al transport foretaget af

medarbejdere i forbindelse med deres arbejde,

herunder kørsel i egen bil, taxakørsel samt

oentlig transport med tog, bus, ﬂy og færge.

Medarbejderes kørsel i egen bil er beregnet ud

fra de godtgjorte antal kilometer ganget med

relevante emissionsfaktorer i Klimakompasset.

Biltypen for de kørte kilometer er skønnet med

udgangspunkt i registrerede motoroplysninger

for godt halvdelen af medarbejderstaben.

Taxakørsel er beregnet ud fra antal kørte kilome-

ter hentet fra kvitteringer, hvor det var muligt.

For de resterende tilfælde er der foretaget en

gennemsnitsberegning af antal kørte kilometer.

Biltypen for de kørte kilometer er skønnet ud fra

en antagelse om, at bestanden af taxakøretøjer

afspejler bestanden af køretøjer i Danmark (jf.

Danmarks Statistik).

Oentlig transport (tog, bus, ﬂy og færge) er be-

regnet ud fra et skønnet antal transporterede ki-

lometer ganget med relevante emissionsfaktorer

i Klimakompasset. Kilometerskønnet er foretaget

med udgangspunkt i relevante kvitteringer.

Kategori 7 er beregnet ud fra et skøn af den

rejste afstand, det valgte transportmiddel og

hyppigheden af pendling til arbejde ganget med

relevante emissionsfaktorer i Klimakompasset.

Skønnet er baseret på faktiske oplysninger om

medarbejdernes afstand fra deres bopæl til deres

arbejdsplads, registrerede motoroplysninger

for godt halvdelen af medarbejderstaben samt

Sparekassens retningslinjer i forhold til hjem-

mearbejde.

Der er ikke beregnet en udledning for katego-

rierne 8-14, da disse ud fra en skønsmæssig

beregning ikke er vurderet væsentlige.

Scope 3 – kategori 15

Kategori 15 inkluderer Sparekassens finansierede

emissioner, herunder opgørelsen af CO2-udled-

ningen fra Sparekassens udlån til bolig, bil og

erhverv samt investeringer af egenbeholdningen.

Til opgørelsen af finansierede emissioner fra

udlån og investeringer er anvendt de fælles

principper og metoder for måling og opgørelse af

finansierede emissioner, som fremgår af Finans

Danmarks CO2-model (Finans Danmark, 2022).

Boliglån

De finansierede emissioner fra boliglån er

opgjort på baggrund af den enkelte bygnings

energimærke, hvor bygningens skønnede

drivhusgasemissioner er beregnet ud fra et

gennemsnitsestimat opgjort fra E-nettet. Hvis

der ikke eksisterer et energimærke, estimeres

drivhusgasemissionerne med udgangspunkt i et

beregnet energimærke på baggrund af lignende

boliger (baseret på boligens energikilde, alder og

størrelse) og boligens beliggenhed.

Ved beregningen af finansierede emissioner på

det enkelte lån anvendes den aktuelle belånings-

værdi (LTV) til at afgøre, hvor stor en andel

af ejendommens udledning der skal tilskrives

Sparekassens belåning. Beregningen foretages

dog kun op til en LTV = 100. Dermed sikres det,

at udelukkende boligen medtages i de tilfælde,

hvor ﬂere lån er samlet, og der f.eks. også er lånt

til bil eller lignende. Derudover er boligkreditter

medregnet op til det anvendte beløb og ikke op

til den maksimale kredit.

Der opgøres kun finansierede emissioner fra

udlån på egen balance. Realkreditudlån, som

Sparekassen har formidlet gennem Totalkredit og

DLR Kredit, medregnes derfor ikke i opgørelsen.

Billån og leasing

De finansierede emissioner fra billån til privat-

kunder er opgjort med udgangspunkt i gennem-

snitsdata fra Danmarks Statistik på henholdsvis

benzin-, diesel-, hybrid og elbiler.

Vi har valgt denne metode, da vi ikke har til-

strækkeligt specifikke data til at kunne beregne

CO2-udledningen ud fra de finansierede bilers

brændstoftype og motorstørrelse. Der er til op-

gørelsen inkluderet data fra Krone Kapital III A/S.

Erhvervsudlån

De finansierede emissioner fra erhvervsudlån er

opgjort ud fra Danmarks Statistiks sektorgen-

nemsnit fordelt på brancher. Dermed baserer

beregningen sig ikke på individuelle data fra

kunderne, men gennemsnitstal på et nationalt

plan. Der er til opgørelsen inkluderet data fra

| Årsrapport 2024

Krone Kapital III A/S. Derudover er centralbanker

og interbanklån frasorteret.

Investeringer

Sparekassens egenbeholdning består hoved-

sageligt af realkreditobligationer, aktier og

erhvervsobliga tioner. Til opgørelsen af finansie-

rede emissioner fra aktier og erhvervsobliga-

tioner er anvendt både virksomhedsspecifikke

data og estimerede udledninger. Til opgørelsen af

finansierede emissioner fra realkreditobligationer

er anvendt data fra de udstedende realkredit-

institutter, som har oentliggjort data.

Drivhusgasintensitet

Drivhusgasintensiteten er beregnet som de

samlede drivhusgasemissioner opgjort efter

både den markeds- og lokationsbaserede metode

som anført i klimaregnskabet divideret med

Sparekassens netto rente- og gebyrindtægter

som anført i resultatopgørelsen i Sparekassens

finansielle koncernregnskab.

Datakvalitet i relation til CO2-opgørelser

I Sparekassen anvender vi PCAF’s standard til at

opgøre og oplyse om datakvalitet i forbindelse

med CO2-opgørelser. Som det fremgår af tabel 12,

afhænger datakvalitetsscoren af datagrundlaget.

Score 1 er den højeste datakvalitetsscore, mens 5

er den laveste.

Datakvaliteten af Sparekassens

CO2-opgørelser for 2024

Tabel 13 og 14 angiver datakvalitetsscoren for

CO2-opgørelserne i Sparekassens klimaregnskab,

hvoraf finansierede emissioner er udspecificeret.

Datakvalitetsscore

Scope 1

Varme (naturgas) 3

Egne og leasede biler 3

Scope 2

Fjernvarme 2

Elektricitet 2 og 3

Scope 3 (kategori 1-7)

1. Indkøbte varer og tjenesteydelser 4

2. Anlægsaktiver 4

3. Brændstof- og energirelaterede aktiviteter (ikke omfattet af scope 1 og 2) 3

4. Opstrøms transport og distribution 4

5. Aald 3 og 4

6. Forretningsrejser 3 og 4

7. Medarbejderpendling 4

Tabel 13. Opgørelse af datakvalitetsscore for scope 1 og 2 samt kategori 1-7 i scope 3.

Datakvalitetsscore

Udlån

Boliglån 4

Billån og leasing 4

Erhvervsudlån 4

Investeringer

Egenbeholdningen 4

Tabel 14. Opgørelse af datakvalitetsscore for kategori 15 i scope 3.

Score Datagrundlag

1 Verificerede drivhusgasemissionsdata

Ikke-verificerede drivhusgasemissionsdata

eller reelle energidata fra primær kilde

Estimat af drivhusgasemissioner på

baggrund af driftsdata fra primær kilde

Estimat af drivhusgasemissioner på

baggrund af sektoroplysninger, gennemsnit

og udlån/værdi/monetært forbrug

Estimat af drivhusgasemissioner på

baggrund af gennemsnit

Tabel 12. Datahierarki for vurdering af datakvalitet

| Årsrapport 2024

Egen arbejdsstyrke

I Sparekassen er medarbejderne ikke blot en

ressource, men en integreret del af Sparekassen.

Vi stræber efter at skabe de bedste rammer for,

at vores medarbejdere både trives og præsterer.

Og vi sikrer vores medarbejderes rettigheder og

investerer i deres udvikling, så de oplever, at

Sparekassen er en tryg og udviklende arbejds-

plads.

Samtidig er det vigtigt for os, at medarbejderne

oplever, at de har de samme muligheder for

karriereudvikling og lederstillinger uanset alder,

etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering og

arbejdsevne. Her vil det altid være medarbejde-

rens kompetencer, der er afgørende.

Sparekassens væsentlige indvirkninger, risici

og muligheder i forhold til egen arbejdsstyrke

I dobbeltvæsentlighedsanalysen blev der identi-

ficeret en række væsentlige indvirkninger, risici

og muligheder i relation til emnet ”Egen arbejds-

styrke”. For overskuelighedens skyld er der

foretaget en sammenskrivning af disse, og derfor

fremgår kun de fem væsentligste indvirkninger,

risici og muligheder af tabel 15. Rapporteringen

for ESRS S1 tager udgangspunkt i disse.

Der er udelukkende identificeret væsentlige

indvirkninger, risici og muligheder for to af

underemnerne under ESRS S1. Det drejer sig om

underemnerne ”Arbejdsvilkår” og ”Ligebehand-

ling og lige muligheder for alle”. Rapporteringen

tager derfor udelukkende udgangspunkt i disse

underemner.

Medarbejderrelaterede politikker og

retningslinjer

I Sparekassen har vi en række politikker og

retningslinjer, der håndterer væsentlige indvirk-

ninger, risici og muligheder i relation til vores

medarbejderes arbejdsvilkår samt ligebehand-

lingen af dem. Disse politikker og retningslinjer

er beskrevet i det følgende.

Politik for sund virksomhedskultur

Politik for sund virksomhedskultur fastlægger

rammerne for en sund og ansvarlig virksomheds-

kultur. Den beskriver blandt andet Sparekassens

Sociale forhold

Værdikædeled Væsentlig indvirkning, risiko eller mulighed Beskrivelse

Arbejdsvilkår

Positiv indvirkning Egen drift Ordentlige ansættelsesforhold og en ﬂeksibel arbejdsplads

med en sund work-life balance

Alle Sparekassens medarbejdere er sikret ordentlige ansættelsesforhold via overenskomsten med Finansforbundet. Medarbejderne er

samtidig omfattet af en sundhedsforsikring. Derudover tilbyder Sparekassen en ﬂeksibel arbejdsplads med fokus på medarbejdertriv-

sel og en sund work-life balance for medarbejderne.

Potentiel risiko Egen drift Udfordringer med at rekruttere medarbejdere med de rette

kompetencer

Sparekassen er en højt specialiseret arbejdsplads, der kræver medarbejdere med de rette kompetencer. Samtidig er der stor konkur-

rence i samfundet om kvalificeret arbejdskraft. Det kan derfor blive en udfordring at rekruttere og fastholde disse medarbejdere,

hvilket vil udgøre en finansiel risiko, hvis det ikke lykkes. Dette forsøger Sparekassen at imødegå ved at tilbyde gode arbejdsvilkår og

en god arbejdsplads.

Ligebehandling og lige muligheder for alle

Positiv indvirkning Egen drift Fokus på ligestilling og lige løn for lige arbejde Sparekassen har et mål om at øge andelen af kvinder i ledelsen for at understøtte ligestillingen på arbejdsmarkedet og sikre diver-

sitet i Sparekassens ledelse. Derudover har Sparekassen fokus på at sikre lige løn for arbejde af samme værdi og har igangsat et

initiativ, der skal afdække eventuelle lønforskelle i sammenlignelige jobs og uhensigtsmæssigheder i lønstrukturen i Sparekassen.

Positiv indvirkning Egen drift Fokus på kvalitet i efteruddannelse og kompetenceudvikling

af medarbejderne

Alle Sparekassens medarbejdere tilbydes uddannelse og kompetenceudvikling afhængig af behov og faglighed. Der er fokus på, at

efteruddannelse er med ECTS-point, så uddannelserne er sammenlignelige i markedet, hvilket sikrer, at medarbejderne fastholder

deres markedsværdi, mens de er ansat.

Mulighed Egen drift Kompetenceudvikling styrker medarbejdernes faglighed og

trivsel

Ved at tilbyde efteruddannelse og kompetenceudvikling til medarbejderne sikrer Sparekassen, at medarbejderne har den faglighed,

der skal til for at varetage deres job og dermed tilbyde kunderne den bedste rådgivning. Derudover understøtter tilbuddet om faglig

og personlig udvikling medarbejdernes trivsel og tilfredshed, hvilket styrker forretningen.

Tabel 15. Oversigt over Sparekassens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder indenfor emnet ”Egen arbejdsstyrke”.

| Årsrapport 2024

kultur, herunder at Sparekassen lægger stor

vægt på et tillidsfuldt arbejdsmiljø, der fremmer

åben og ligeværdig dialog, samt Sparekassens

kerneværdier; Kundefokuseret, imødekommende,

ordentlig og kompetent.

Politikken indeholder desuden Sparekassens

adfærdskodeks ”Opfør dig ordentligt”, der blandt

andet beskriver, hvordan Sparekassen forholder

sig til diskrimination, forskelsbehandling og

chikane samt fremme af lige muligheder for alle,

herunder:

• at Sparekassens medarbejdere møder alle

med respekt. Diskrimination på grund af

køn, etnisk baggrund, handicap, seksuel ob-

servans, religion eller alder accepteres ikke.

Chikane accepteres ikke.

• at nye medarbejdere alene bliver valgt på

baggrund af faglige og personlige kompeten-

cer, erfaringer og indstilling.

• at når Sparekassen opsiger medarbejdere, så

sker det på et sagligt og rimeligt grundlag.

• at Sparekassen gerne investerer i kompetence-

udvikling, og at Sparekassens medarbejdere

selv prioriterer egen læring og udvikling.

Derudover præciseres det i adfærdskodekset, at

Sparekassens medarbejdere efterlever lovgiv-

ningen og interne regelsæt. Retningslinjerne i

adfærdskodekset understøttes af uddybende

beskrivelser af ønsket og uønsket adfærd,

som er tilgængelige for alle medarbejdere via

Sparekassens intranet, og som medarbejderne er

forpligtede til at orientere sig i.

Måltallet inkluderer ikke medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer jf. lov om finansiel virksomhed §79a, stk. 1

Politik for sund virksomhedskultur er obligatorisk

læsning for alle nye medarbejdere i Sparekassen

som et led i deres onboardingforløb. Desuden

skal alle eksisterende medarbejdere genlæse po-

litikken hvert andet år via et obligatorisk modul

på læringsplatformen Viden Barometer.

Politikken gennemgås og opdateres mindst en

gang årligt. Sparekassens bestyrelse er ansvarlig

for fastlæggelse af politikken, mens direktionen

er ansvarlig for implementering af den. Som en

del af politikken er det beskrevet, hvordan der

føres kontrol med, at politikken efterleves.

Måltal og politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn i Sparekassen

Kronjyllands ledelse

Måltal og politik for at øge andelen af det under-

repræsenterede køn i Sparekassen Kronjyllands

ledelse fastlægger Sparekassens mål for køns-

fordelingen i Sparekassens bestyrelse samt på de

to ledelsesniveauer under bestyrelsen, hvilket vil

sige Sparekassens administrerende direktør samt

Forretningskomiteen.

Sparekassens mål er, at andelen af kvindelige

bestyrelsesmedlemmer

pr. 31. 12. 2024 udgør

33 procent, og at andelen af kvindelige ledere

på øvrige ledelsesniveauer pr. 31. 12. 2028 udgør

33 procent.

Politikken beskriver desuden, hvordan Spare-

kassen forsøger at øge andelen af kvinder på

alle ledelseslag i Sparekassen, ligesom det er

præciseret, at Sparekassen anser det som en

del af vores samfundsansvar at medvirke til en

kønsmæssig ligestilling på arbejdsmarkedet, og

at vi finder det vigtigt at sikre diversitet i ledelsen

af Sparekassen.

Måltal og politik for at øge andelen af det under-

repræsenterede køn i Sparekassen Kronjyllands

ledelse er tilgængelig via Sparekassens hjemme-

side. Bestyrelsen gennemgår hvert år politikken

med henblik på at revidere og følge op på de

fastsatte måltal.

Fælles overenskomst

Arbejdsvilkårene for Sparekassens medarbejdere

er reguleret af overenskomsten mellem Finans

Danmark (dengang Finanssektorens Arbejds-

giverforening) og Finansforbundet. Alle med-

arbejdere er omfattet af overenskomsten med

undtagelse af medarbejdere med en ugentlig

arbejdstid på 8 timer eller derunder og medar-

bejdere med en midlertidig ansættelse på en

måned eller derunder. Disse medarbejdergrupper

er dog via overenskomsten sikret minimums-

rettigheder omkring mindsteløn, arbejdstid,

ferierettigheder mv.

Overenskomsten indeholder blandt andet be-

stemmelser om:

• arbejdstid

• løn og pensionsbidrag

• særlige medarbejdergrupper, herunder vika-

rer, studerende, midlertidigt beskæftigede,

tilkaldepersonale

• ferie

• uddannelse

• kompetenceudvikling

• sociale forhold, herunder ret til omsorgs-

dage, orlov i forbindelse med graviditet og

adoption, barsel og forældreorlov, børne-

deltid, frihed ved børns sygdom, orlov til

pasning af nærtstående, orlov uden løn og

pension samt deltid for seniorer

• afskedigelser og fratrædelsesgodtgørelse.

I tillæg til overenskomsten har Finansforbundet

i Sparekassen og Sparekassens ledelse indgået

en række lokalaftaler vedrørende blandt andet

ﬂekstid, timebank, hjemmearbejde og jobløn.

Øvrige retningslinjer for medarbejderforhold

I Sparekassens personalehåndbog er der desuden

beskrivelser af en lang række medarbejder-

forhold, herunder retningslinjer for:

• rekruttering og onboarding af samt

opfølgning med nye medarbejdere

• arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder bered-

skabsplaner i forbindelse med røveri, trusler,

frihedsberøvelse og lignende

• arbejdstid og sted

• alkohol, rygning og påklædning på

arbejdspladsen

• løn og pension

• løbende samtaler mellem medarbejder og

leder

• ferie, ﬂeksibilitet og frihed i forbindelse

med lægebesøg, behandling, dødsfald og

begravelse

| Årsrapport 2024

• hjemmearbejde

• merarbejde og overtid samt muligheden for

at arbejde deltid

• personalegoder

• udvikling, herunder retningslinjer for

karriere og udviklingssamtaler, interne

karriereskift, kompetenceafklaring og

udvikling samt uddannelse og kurser

• barsels- og forældreorlov samt markering af

mærkedage

• egen og barns sygdom samt muligheden for

orlov til pasning af pårørende

• håndtering af mistrivsel og stress, herunder

tilbud om hjælp igennem sundhedsforsikring

• håndtering af tilfælde af eller mistanke om

misbrug og afhængighed, herunder tilbud

om behandling

• arbejdsskader og arbejdsskadeforsikring

• fratrædelse, herunder tilbud om et outpla-

cementforløb til medarbejdere, der er blevet

opsagt på baggrund af virksomhedsforhold.

Personalehåndbogen indeholder også informationer

om de forsikringsaftaler, som Sparekassens

medarbejdere er omfattet af, herunder forsik-

ringer, der dækker ved tab af erhvervsevne,

kritisk sygdom og død samt sundheds-, tand- og

ulykkesforsikringer. Via Sparekassens firmapen-

sionsordning er der blandt andet mulighed for at

få rådgivning i forbindelse med længerevarende

sygdom, ligesom sundhedsforsikringen tilbyder

både forebyggende og akut behandling.

Sparekassens personalehåndbog varetages af

Sparekassen HR-afdeling og er tilgængelig via

Sparekassens intranet. Alle medarbejdere er

forpligtede til at orientere sig i og holde sig ajour

med indholdet i personalehåndbogen.

Øvrige politikker og politikforpligtelser i

relation til arbejdsvilkår og ligebehandling

Følgende afsnit beskriver øvrige politikker og

politikforpligtelser i relation til arbejdsvilkår og

ligebehandling, som Sparekassen er forpligtet til

at oplyse om.

Sparekassens menneskerettighedspolitiske

forpligtelser

Sparekassens menneskerettighedspolitiske

forpligtelser er at undgå at forårsage negative

indvirkninger på vores medarbejderes menneske-

og arbejdstagerrettigheder samt at håndtere

sådanne indvirkninger, hvis de opstår.

Ifølge FN’s Principper for Menneskerettigheder

og Erhvervsliv samt ILO’s erklæring om grund-

læggende principper og rettigheder på arbejdet

kan overtrædelser af menneske- og arbejdsta-

gerrettighederne f.eks. være forskelsbehandling,

tvangsarbejde, tortur, børnearbejde, krænkelser

af retten til privatliv, bevægelsesfrihed, religi-

onsfrihed, ytringsfrihed, foreningsfrihed, lige

løn samt retten til kollektive forhandlinger og et

sundt og sikkert arbejdsmiljø.

I Sparekassen er disse rettigheder sikret via

Politik for sund virksomhedskultur, den fælles

overenskomst samt de retningslinjer, der er

beskrevet i Sparekassens personalehåndbog.

Overvågningen af, om Sparekassen overholder

disse forpligtelser, sker via de arbejdsgange, der

understøtter disse politikker og retningslinjer.

Derudover overvåger arbejdsmiljøorganisationen,

tillidsrepræsentantorganisationen og Spare-

kassens samarbejdsudvalg medarbejdernes

arbejdsvilkår.

Forebyggelse af arbejdsulykker

Sparekassen har udarbejdet beredskabsplaner

for, hvis en medarbejder udsættes for røveri,

trusler, frihedsberøvelse, chikane eller fysi-

ske overgreb. Planerne har til formål at sikre

medarbejdernes sikkerhed samt at forebygge og

håndtere ulykker, når de opstår.

Beredskabsplanerne beskriver blandt andet,

hvordan medarbejderen skal forholde sig ved

ulykkestilfælde, hvordan medarbejderen får den

rigtige hjælp hurtigt, og hvem der er ansvarlig

for, at medarbejderen får den rette hjælp. Ved

henvendelser til Sparekassens akuttelefon akti-

veres Sparekassens kriseberedskab, som blandt

andet betyder, at der tilkaldes en psykolog.

Derudover har Sparekassens retningslinjer for

det fysiske arbejdsmiljø, herunder muligheden

for at bestille specialudstyr til at forebygge og

afhjælpe evt. fysiske gener. Hvert år gennemfø-

rer Sparekassen ligeledes en arbejdspladsvurde-

ring (APV), hvor medarbejderne har mulighed for

at evaluere det fysiske arbejdsmiljø. Hvis der er

behov for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø,

udarbejdes der en handlingsplan.

I tillæg til disse retningslinjer er Sparekassens

medarbejdere omfattet af sundheds- og ulykkes-

forsikringer, der ligeledes bidrager til at fore-

bygge og afhjælpe fysiske og psykiske skader.

Politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling

og chikane samt fremme af lige muligheder

Som det fremgår af redegørelsen for Politik for

sund virksomhedskultur, beskriver Sparekassens

adfærdskodeks, at Sparekassens medarbejdere

møder alle med respekt, og at diskrimination på

grund af køn, etnisk baggrund, handicap, seksuel

observans, religion og alder ikke accepteres,

ligesom chikane ikke accepteres.

Politikken nævner ikke specifikt, at diskrimi-

nation på grund af race, farve, kønsidentitet,

politisk anskuelse, national eller social oprin-

delse ikke accepteres. Dette vil blive tilføjet, når

politikken opdateres i 2025.

Politik for sund virksomhedskultur beskriver

desuden, at nye medarbejdere bliver valgt på

baggrund af faglige og personlige kompetencer,

erfaringer og indstilling. Dette understreger, at

Sparekassen ønsker at fremme lige muligheder

for alle. Politikken understøttes af uddybende

beskrivelser på Sparekassens intranet, som alle

medarbejdere er forpligtede til at orientere sig i.

Som det fremgår af redegørelsen for Måltal og

politik for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn i Sparekassen Kronjyllands ledelse på

har politikken til formål at øge andelen af kvin-

delige ledere i Sparekassen, hvilket ligeledes skal

fremme mangfoldigheden i Sparekassens ledelse.

Som en del af politikken er beskrevet en række

tiltag, der skal understøtte dette mål. Disse er

uddybet i afsnittet ”Medarbejderrelaterede tiltag

og sporing af eekten af dem” på side 68-70.

| Årsrapport 2024

Udover de nævnte politikker har Sparekassen

ingen specifikke politikforpligtelser vedrørende

inklusion eller positiv særbehandling af særligt

udsatte personer i egen arbejdsstyrke.

Dialog og samarbejde med Sparekassens

medarbejdere

Tilfredse medarbejdere er et af omdrejnings-

punkterne i Sparekassens strategi og et mål, som

kræver et kontinuerligt fokus på medarbejder-

trivsel og arbejdsforhold. Det sikrer vi blandt

andet ved at arbejde med resultaterne af vores

årlige trivselsundersøgelse og via tilstede-

værelsen af medarbejderrepræsentanter, som

med arbejderne kan gå til og give udtryk for

bekymringer og behov i relation til deres arbejde.

Medarbejderrepræsentanter

I Sparekassen er medarbejderne repræsenteret i

Sparekassens bestyrelse, samt i to organisationer

og et samarbejdsudvalg, der alle har fokus på

medarbejdernes arbejdsvilkår:

• Arbejdsmiljøorganisationen, der omfatter

alle ansatte, arbejder for at højne trivsel,

forebygge nedslidning, begrænse sygefravær

og forebygge arbejdsskader.

• Tillidsrepræsentantorganisationen, som står

til rådighed for alle medarbejdere bl.a. som

bisidder i samtaler med egen leder eller

HR-partner, ved spørgsmål om overenskomst

og arbejdsforhold, med råd og vejledning i

forhold til samarbejde og trivsel samt som

mediator i samarbejdssituationer.

• Samarbejdsforum, der består af alle tillids-

repræsentanter og arbejdsmiljørepræsentan-

ter samt repræsentanter fra Sparekassens

ledelse. Formålet med forummet er at mulig-

gøre en åben, ærlig og direkte dialog mellem

tillidsvalgte medarbejdere og Sparekassens

ledelse, ligesom forummet skal bidrage til at

sikre sunde, gode og trygge arbejdsforhold,

øge de ansattes tryghed og trivsel samt

interesse i at forbedre Sparekassens drift og

eektivitet.

Trivselsundersøgelse

Hvert år foretager Sparekassen en trivselsun-

dersøgelse, der skal kortlægge trivslen og ar-

bejdsmiljøet blandt Sparekassens medarbejdere.

Undersøgelsen er en anonym spørgeskemaunder-

søgelse, som gennemføres i samarbejde med

Rambøll og udsendes til samtlige medarbejdere

i Sparekassen. I 2024 var svarprocenten 95.

Trivselsundersøgelsen afdækker blandt andet

medarbejdernes generelle trivsel. Det vil sige,

hvor motiverede og engagerede medarbejderne

er, om de finder deres arbejdsopgaver menings-

fulde, hvor tilfredse de er med deres arbejde, om

de er stolte over at være ansat i Sparekassen, og

om der er en passende balance mellem arbejde

og fritid. Derudover afdækker undersøgelsen

medarbejdernes oplevelse af ledelsen og sam-

arbejdet både i og på tværs af afdelinger, ligesom

medarbejderne bliver spurgt til, om de har oplevet

krænkelser, som uønsket seksuel opmærksomhed,

mobning, chikane, fysisk vold eller trusler om vold.

Resultaterne af den årlige trivselsundersøgelse

bliver i første omgang præsenteret for direktionen

og Forretningskomiteen, ligesom de overordnede

| Årsrapport 2024

resultater bliver præsenteret for medarbejderne

via Sparekassens intranet. Derefter modtager

alle ledere en rapport med resultaterne fra deres

afdeling, som danner grundlag for en fælles

dialog om, hvilke forhold der skal forbedres,

og hvilke styrker afdelingen skal fastholde.

Indsatserne samles i en handlingsplan. Samtidig

fastlægger HR en række indsatser, der skal

arbejdes videre med i organisationen. Spare-

kassens bestyrelse får ligeledes en præsentation

af resultaterne af trivselsundersøgelsen og de

kommende indsatser i forbindelse med den årlige

rapportering på Politik for sund virksomheds-

kultur.

Resultaterne af trivselsundersøgelsen bliver

desuden anvendt til at inddrage medarbejdernes

synspunkter og perspektiver i beslutninger, som

er relevante for dem.

Det er områdedirektøren for HR, der har det

overordnede ansvar for at sikre, at trivselsunder-

søgelsen finder sted, og at resultaterne bliver

anvendt.

Resultater af trivselsundersøgelsen i 2024

Trivselsundersøgelsen i 2024 viste overordnet,

at der er en høj trivsel blandt Sparekassens

medarbejdere. Blandt andet er der et meget

højt engagement, der kommer til udtryk ved, at

medarbejderne føler sig motiverede og enga-

gerede i deres arbejde, og at de gerne yder en

ekstra indsats, når det er nødvendigt. Derudover

oplever medarbejderne, at deres arbejdsopgaver

I Rambølls trivselsundersøgelse sammenlignes Sparekassen med benchmarkgruppen ”Danske professionelle services”, som i 2024 bestod af 19 sammenlignelige organisationer.

er meningsfulde, at de har indﬂydelse på deres

arbejdsdag, at der er fokus på deres egen og af-

delingens udvikling, og at der er en god balance

imellem arbejde og privatliv.

Undersøgelsen viste desuden, at medarbejderne

synes, at der er et højt niveau af handlekraft

i organisationen. Det kommer blandt andet til

udtryk ved, at medarbejderne oplever, at der er

et godt samarbejde både i deres egen afdeling og

på tværs af afdelinger, at det er klart for dem,

hvad der forventes af dem i deres job, og at der

er løbende fokus på forbedringer i deres afdeling.

Endeligt viste undersøgelsen, at der er en høj

grad af ligebehandling i Sparekassen, idet medar-

bejderne oplever, at alle bliver behandlet retfær-

digt uanset køn, etnisk oprindelse, arbejdsevne,

seksualitet eller alder.

Medarbejdernes muligheder for at rejse

problemstillinger og give udtryk for bekymringer

I Sparekassen har vi en åben kultur, hvor med-

arbejderne finder det naturligt at gå til ledelsen,

hvis de oplever kritisable forhold. Det blev bevist

i trivselsundersøgelsen i 2024, hvor 93 procent af

medarbejderne tilkendegav, at ”Jeg har tillid til,

at hvis jeg fik kendskab til eventuelle lovover-

trædelser eller uetiske forhold og fortalte om

det, så ville jeg blive taget alvorligt”.

Dette tillidsfulde arbejdsmiljø understøttes især

af, at Sparekassen har en ﬂad organisations-

struktur, hvor afstanden mellem medarbejderne

og den øverste ledelse er kort. Det skaber gode

vilkår for den interne kommunikation og øger

sandsynligheden for, at medarbejdernes bekym-

ringer og udfordringer når op til den øverste

ledelse.

I tillæg hertil har medarbejderne mulighed for at

gå til HR, tillidsrepræsentanterne eller arbejds-

miljørepræsentanterne, hvis de ønsker at rejse

problemstillinger eller give udtryk for bekymrin-

ger eller behov. Tillids- og arbejdsmiljørepræsen-

tanterne er valgt af medarbejderne og er ligeledes

repræsenteret i Samarbejdsforum, hvor ledelsen

også er repræsenteret via to deltagere fra HR.

Alle medarbejdere kan videregive relevante emner

eller problemstillinger til Samarbejdsforum

via en af medarbejderrepræsentanterne, som

herefter rejser emnet i forummet. Referater fra

alle møder i Samarbejdsforum er tilgængelige via

Sparekassens intranet, ligesom medarbejdernes

mulighed for at rejse emner i Samarbejdsforum

annonceres her.

Endeligt har Sparekassen en whistleblower-

ordning, hvor samtlige ansatte og bestyrelses-

medlemmer i Sparekassen via en uafhængig og

selvstændig kanal kan indberette overtrædelser

eller potentielle lovovertrædelser begået af

personer i Sparekassen. Indberetningerne vare-

tages af den complianceansvarlige og den interne

revisionschef. Medarbejdere, der har foretaget

en indberetning til whistleblowerordningen,

opnår ansættelsesretlig beskyttelse i forbindelse

med den konkrete sag og må ikke udsættes for

repressalier eller trusler om repressalier. Det

fremgår af Sparekassens regler og retningslinjer

for whistleblowerordningen. Sparekassens

whistleblowerordning er tilgængelig via Spare-

kassens intranet.

Medarbejderrelaterede tiltag og sporing af

eekten af dem

Høj medarbejdertilfredshed er et vigtigt stra-

tegisk fokusområde i Sparekassen, og et mål

i Sparekassens strategi er, at resultaterne af

den årlige trivselsundersøgelse ligger langt

over Rambølls benchmark på spørgsmålene ”Alt

taget i betragtning, hvor tilfreds er du med dit

arbejde?” og ”Jeg kan anbefale andre at søge ar-

bejde i organisationen”. Det vil sige, at scoren på

de specifikke spørgsmål er ”meget over bench-

mark” svarende til 11 indekspoint eller mere

over den benchmarkgruppe, som Spare kassens

resultater sammenlignes med

I trivselsundersøgelsen i 2024 lå scoren for de

to spørgsmål henholdsvis over og meget over

Rambølls benchmark.

Disse to målepunkter er således udgangspunktet,

når vi vurderer eekten af de tiltag, vi igangsæt-

ter både i forhold til medarbejdernes arbejdsvilkår

og fokusset på ligebehandling og lige muligheder

for alle. Samtidig er målepunkterne og de dertil-

hørende tiltag med til at mitigere de risici, der er

på området, særligt i forhold til rekruttering og

fastholdelse af medarbejdere.

| Årsrapport 2024

I det følgende afsnit vil vi beskrive de vigtigste

tiltag, der er igangsat for at understøtte en høj

medarbejdertilfredshed i Sparekassen. Disse

tiltag udspringer ikke af de beskrevne politikker,

og der er ikke fastsat konkrete mål, der skal nås.

Eekten af tiltagene bliver vurderet ud fra en

samlet vurdering af resultaterne i den årlige triv-

selsundersøgelse, arbejdspladsvurderingen samt

dialogen i Samarbejdsforum, hvor Sparekassens

medarbejdere er repræsenteret. Det er også i

forbindelse med disse undersøgelser og dialoger,

at Sparekassen identificerer, hvilke tiltag der bør

gennemføres, hvorefter der udarbejdes hand-

lingsplaner herfor.

Arbejdsvilkår

I 2024 er der igangsat en række tiltag, der skal

understøtte gode arbejdsvilkår og øge medarbej-

dertrivslen blandt Sparekassens medarbejdere.

De vigtigste tiltag er:

• Handlingsplaner på afdelingsniveau som

opfølgning på resultaterne af trivselsunder-

søgelsen for 2024. Der fokuseres i de enkelte

afdelinger på de emner, som medarbej-

derne vurderer, har den største betydning

samt evt. andre områder. Dermed bidrager

medarbejderne til at identificere de styrker,

der skal fastholdes i organisationen, og

påpege de områder, hvor der er et forbed-

ringspotentiale. I de afdelinger, hvor der på

udvalgte områder er en bekymrende score,

deltager afdelingens HR-partner i dialogen

om handlingsplanerne. Tiltaget skal bidrage

til at højne medarbejdertilfredsheden i den

enkelte afdeling og løber frem til næste

trivselsundersøgelse i 2025.

• Konkrete forbedringer af indeklima, tem-

peratur og støj i udvalgte afdelinger som

opfølgning på arbejdspladsvurderingen (APV)

for 2024, herunder:

• installation af ny LED-belysning i to

afdelinger

• installation af ny gulvvarmesløjfe,

som sikrer optimal opvarmning, i tre

afdelinger

• regulering af indblæsningsmængde,

så der sikres behagelig temperatur og

udskiftning af luften, i fem afdelinger.

Derudover er der installeret et nyt CTS-

anlæg, som sikrer automatisk styring af

varme og ventilationsanlægget på en af

Sparekassens større lokationer. Alle tiltag er

gennemført.

• Som opfølgning på APV’en er der ligeledes

udarbejdet en handlingsplan for arbejds-

miljøområdet for 2024. Handlingsplanen har

fokus på 1) variation i arbejdsstillinger og 2)

bevægelse i hverdagen, da henholdsvis seks

og fire procent af medarbejderne i APV’en

gav udtryk for, at de har udfordringer med

variationen i arbejdsstillinger eller oplever

udfordringer med ensidigt, belastende arbejde.

Indsatserne i handlingsplanen løber frem til

næste APV i 2025 og omfatter blandt andet:

• Tilbud om bevægelseskoncept til de af-

delinger, der i deres APV-handlingsplan

har anført et behov for at sætte fokus

på bevægelse og ergonomi. Konceptet

omfatter øvelser til forebyggelse af

fysiske helbredsproblemer såsom

skulder og nakkesmerter

• Tilbud om deltagelse i Tæl Skridt-

kampagnen

• Øget fokus på vigtigheden af at ændre

arbejdsstilling.

• 1. januar 2024 fik Sparekassen en ny

samarbejdspartner i forbindelse med

medarbejdernes overenskomstbestemte

sundhedsforsikring. Skiftet skete for at

sikre medarbejderne både hurtig og rigtig

behandling fra sygdommens start. Samtidig

har vi udvidet samarbejdet med Sparekas-

sens pensionsselskab, som tilbyder en

særlig, tidlig indsats for medarbejdere, der

er i risiko for langtidssygemelding eller som

langtidssygemeldes. Indsatsen består i et

”omsorgsopkald” fra sundhedsfagligt perso-

nale, som skal afdække, om der er behov for

anden hjælp end den, sundhedsforsikringen

kan tilbyde. I nogle tilfælde vil pensionssel-

skabet også kunne tilbyde en forebyggende

tidlig indsats.

• Etablering af Ungenetværk. Ungenetværket

er et socialt fællesskab for unge medarbej-

dere, som skal styrke oplevelsen af at være

en del af et ungt fællesskab. Netværket

skal være med til at imødekomme unges

udfordringer som nye på arbejdsmarkedet

herunder udfordringer og forventninger i det

første rigtige job. Vi håber, at netværket kan

understøtte, at unge hjælper unge, når det

gælder såvel muligheder som udfordringer i

Sparekassen. Endeligt kan det være med til

at skabe en endnu mere aktiv og attraktiv

ungekultur i Sparekassen. Indsatsen fort-

sætter i 2025.

Ligebehandling og lige muligheder for alle

I 2024 er der ligeledes igangsat en række tiltag,

der skal øge fokus på ligestilling og lige løn for

lige arbejde samt efteruddannelse og kompeten-

ceudvikling blandt Sparekassens medarbejdere.

De vigtigste tiltag er:

• Udvikling af en jobarkitektur, der skal give

et stærkere fælles sprog om karriereveje og

ansvarsniveauer og dermed også, hvilken ud-

vikling der skal til for, at en medarbejder kan

tage det næste karriereskridt. Alle ledere

trænes i det nye sprog ad ﬂere omgange –

første gang ultimo 2024. Udover en mere

synkron tilgang til medarbejderudvikling vil

jobarkitekturen også understøtte gennem-

førelsen af mere retvisende analyser af, om

der er lige løn for lige arbejde i Sparekassen,

så der sikres både retfærdighed og compli-

ance. Indsatsen fortsætter i 2025.

• Fokus på efteruddannelse indenfor ESG

og kunderådgivning. I 2024 har vi færdig-

gjort udrulningen af Sparekassens ESG-

uddannelse, og dermed har alle medarbejdere

nu gennemført et ESG-uddannelsesforløb,

der er tilpasset deres jobfunktion. I 2025 vil

udvalgte jobfunktioner blive tilbudt en op-

datering på området. Derudover har vi endnu

engang afholdt uddannelsesforløbet ”Det

| Årsrapport 2024

excellente kundemøde”, der har fokus på

den gode kundedialog, og hvordan man som

rådgiver får afdækket alle dele af kundefor-

holdet, herunder kundens drømme og planer

med henblik på at sikre kunderne økonomisk

tryghed og en god kundeoplevelse. Dette

forløb er afsluttet i 2024, men der vil i 2025

blive iværksat et opfølgende uddannelsesfor-

løb med fokus på pensionsområdet. Endeligt

har der på erhvervsområdet været uddannel-

sesindsatser med særligt fokus på værktøjet

Business Model Canvas, der anvendes til at

afdække erhvervskundernes strategi og for-

retningsmodel. Dette forløb er afsluttet i 2024.

Sparekassens uddannelsesindsatser skal både

bidrage til kundetilfredsheden ved, at kunderne

får en kompetent rådgivning, og medarbejdertil-

fredsheden og fastholdelsen af medarbejderne

ved, at de oplever, at Sparekassen investerer i

deres faglige udvikling.

I Måltal og politik for at øge andelen af det under-

repræsenterede køn i Sparekassen Kronjyllands

ledelse er beskrevet en række tiltag, der skal

øge andelen af kvinder på alle ledelsesniveauer

i Sparekassen og dermed også det interne re-

krutteringsgrundlag til den øverste ledelse.

Disse tiltag er:

• Alle stillinger opslås så vidt muligt både

internt og eksternt.

• Alle egnede medarbejdere uanset køn

opfordres til at ansøge lederstillinger.

• For at sikre lige muligheder for alle skelner

Sparekassen ikke mellem køn ved tilbud om

videreuddannelse og personlig udvikling.

• I rekrutteringen til Sparekassens afklarings-

program for potentielle ledere motiveres der

til deltagelse uanset køn, alder og geografi. I

2025 er der indført et krav om, at kønsforde-

lingen på holdet skal være i intervallet 40-60

procent af hvert køn.

• Når der rekrutteres til lederstillinger, er det

et krav, at minimum 20 procent af de kandi-

dater, vi kontakter i den indledende fase, er

af det underrepræsenterede køn.

• Lederstillinger på alle niveauer kan først

besættes, når der er afholdt samtaler med

kandidater af forskellige køn.

De tre øverste tiltag har været en del af Spare-

kassens politik på området siden 2020. Fokusset

på at motivere til deltagelse i Sparekassens

afklaringsprogram for potentielle ledere uanset

køn har været en del af politikken siden 2022,

mens kravene om inddragelse af kandidater af

forskellige køn til lederstillinger blev en del af

politikken i 2024. Alle tiltag fortsætter i 2025.

Øvrige tiltag til håndtering af

medarbejderforhold

Udover de nævnte tiltag har Sparekassen

ligeledes en række praksisser, der skal sikre, at

Sparekassen ikke forårsager eller bidrager til

væsentlige negative indvirkninger på vores egne

medarbejdere. Det drejer sig blandt andet om

tilstedeværelsen af:

• Prioriteringsudvalget, der består af en række

områdedirektører, der er ansvarlige for at

prioritere og godkende projekter på tværs

af Sparekassen, herunder at sikre, at der er

processer for implementeringen af f.eks. nye

systemer og andre større projekter, og at der

er de nødvendige ressourcer på tværs af or-

ganisationen. Dermed er udvalget med til at

sikre, at der tages hensyn til Sparekassens

medarbejdere i forbindelse med prioriterin-

gen. Derudover involveres HR og tillidsre-

præsentanterne ved større projekter eller

forandringer for at sikre, at der ikke sker

negative indvirkninger på medarbejderne.

• Regler og retningslinjer vedrørende behand-

ling af medarbejderes personoplysninger, der

beskriver, hvilke medarbejdergrupper der

behandler medarbejderdata, hvilke datatyper

det drejer sig om, hvad anvendelsesformålet

er, hvilke systemer oplysningerne håndteres i,

om oplysningerne videresendes til eksterne

samarbejdspartnere, om data opbevares

udenfor EU og i så fald hvor, samt hvornår

oplysninger slettes. Derudover beskriver

retningslinjerne, hvilke rettigheder med-

arbejdere har i relation til deres egne oplys-

ninger. Retningslinjerne sikrer transparens

om Sparekassens behandling af medarbejde-

res personoplysninger, og at opbevaringen og

behandlingen af disse personoplysninger har

et validt formål.

Derudover har Sparekassen en række indsatser,

der skal håndtere de risici og muligheder, der er

knyttet til Sparekassens arbejdsstyrke, herunder

særligt rekruttering og fastholdelse af medarbej-

dere. Det drejer sig blandt andet om:

• Overvågning af medarbejderomsætningen,

så HR har mulighed for at reagere, hvis der

sker store udsving

• Optimering af rekrutteringsprocessen, så det

er nemt at søge job i Sparekassen

• Overvågning af sygefraværet særligt med

fokus på at forebygge langtidssygefravær

forårsaget af forhold på jobbet. Desuden

udvikles der løbende på processen for hånd-

tering af langtidssygefravær med det mål,

at den sygemeldte bevarer sin ”raskheds-

identitet” og får en holdbar returnering til

raskmelding

• Fokus på employer branding, så vi sikrer en

høj kendskabsgrad til Sparekassen blandt

potentielle kandidater

• Stort fokus på medarbejdertrivsel og

tilfredshed, herunder gode arbejdsvilkår, så

Sparekassen kontinuerligt er en attraktiv

arbejdsplads både for eksisterende og po-

tentielle medarbejdere

• Fokus på tilbud om og kvalitet i kompetence-

udvikling og efteruddannelse af medarbej-

derne. Kompetenceudvikling har til formål

at højne medarbejdernes faglighed, så

Sparekassen er sikret, at medarbejderne har

de rette kompetencer, men det er også et

middel til at fastholde medarbejderne ved

at sikre, at de udvikler sig og får de faglige

udfordringer, som de har brug for, hvilket i

sidste ende understøtter deres arbejdsglæde

og lysten til at blive i Sparekassen i længere

tid.

Sparekassen har ikke specifikke mål for disse

tiltag. Det er desuden tiltag, som vi har arbejdet

Køn Antal ansatte (antal personer)

Mænd 433

Kvinder 486

Andet Finder ikke anvendelse

Ikke rapporteret 0

I alt 919

Tabel 16. Opgørelse af antal ansatte efter køn.

Antal ansatte er opgjort som et gennemsnit for hele rapporteringsperioden. Da Sparekassen har øget antallet af ansatte hen over året,

er det samlede antal ansatte ultimo 2024 højere end det gennemsnitlige antal ansatte for 2024, som fremgår af tabellen.

Vi gør desuden opmærksom på, at det gennemsnitlige antal ansatte for 2024, som er opgjort i tabellen, afviger fra det gennemsnitlige

antal fuldtidsbeskæftigede, som er opgjort i det finansielle koncernregnskab (note 8). Dette skyldes, at opgørelsen i tabellen opgør

antal personer, mens opgørelsen i det finansielle koncernregnskab opgør antal fuldtidsbeskæftigede (FTE). Derudover er Krone Kapital A/S

pro rata-konsolideret i det finansielle koncernregnskab, mens Krone Kapital A/S ikke indgår i opgørelsen af antal ansatte i bæredygtig-

hedsrapporten. Se uddybende omkring konsolideringen i bæredygtighedsrapporten i afsnittet ”Generelle oplysninger” på side 23.

| Årsrapport 2024

med i en længere periode, og som vil fortsætte

i 2025.

Ressourcer til håndtering af medarbejderforhold

Som det fremgår af de foregående afsnit, er

der afsat betydelige ressourcer til håndtering

af væsentlige indvirkninger på Sparekassens

medarbejdere. Det har dog ikke været muligt

at relatere betydelige beløb i CAPEX og OPEX til

gennemførelsen af de beskrevne praksisser og

tiltag.

Sporing af eekten af medarbejderrelaterede

politikker

Sparekassen sporer eekten af Politik for sund

virksomhedskultur via en række spørgsmål i

trivselsundersøgelsen. Der er dog ikke fastsat

konkrete mål for de relevante spørgsmål.

Sparekassen sporer eekten af Måltal og politik

for det underrepræsenterede køn i Sparekassen

Kronjyllands ledelse i forbindelse med den årlige

opgørelse af måltallene samt bestyrelsens revi-

dering og opfølgning på de fastsatte måltal.

Nøgletal for Sparekassens medarbejdere

Kontrakttype Kvinde Mand Andet Ikke oplyst I alt

Antal ansatte 486 433 Finder ikke anvendelse 0 919

Antal fastansatte 473 411 Finder ikke anvendelse 0 884

Antal midlertidigt ansatte 12 18 Finder ikke anvendelse 0 30

Antal ansatte med ikke-garanterede timer 1 4 Finder ikke anvendelse 0 5

Tabel 17. Opgørelse af antal ansatte efter kontrakttype, opdelt efter køn.

Antal ansatte er opgjort som et gennemsnit for hele rapporteringsperioden. Da Sparekassen har øget antallet af fastansatte hen over

året, er det samlede antal fastansatte ultimo 2024 højere end det gennemsnitlige antal fastansatte for 2024. Antallet af midlertidigt

ansatte og ansatte med ikke-garanterede timer er stabilt hen over året.

| Årsrapport 2024

Karakteristika for Sparekassens ansatte

Ansatte, der har forladt Sparekassen i løbet af rapporteringsperioden 99 11 %

Mangfoldighedsparametre

Kønsfordelingen på øvrige ledelsesniveauer

Kvinder 2 18 %

Mænd 9 82 %

Fordelingen af ansatte efter aldersgruppe

Ansatte under 30 år 119 13 %

Ansatte i aldersgruppen 30-50 år 472 51 %

Ansatte over 50 år 328 36 %

Passende aﬂønning

Andel af ansatte, der modtager en passende aﬂønning i overensstemmelse med gældende

overenskomst

100 %

Sundheds- og sikkerhedsindikatorer

Andel af ansatte, der er omfattet af den lovpligtige arbejdsmiljøorganisation 100 %

Antal dødsfald som følge af arbejdsrelaterede skader eller arbejdsrelateret dårligt helbred 0

Antal og rate

af arbejdsrelaterede skader, der kan registreres 0 0

Indikatorer for vederlag

Forskellen mellem kvindelige og mandlige ansattes gennemsnitlige lønniveau, angivet i procent

17 %

Lønforskel mellem direktionen og medarbejdere opgjort som en samlet årlig vederlagsratio

10,7

Tabel 18. Øvrige medarbejderoplysninger.

Andelen af ansatte, der modtager en passende aﬂønning, er opgjort som andelen af ansatte, der er omfattet af den gældende

overenskomst mellem Finans Danmark og Finansforbundet, da kollektive overenskomster er en anvendelig indikator for passende

aﬂønning. Alle Sparekassens medarbejdere er omfattet af overenskomsten. Dermed er andelen af ansatte, der modtager en passende

aﬂønning, 100 %.

Den kønsbestemte lønforskel er korrigeret for forskelle mellem kvinder og mænd i arbejdstid, men ikke anciennitet, uddannelse,

stillingstype, personaleledelse og andre faktorer, som også har betydning for lønniveauet. En del af forklaringen på den opgjorte

lønforskel mellem kvinder og mænd i Sparekassen skal findes i, at beregningen ikke tager højde for disse forskelle.

Som beskrevet i afsnittet ”Medarbejderrelaterede tiltag og sporing af eekten af dem” på side 69 har Sparekassen i 2024 udviklet et

fundament for at kunne beregne den korrigerede lønforskel mellem kvinder og mænd og dermed, i hvor høj grad der er lige løn for lige

arbejde i Sparekassen.

To niveauer under bestyrelsen. I Sparekassen er det direktionen og Forretningskomiteen.

Raten angiver antallet af arbejdsrelaterede skader pr. 500 fuldtidsansatte over en periode på et år.

Procentsatsen er et udtryk for, hvor meget højere mandlige ansattes gennemsnitlige løn er end kvindelige ansattes.

Direktionens løn indgår også i opgørelsen.

Vederlagsratioen er et udtryk for, hvor mange gange højere direktionens løn er end medianlønnen blandt samtlige, øvrige

medarbejdere i Sparekassen.

Der er i rapporteringsperioden ikke foretaget registreringer af evt. tilfælde af diskriminerende behandling og chikane.

Vi vil fremadrettet arbejde på at kunne registrere evt. tilfælde heraf.

Kollektive overenskomsters dækning Arbejdsmarkedsdialog

Dæknings-

sats

Samlet procentdel af ansatte, der er omfattet

af overenskomster, rapporteret for hvert land,

hvor Sparekassen har en betydelig beskæftigelse

Samlet procentdel af ansatte, der er dækket af

arbejdstagerrepræsentanter, rapporteret for hvert land,

hvor Sparekassen har en betydelig beskæftigelse

I EØS Udenfor EØS I EØS

0-19 % -

Sparekassen har

ingen ansatte udenfor

EØS

20-39 % - -

40-59 % - -

60-79 % - -

80-100 % Danmark Danmark

Tabel 19. Kollektiv overenskomstdækning og social dialog. Alle medarbejdere i Sparekassen er omfattet af overenskomsten, der er

indgået mellem Finans Danmark og Finansforbundet. Se mere i afsnittet ”Fælles overenskomst” på side 65.

Hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på menneskerettighederne

Antal tilfælde af diskriminerende behandling, herunder chikane, der er rapporteret i

rapporteringsperioden

Ikke registreret

Antal indberetninger til whistleblowerordning 0

Samlet beløb for bøder, sanktioner og skadeserstatning som følge af indberetninger til

whistleblowerordning, angivet i DKK

0 kr.

Antal alvorlige menneskerettighedshændelser og -tilfælde i egen arbejdsstyrke 0

Samlet beløb for bøder, sanktioner og skadeserstatning som følge af alvorlige menneske

rettighedshændelser i egen arbejdsstyrke, angivet i DKK

0 kr.

Tabel 20. Opgørelse af hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på menneskerettighederne

| Årsrapport 2024

Anvendte principper

Nøgletallene for Sparekassens medarbejdere

er udarbejdet med udgangspunkt i ESRS S1,

herunder oplysningskravene S1-6, S1-8, S1-9,

S1-10, S1-14, S1-16 og S1-17 samt dertilhørende

anvendelseskrav.

Antal ansatte

Antallet af ansatte er opgjort på baggrund af

informationer fra Sparekassens lønsystem.

Antallet er opgjort som antal personer (ikke FTE)

ved udgangen af hver måned omregnet til et

gennemsnit for hele rapporteringsperioden.

Medarbejdernes køn og alder er opgjort med

udgangspunkt i medarbejdernes CPR-numre, som

fremgår af lønsystemet. Der anvendes ikke neu-

tralt køn i Danmark, og dermed finder kategorien

”Andet” ikke anvendelse.

Medarbejdernes kontrakttype er registreret i

Sparekassens HR-system. Fastansatte er medar-

bejdere uden kontraktudløb. Midlertidigt ansatte

er medarbejdere med kontraktudløb på en fast-

sat dato, mens ansatte med ikke-garanterede

timer er medarbejdere, som ikke er garanteret et

minimum eller et fast antal arbejdstimer.

Passende aﬂønning og kollektiv

overenskomstdækning

Det fremgår af overenskomsten indgået mellem

Finans Danmark og Finansforbundet, at alle med-

arbejdere med en ugentlig arbejdstid på over 8

timer og en ansættelsesperiode på mere end en

måned er omfattet af overenskomsten. Derud-

over er medarbejdere med en ugentlig arbejdstid

på 8 timer eller derunder samt medarbejdere

med en midlertidig ansættelse på en måned eller

derunder sikret minimumsrettigheder omkring

mindsteløn.

Social dialog

Sparekassens arbejdsmiljørepræsentanter står til

rådighed for alle ansatte i Sparekassen. Dermed

er andelen af medarbejdere, der er dækket af ar-

bejdstagerrepræsentanter, 100 %. Derudover står

Sparekassens tillidsrepræsentanter til rådighed

som f.eks. bisiddere for alle medarbejdere.

Da Sparekassen ikke har aktiviteter eller ansatte

i andre lande end Danmark, er Sparekassen ikke

omfattet af direktivet om europæiske sam-

arbejdsudvalg, og dermed eksisterer der ikke en

aftale med de ansatte om repræsentation ved

EWC, SE eller SCE.

Sundheds- og sikkerhedsindikatorer

Alle medarbejdere i Sparekassen er omfattet af

arbejdsmiljøorganisationen.

Antallet af arbejdsrelaterede skader samt

dødsfald som følge af arbejdsrelaterede skader

og arbejdsrelateret dårligt helbred registreres

af Sparekassens HR-afdeling, som ligeledes

anmelder arbejdsrelaterede skader og dødsfald

til myndighederne.

Indikatorer for vederlag

Den kønsbestemte lønforskel og den samlede

årlige vederlagsratio er opgjort på baggrund af

informationer fra Sparekassens lønsystem.

Den kønsbestemte lønforskel i procent er bereg-

net som den gennemsnitlige bruttotimeløn for

mandlige ansatte fratrukket den gennemsnitlige

bruttotimeløn for kvindelige ansatte divideret

med den gennemsnitlige bruttotimeløn for

mandlige ansatte. Beregningen omfatter alle

ansattes bruttotimeløn inkl. direktionens.

Den samlede årlige vederlagsratio er beregnet

som forholdet mellem den højest lønnede person

i Sparekassen (direktionen) og medianen af det

samlede årlige vederlag for alle ansatte (undtagen

den højest lønnede person).

I beregningen af de ansattes bruttotimeløn

og den samlede årlige vederlagsratio indgår

følgende:

• grundløn, dvs. summen af garanteret, kort-

fristet og ikkevariabel kontant kompensa-

tion

• kontantydelser, dvs. summen af grundlønnen

og kontantydelser, bonusser, provisioner,

kontanthandel og andre former for variable

kontantbetalinger

• naturalydelser såsom biler, privat sygeforsik-

ring, livsforsikring og velfærdsprogrammer

• direkte aﬂønning, dvs. summen af kontant-

ydelser og naturalydelser.

Hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på

menneskerettighederne

Antal tilfælde af diskriminerende behandling og

chikane registreres ikke på nuværende tidspunkt.

Indberetninger til Sparekassens whistleblower-

ordning varetages af Sparekassens compliance-

funktion samt intern revision.

Sager vedrørende alvorlige menneskerettig-

hedshændelser og -tilfælde i egen arbejdsstyrke

varetages af Sparekassens juridiske afdeling.

Oplysninger om bødebeløb, økonomiske sanktio-

ner og skadeserstatning er opgjort på baggrund

af informationer fra Sparekassens regnskabs-

system.

Sparekassen udbetaler ikke bonusser, provisioner eller lignende engangsvederlag, der er relateret til foruddefinerede resultater, præstationer eller målsætninger, eller som har karakter af incitamentsaﬂønning. Der kan i ekstraordinære tilfælde udbetales engangsvederlag i

tilfælde af store arbejdsbyrder eller ekstraordinære indsatser, hvis disse lever op til en række kriterier, der er fastsat i Sparekassens løn- og pensionspolitik.

| Årsrapport 2024

Kunder

I Sparekassen Kronjylland er vi her for at være til

gavn og glæde for vores kunder. Vi vil med vores

viden og produkter gøre en positiv forskel for

vores kunder og hjælpe dem med at få det bed-

ste ud af deres økonomi. Derfor ønsker vi også

langvarige relationer med vores kunder – helst

gennem hele livet. Og vi ønsker at bidrage til, at

den enkelte kunde får bedre økonomiske mu-

ligheder og oplever økonomisk tryghed, hvilket

også er en del af vores fem kundeløfter.

Samtidig ønsker vi at drive Danmarks bedste

pengeinstitut i balance. Det betyder, at Spare-

kassen altid skal være en rigtig god forretning,

der både er kendt for gode finansielle resultater

og er respekteret for den måde, som vi driver

vores forretning på.

Sparekassens væsentlige indvirkning i forhold

til kunder

I dobbeltvæsentlighedsanalysen blev der identi-

ficeret en række indvirkninger og risici i relation

til emnet ”Forbrugere og slutbrugere”, men kun

én indvirkning blev vurderet væsentlig. Denne

indvirkning er beskrevet i tabel 21, og rapporte-

ringen for ESRS S4 tager udgangspunkt i denne

indvirkning.

Indvirkningen er identificeret i forbindelse med

underemnet ”Social inklusion af forbrugere og/

eller slutbrugere”, men der rapporteres på alle

relevante, obligatoriske oplysningskrav under

ESRS S4, da kravene går på tværs af underemner.

Kunderelaterede politikker

I Sparekassen har vi en lang række politikker

og retningslinjer, der sikrer vores kunder, når de

anvender vores produkter og services, ligesom vi

har en lang række politikker og procedurer, der

sikrer Sparekassen mod de risici, der er ved at

drive finansiel virksomhed.

I det følgende har vi valgt at beskrive de væsent-

ligste politikker og retningslinjer på området.

Tilsammen giver de en forståelse for, hvordan

Sparekassen håndterer de indvirkninger, som

Sparekassens produkter og services har på vores

kunder, samt de tilknyttede risici og muligheder.

Politik for produktgodkendelse

Sparekassens politik for produktgodkendelse

fastsætter de overordnede rammer for styring

og godkendelse af finansielle produkter og

tjenesteydelser samt forsikringsprodukter i

Sparekassen.

Politikken beskriver blandt andet procedurerne

for produktgodkendelse, produktstyring, rap-

portering samt distributionskontrol, herunder

hvordan Sparekassen skal inddrage kundernes

interesser i produktudviklingen og udarbejde de-

taljerede målgruppebeskrivelser, der afgrænser,

hvilke kundetyper produkterne kan tilbydes, og

hvilke de ikke kan tilbydes.

Formålet med politikken er at sikre, at alle

produkter lever op til både interne krav og

gældende lovgivning, og at de ikke har negative

virkninger for kunderne eller udgør en risiko for

Sparekassen.

Juridisk afdeling er overordnet ansvarlig for

produktstyring i Sparekassen.

Politikker for rådgivning og betjening af

privat- og erhvervskunder

Sparekassens politikker for rådgivning og be-

tjening af privat- og erhvervskunder fastsæt-

ter rammerne for Sparekassens kundedialog

og beskriver håndteringen af de forskellige

kundesegmenter i forhold til kontakt, rådgivning

og opfølgning.

Formålet med politikkerne er at understøtte

Sparekassens strategiske mål om at være i top

3 på kundetilfredshed/-loyalitet i EPSI’s årlige

måling af kundetilfredshed i finanssektoren.

Sparekassens afdeling for Forretningsudvikling

er ansvarlig for politikkerne.

Regler og retningslinjer for god skik

Regler og retningslinjer for god skik beskriver

reglerne for Sparekassens handelspraksis og

rådgivning til vores privat- og erhvervskunder.

Reglerne beskriver blandt andet, at Sparekassens

markedsføring ikke må være vildledende eller

forvride den økonomiske adfærd hos forbrugerne,

og at Sparekassens rådgivning skal tilgodese

kundernes interesser og give dem et godt grund-

lag at træe beslutninger ud fra. Reglerne be-

skriver desuden, at Sparekassens rådgivning skal

være relevant, retvisende og fyldestgørende, så

kunden får et overblik over fordele og risici ved

de forskellige finansielle produkter. Det gælder

særligt risici i forbindelse med lån med variabel

rente, nedsparingslån samt afdragsfrie lån,

ligesom Sparekassen har en særlig forpligtelse

til at sikre, at kunderne bliver tilbudt rådgivning

i forbindelse med strukturerede lån og tegning af

garantkapital.

Juridisk afdeling er ansvarlig for reglerne for god

skik i Sparekassen.

Kreditpolitik

Sparekassens kreditpolitik fastsætter rammerne

for de kreditrisici, som Sparekassen ønsker at på-

tage sig, samt håndteringen og styringen af disse.

Værdi-

kædeled

Væsentlig

indvirkning, risiko

eller mulighed

Beskrivelse

Social inklusion af forbrugere og/eller slutbrugere

Positiv

indvirk-

ning

Egen drift Adgang til finansielle

produkter og services

Som pengeinstitut stiller vi finansielle produkter og services til

rådighed for vores kunder, så de kan drive virksomhed, få udbetalt

løn og oentlige ydelser, foretage betalinger, foretage investeringer

og under visse betingelser få finansiering, ligesom de har adgang til

økonomisk rådgivning via en personlig rådgiver.

Tabel 21. Oversigt over Sparekassens væsentlige indvirkning indenfor emnet ”Forbrugere og slutbrugere”

| Årsrapport 2024

Politikken beskriver blandt andet Sparekassens

kreditrisikoprofil, produkttilbud, prissætning

og bevillingsbeføjelser samt håndteringen af

forskellige kundegrupper. Endeligt beskriver

kreditpolitikken procedurerne for kunde- og

kreditopfølgninger samt Sparekassens interne

kontrol- og kvalitetssikringssystem.

Kreditpolitikken godkendes af Sparekassens

bestyrelse, mens områdedirektøren for Kredit er

ansvarlig for overholdelse af politikken.

Sparekassens menneskerettighedspolitiske

forpligtelser

Sparekassens menneskerettighedspolitiske

forpligtelser er at undgå at forårsage negative

indvirkninger på vores kunders menneske- og

arbejdstagerettigheder igennem de finansielle

produkter, vi tilbyder, og at håndtere sådanne

indvirkninger, hvis de opstår.

Ifølge FN’s Principper for Menneskerettigheder og

Erhvervsliv samt ILO’s erklæring om grundlæg-

gende principper og rettigheder på arbejdet kan

overtrædelser af menneske- og arbejdstager-

rettighederne f.eks. være forskelsbehandling,

uretmæssig indblanding i private forhold samt

krænkelser af retten til ytringsfrihed, retfærdig

behandling ved en uafhængig og upartisk dom-

stol og en tilstrækkelig levefod.

I Sparekassen er disse rettigheder sikret via de

politikker og retningslinjer, der er beskrevet på

side 74, samt via vores vilkår og betingelser for

håndtering af persondata. Overvågningen af, om

Sparekassen overholder disse forpligtelser, sker

via de arbejdsgange, der understøtter disse poli-

tikker og retningslinjer. Derudover har kunderne

mulighed for at klage via Sparekassens klage-

funktion, ligesom de kan give deres synspunkter

til kende via løbende tilfredshedsundersøger, se

mere i afsnittet ”Kundedialog” nedenfor. Derud-

over kan Sparekassen medarbejdere rapportere

manglende overholdelse af forpligtelserne via

Sparekassens whistleblowerordning.

Kundedialog

I Sparekassen inddrager vi kundernes perspek-

tiver i beslutninger og aktiviteter via kunde-

tilfredshedsundersøgelser. Vores strategiske mål

om at være i top 3 på kundetilfredshed/-loyalitet

er knyttet til ratingbureauet EPSI, der udarbejder

uafhængige kundetilfredshedsundersøgelser i

bl.a. finanssektoren.

EPSI’s kundetilfredshedsundersøgelse er baseret

på interviews med en lang række privat- og

erhvervskunder i Danmark og afdækker bl.a.

kundernes opfattelse af deres banks image,

hvilke forventninger de har til deres bank, om

bankens produkter og services lever op til disse

forventninger, og om kunderne oplever at få

værdi for pengene.

Som et supplement til EPSI’s kundetilfredsheds-

undersøgelse udsender Sparekassen også løbende

spørgeskemaundersøgelser til vores privat- og

erhvervskunder, kaldet relationsmålinger. Rela-

tionsmålingerne har til formål at afdække, hvor

tilfredse vores kunder er med Sparekassen samt

vores produkter og services, hvordan den direkte

kontakt til Sparekassens medarbejdere opleves,

| Årsrapport 2024

og om kunderne har haft grund til at klage.

Derudover udsender vi mødeevalueringer efter

afholdte kundemøder, som den enkelte rådgiver

bruger til læring.

Det er områdedirektøren for Forretningsudvikling,

der er ansvarlig for at sikre, at resultaterne

af EPSI’s kundetilfredshedsundersøgelse og

relationsmålingerne inddrages i Sparekassens

overordnede kundeindsatser. Derudover er

afdelings direktørerne i de enkelte afdelinger – i

samråd med områdedirektøren i deres område

– ansvarlige for at sikre, at resultaterne af de

enkelte afdelingers relationsmålinger og møde-

evalueringer bliver anvendt.

Resultat af EPSI 2024

EPSI’s årlige måling af kundetilfredshed viste i

2024, at Sparekassen har de mest tilfredse privat-

og erhvervskunder i finanssektoren. I under-

søgelsen af privatkundernes kundetilfredshed

scorer Sparekassen især højt på parametre som

kundefokus, pålidelighed og værdiskabende råd-

givning, ligesom kunderne giver udtryk for, at de

føler sig værdsatte som kunder i Sparekassen.

Billedet går igen, når man ser på undersøgelsen

af erhvervskundernes kundetilfredshed. Her

scorer Sparekassen især højt på parametre som

kundefokus, pålidelighed, og at det er nemt at

være kunde i Sparekassen, ligesom erhvervs-

kunderne også giver udtryk for, at de føler sig

værdsatte som kunder.

Generelt oplever både privat- og erhvervskun-

derne, at Sparekassens produkter og services

lever op til deres forventninger, og at de får

værdi for pengene.

Kundernes mulighed for at rejse kritik og klage

I Sparekassen ønsker vi tætte og langvarige rela-

tioner med vores kunder. Derfor er vores tilgang til

håndteringen af kritik og uenigheder, at vi forsøger

at løse disse, hvor de er opstået. Vi opfordrer såle-

des vores kunder til at kontakte den afdeling, de er

tilknyttet, hvis de mener, at vi har gjort noget for-

kert, eller der er sket en fejl. Her vil medarbejderne

i afdelingerne i samarbejde med kunden forsøge at

finde en løsning på det aktuelle problem.

Hvis det viser sig, at kunden ikke er tilfreds med

håndteringen af problemet eller ikke ønsker at

kontakte den pågældende afdeling, er kunden

altid velkommen til at kontakte Sparekassens

klageansvarlig og klage. Hvis kunden får et

afslag eller ikke er tilfreds med den klageansvar-

liges svar, kan kunden derefter klage til Det

finansielle ankenævn.

Hvis en kunde giver udtryk for, at de er util-

fredse med Sparekassen, har vi pligt til at oplyse

dem om muligheden for at klage til Sparekassens

klageansvarlig, ligesom vi oplyser om klagemu-

lighederne på Sparekassens hjemmeside.

I Sparekassen vurderer vi blandt andet, om vores

håndtering af fejl, kritik og klager er tilfredsstil-

lende via vores relationsmålinger, hvor kunderne

bliver spurgt til, om de har haft grund til at klage

over Sparekassen, og hvordan deres klage blev

behandlet. Derudover sker der en evaluering af

de enkelte klagesager.

Klageansvarlig

Det er Sparekassens juridiske afdeling, der er an-

svarlig for behandlingen af kundeklager, og den

klageansvarlige kan kontaktes via mail eller brev.

Retningslinjerne for behandling af kundeklager

er beskrevet i en procedure, der er tilgængelig

på Sparekassens intranet. Proceduren beskriver

blandt andet, hvordan Sparekassen håndterer

kundeklager – både i den enkelte afdeling, og

når den klageansvarlige modtager en klage – og

at privatkunder har mulighed for at indbringe

en klage for det finansielle ankenævn, hvis de

er uenige i resultatet af Sparekassens klage-

behandling.

Derudover beskriver proceduren, hvordan Spare-

kassen håndterer klager, der indbringes for

Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden samt

Datatilsynet. Udover den beskrevne procedure

har Sparekassen ikke yderligere politikker for

beskyttelse af enkeltpersoner i forbindelse med

klager.

Alle kundeklager registreres i Sparekassens

interne systemer, hvor de indberettes som en

operationel risiko, ligesom Sparekassens juridiske

afdeling samt afdelingen for Risikoanalyse

vurderer, om de indberettede forhold udgør en

risiko, som kræver nye arbejdsgange eller tiltag

for at sikre, at den samme situation ikke opstår

igen. Derudover indberetter Sparekassens juridiske

afdeling hvert år antallet af klager til Finans-

tilsynet, ligesom der udarbejdes kvartalsvise

oversigter til brug for blandt andet Sparekassens

A-beredskab samt ekstern revision.

Kunderelaterede tiltag og sporing

af eekten af dem

Høj kundetilfredshed er et vigtigt strategisk

fokusområde i Sparekassen, og et mål i Spare-

kassens strategi er, at vi skal være i top 3 på

kundetilfredshed/-loyalitet i EPSI’s årlige måling

af kundetilfredshed i finanssektoren. Dette

målepunkt er udgangspunktet, når vi vurderer

eekten af vores kunderelaterede tiltag.

I det følgende vil vi beskrive de vigtigste tiltag,

der er igangsat for at sikre en høj kundetilfreds-

hed. Der er ikke fastsat konkrete mål for de

enkelte tiltag.

Kompetent og proaktiv rådgivning

Høj kundetilfredshed kommer af gode kunde-

oplevelser, hvor kunderne oplever, at de får

økonomisk tryghed via kompetent og proaktiv

rådgivning. Fundamentet for dette bygger på to

tiltag:

• Sparekassens fem kundeløfter, der lover

kunderne, at de får økonomisk tryghed,

hurtigt svar, ﬂere muligheder, proaktiv råd-

givning og høj tilgængelighed. Kundeløfterne

er et tiltag, der er fastsat i Sparekassens

strategi, og som vi kontinuerligt arbejder på.

Formålet med kundeløfterne er at fortælle,

hvad kunderne kan forvente af Sparekassen

og derigennem at sikre den gode kundeople-

velse og øge kundetilfredsheden.

• Proaktiv og uopfordret rådgivning. Tiltaget

er fastsat i Sparekassens politikker for råd-

givning og betjening af privat- og erhvervs-

| Årsrapport 2024

kunder og indebærer, at Sparekassens

rådgivere proaktivt kontakter kunderne

og med udgangspunkt i deres aktuelle

situation afdækker deres ønsker og behov.

Formålet med den tætte dialog er at opnå

en stærk relation til kunderne og sammen

med kundeløfterne at sikre kunderne den

rette rådgivning. Tiltaget blev lanceret i 2023

i forbindelse med Sparekassens strategi og

iværksat i 2024. Tiltaget fortsætter i 2025.

Lokalt og nationalt engagement

Udover de kunderelaterede tiltag støtter og en-

gagerer Sparekassen sig også bredt i samfundet,

blandt andet via Gavefonden, Garant-millionen,

sponsorater, arrangementer og deltagelse i net-

værksgrupper.

Vi har en stor forankring i de lokalområder, hvor

vi driver afdelinger, og vi er en engageret og

aktiv del af områdets udvikling, hvor vi bidrager

med sponsorater og donationer indenfor områder

som idræt, kultur og samfund. De lokale spon-

sorater har til formål at gøre en aktiv forskel i

lokalsamfundene, og derfor er de ﬂeste spon-

sorater også forankret og styret i den enkelte

afdeling.

Gavefonden

Sparekassens gavefond har igennem mange

år støttet foreninger og initiativer i de

lokalsamfund, hvor Sparekassen har sine

kunder. Gavefonden uddeler hvert år

donationer til formål, der understøtter

fællesskaber.

I 2024 har Sparekassens gavefond givet 85

donationer i størrelsesordenen 3.000 til

60.000 kroner. Modtagerne har været

idræts- og kulturforeninger, aktivitetshuse,

sociale hjælpeorganisationer, velgørenheds-

arrangementer m.ﬂ.

Garant-millionen

Hvert år uddeler Sparekassen sammen med

vores garanter penge fra Garant-millionen.

Hver uddeling har fokus på et bestemt

tema, og det er Sparekassens garanter, der

kan indstille organisationer og foreninger

til en donation.

I 2024 har 20 foreninger og organisationer

fået en donation fra Garant-millionen, og

donationerne udgjorde fra 9.200 kroner til

107.600 kroner.

| Årsrapport 2024

Virksomhedsadfærd

Ordentlighed og ansvarlighed er to vigtige

nøgleord for Sparekassen, og som en del af den

finansielle sektor har vi vidtrækkende forplig-

telser i forhold til aktivt at bekæmpe hvidvask,

korruption, terrorfinansiering, skatteunddragelse

og andre former for økonomisk kriminalitet.

Denne store samfundsopgave tager vi meget

alvorligt, og vi arbejder tæt sammen med myn-

dighederne for at forhindre økonomisk krimina-

litet, ligesom vi har et stort fokus på at sikre en

sund og ansvarlig virksomhedskultur internt i

Sparekassen.

Sparekassens væsentlige indvirkninger

i forhold til virksomhedsadfærd

I dobbeltvæsentlighedsanalysen blev der identi-

ficeret en række væsentlige indvirkninger, risici

og muligheder i relation til emnet ”Virksomheds-

adfærd”. For overskuelighedens skyld er der dog

foretaget en sammenskrivning af disse, og derfor

fremgår kun de to væsentligste indvirkninger

af tabel 22. Rapporteringen for ESRS G1 tager

udgangspunkt i disse indvirkninger.

Der er desuden udelukkende identificeret væ-

sentlige indvirkninger for to af underemnerne

under ESRS G1. Det drejer sig om underemnerne

”Virksomhedskultur” og ”Korruption og bestik-

kelse”. Rapporteringen tager derfor udelukkende

udgangspunkt i disse underemner.

Politik for sund virksomhedskultur

Sparekassens politik for sund virksomhedskultur

fastlægger rammerne for en sund og ansvarlig

virksomhedskultur og er med til at sikre, at både

Sparekassen og den enkelte medarbejder lever

op til de høje etiske krav, vi stiller.

Politikken beskriver, hvilken kultur, hvilke

værdier og hvilken adfærd Sparekassen ønsker,

at alle medarbejdere efterlever, herunder at

Sparekassen ønsker en åben kultur, hvor med-

arbejderne føler sig trygge ved at henvende sig

til ledelsen, hvis de oplever kritisable forhold,

eller hvis de får kendskab til eller mistanke om

lovovertrædelser eller uetiske forhold.

Politikken beskriver desuden Sparekassens

adfærdskodeks ”Opfør dig ordentligt”, der præci-

serer Sparekassens forventninger til den enkelte

medarbejders adfærd, herunder:

• at Sparekassens medarbejdere efterlever

lovgivningen, markedsstandarder og interne

regelsæt

• at Sparekassens medarbejdere undgår

enhver form for korruption og bestikkelse,

hvad enten det drejer sig om økonomisk

udnyttelse eller uetiske aftaler

• at Sparekassens medarbejdere ikke giver el-

ler modtager personlige gaver, som kan give

interessekonﬂikter

• at Sparekassens medarbejdere er særligt op-

mærksomme på at overholde Sparekassens

forpligtigelser i henhold til hvidvaskregule-

ringen herunder overvågning af mistænkelig

adfærd og transaktioner, ulovlige penge-

strømme, terrorfinansiering og anden økono-

misk kriminalitet

• at Sparekassens medarbejdere overholder

deres tavshedspligt, beskytter fortrolige og

personfølsomme oplysninger og aldrig vide-

regiver fortrolige oplysninger til tredjemand

uden ejerens samtykke.

Politik for sund virksomhedskultur er obligatorisk

læsning for alle nye medarbejdere i Sparekassen

som et led i deres onboardingforløb. Desuden skal

alle eksisterende medarbejdere genlæse politik-

ken hvert andet år. Dette foregår som et obligato-

risk modul på læringsplatformen VidenBarometer.

Politikken gennemgås og opdateres mindst en

gang årligt. Sparekassens bestyrelse er ansvarlig

for fastlæggelse af politikken, mens direktionen

er ansvarlig for implementering af den. Som en

del af politikken er det beskrevet, hvordan der

føres kontrol med, at politikken efterleves.

I tillæg hertil foretages der stikprøvekontroller

og periodiske kontroller af, om Sparekassens

medarbejdere efterlever lovgivningen og interne

regelsæt. Alle mistanker om uordentlig eller

ulovlig adfærd undersøges grundigt i et samar-

bejde mellem HR og den complianceansvarlige,

der er en uafhængig funktion i Sparekassen.

Forebyggelse af korruption og bestikkelse

Sparekassen opererer alene i Danmark, som

anses for at være ét af de mindst korrupte

Governance

Værdi-

kædeled

Væsentlig

indvirkning, risiko

eller mulighed

Beskrivelse

Virksomhedskultur

Positiv

indvirkning

Egen drift Ordentlighed er en

kerneværdi i

Sparekassen

I Sparekassens værdigrundlag er beskrevet, at Sparekassens

medarbejdere altid opfører sig ordentligt og efterlever høje

etiske standarder både for deres arbejde og i deres relationer

til andre.

Korruption og bestikkelse

Potentiel,

negativ

indvirkning

Kunder Der er en risiko for,

at Sparekassen

misbruges til

hvidvask og

økonomisk

kriminalitet

Som pengeinstitut er der en risiko for, at Sparekassen bliver

misbrugt til hvidvask og økonomisk kriminalitet, hvilket går ud

over de borgere, der udsættes for økonomisk kriminalitet, og

samfundet, som udsættes for en ulovlig handling.

Tabel 22. Oversigt over Sparekassens væsentlige indvirkninger indenfor emnet ”Virksomhedsadfærd”

| Årsrapport 2024

lande i verden

. Dette udelukker dog ikke, at

Sparekassen kan blive udsat for korruption,

eller at vores medarbejdere kan benytte sig af

korruption.

Med korruption forstås blandt andet bestikkelse,

bedrageri, underslæb og afpresning og kan om-

fatte både penge og udførelsen af tjenester for at

opnå fordele som for eksempel særbehandling.

Grundlaget for Sparekassens interne anti-kor-

ruptionsindsats er Politik for sund virksomheds-

kultur, herunder Sparekassens adfærdskodeks og

beskrivelser af Sparekassens compliancekultur.

Politikken beskriver, at der arbejdes for, at

enhver aktivitet i Sparekassen er i overensstem-

melse med gældende lovgivning, markedsstan-

darder og interne regelsæt. Der udføres løbende

kontroller heraf.

For yderligere at forebygge risikoen for, at Spare-

kassens medarbejdere benytter sig af korruption,

har Sparekassen vedtaget en gavepolitik, der be-

skriver, hvordan Sparekassens medarbejdere skal

forholde sig, hvis de modtager gaver fra kunder

eller samarbejdspartnere. Formålet er at sikre,

at ingen medarbejdere bliver sat i en situation,

hvor de føler, at de står i gæld til en kunde eller

samarbejdspartner, eller føler sig forpligtet til

modydelser. Dette gælder særligt for medarbej-

dere i kundevendte funktioner. Derudover

udføres der løbende kontroller for besvigelser og

bedrageri.

Endeligt har Sparekassen en whistleblower-

ordning, hvor alle medarbejdere anonymt kan

fortælle om kritisable eller strafbare forhold,

herunder tilfælde af eller mistanke om ulovlig

adfærd eller handlinger i strid med Sparekassens

adfærdskodeks og andre interne retningslinjer.

Indberetningerne til whistleblowerordningen

varetages af den complianceansvarlige og den in-

terne revisionschef, som er medarbejdere, der er

uafhængige af forretningen, og som rapporterer

direkte til henholdsvis direktionen og Spare-

kassens bestyrelse.

Hvis Sparekassen får mistanke om lovbrud

begået af en medarbejder, og mistanken ikke er

indberettet via whistleblowerordningen, vil HR

efterforske hændelsen. De vil i det nødvendige

omfang inddrage den interne revisionschef, den

complianceansvarlige og den hvidvaskansvarlige,

der alle er uafhængige funktioner i Sparekassen.

Både Sparekassens Politik for sund virksom-

hedskultur, gavepolitikken samt whistleblower-

ordningen er tilgængelige for alle medarbejdere

via Sparekassens intranet.

Bekæmpelse af hvidvask,

terrorfinansiering og anden økonomisk

kriminalitet

Risikoen for at blive misbrugt til hvidvask, terror-

finansiering og anden økonomisk kriminalitet er et

grundvilkår for alle pengeinstitutter i Danmark og

dermed et vigtigt fokusområde for Sparekassen.

Sparekassen ønsker at bidrage aktivt til at

reducere risikoen for at blive misbrugt til

økonomisk kriminalitet og har derfor vedtaget

en hvidvask politik, der løbende tilpasses

lovgivningen, vores forretning og det aktuelle

risikobillede i samfundet. Politikken har til

formål at styre og afgrænse de risici for hvidvask

og terrorfinansiering, som Sparekassen er udsat

for, og fastlægger blandt andet retningslinjer for

kundekendskab, transaktionsovervågning,

terror- og sanktionsscreening samt håndtering

af kundeforhold og særlige kundetyper.

Hvidvaskpolitikken er desuden udmøntet i en

række regler og retningslinjer samt interne

arbejdsgange, der skal sikre, at Sparekassens

medarbejdere opdager og reagerer på mistænke-

lige forhold blandt Sparekassens kunder. Disse

interne regler og retningslinjer beskriver blandt

andet kundekendskabsprocedurer, medarbejder-

nes undersøgelses-, underretnings- og note-

ringspligt, interne kontroller, risikovurdering,

risikostyring samt uddannelse af medarbejderne.

Disse beskrivelser er tilgængelige for alle med-

arbejdere via Sparekassens intranet.

Derudover anvender Sparekassen et overvåg-

ningssystem, der overvåger transaktioner og

udsender alarmer ved mistænkelige forhold.

Systemet overvåger både kunder og medarbej-

deres transaktioner. Alle alarmer behandles som

udgangspunkt indenfor fem dage, men der sker

en automatisk vurdering af risikoen ved den

enkelte alarm, så de alarmer med højest risiko

behandles først. Hvis behandlingen af alarmen

fører til en mistanke om økonomisk kriminalitet,

foretages en underretning til SØIK. Sparekassens

hvidvaskansvarlige foretager stikprøvekontroller

af behandlingen af alarmer, herunder om medar-

bejdere har behandlet alarmer på sig selv eller på

personer eller virksomheder, som medarbejderen

har en personlig relation til.

Sparekassens direktion er overordnet ansvarlig

for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

Antal domfældelser for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse 0

Bødebeløb for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse, angivet i DKK 0 kr.

Tabel 23. Tilfælde af korruption eller bestikkelse blandt Sparekassens egne medarbejdere.

Da Sparekassen ikke har konstateret overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse blandt Sparekassens egne

medarbejdere, er der ikke foretaget yderligere tiltag til håndtering heraf.

Kilde: Transparancy International

| Årsrapport 2024

siering. Sparekassens hvidvaskansvarlige har

fuldmagt til at træe beslutninger på vegne

af Sparekassen i forhold til interne politikker,

procedurer og kontroller. Den hvidvaskansvarlige

rapporterer direkte til direktionen og bestyrelsen.

Uddannelse i bekæmpelse af korruption,

bestikkelse og hvidvask

Alle Sparekassens medarbejdere uddannes løbende

for at fremme en ansvarlig virksomhedskultur og

for at leve op til både Sparekassens og den enkelte

medarbejders forpligtelse til at være opmærksom

på og kunne håndtere mistænkelige forhold kor-

rekt. Dette sker med udgangspunkt i Politik for

sund virksomhedskultur samt Hvidvaskpolitikken.

I tabel 24 er en oversigt over andelen af medarbej-

dere, der har gennemført uddannelse i henholdsvis

sund virksomhedskultur og anti-hvidvask i 2024.

Sparekassen gennemfører ikke fysisk undervis-

ning i AML, men udsender løbende e-lærings-

moduler tilpasset de enkelte jobfunktioner, der

skal styrke medarbejderne i forebyggelse og be-

kæmpelse af især hvidvask og anden økonomisk

kriminalitet. Der kræves som minimum uddan-

nelse i AML hvert andet år for alle medarbejdere,

herunder risikofunktioner, samt bestyrelses-

medlemmer. Derudover kan der løbende komme

aktuelle cases, som kræver træning.

Det er udelukkende nyansatte medarbejdere, der

modtager fysisk undervisning i virksomhedskultur.

Der er i 2024 indført retningslinjer for, at eksiste-

rende medarbejdere hvert andet år skal gennem-

føre online undervisning i virksomhedskultur. Det

forventes derfor, at en større andel af medar-

bejderne de kommende år vil gennemføre online

undervisning i Sparekassens virksomhedskultur.

Sparekassens bestyrelsen gennemfører ikke

uddannelse i Sparekassens virksomhedskultur,

da bestyrelsen er ansvarlig for fastlæggelse af

Politik for sund virksomhedskultur, som under-

visningen bygger på.

Anvendte principper

Opgørelsen af tilfælde af korruption eller bestik-

kelse blandt Sparekassens egne medarbejdere er

udarbejdet med udgangspunkt i ESRS G1, oplys-

ningskrav G1-4. Opgørelsen er foretaget af Spare-

kassens juridiske afdeling sammenholdt med

informationer i Sparekassens regnskabssystem.

Opgørelsen af antal medarbejdere, der har mod-

taget undervisning i anti-hvidvask og Spare-

kassens virksomhedskultur er udarbejdet med

udgangspunkt i ESRS G1, oplysningskrav G1-3 og

dertilhørende anvendelseskrav.

Medarbejdere i risikofunktioner er defineret som

medarbejdere med direkte kundekontakt. Det vil

sige medarbejdere ansat i afdelingsnettet samt

medarbejdere i specialistfunktioner, der involve-

rer kunderådgivning, f.eks. investeringsrådgivere,

formuerådgivere og pensionskonsulenter.

Fysisk undervisning er defineret som undervis-

ning, hvor medarbejdere og underviser er fysisk

til stede i samme lokale. Opgørelsen af antal

deltagere til fysisk undervisning i virksomheds-

kultur er opgjort på baggrund af registrering af

antal tilmeldte til Sparekassens onboardingforløb

for nye medarbejdere.

Online undervisning er e-læringsmoduler gen-

nemført via VidenBarometer. Opgørelsen af

antal deltagere er opgjort på baggrund af data

fra VidenBarometer over medarbejdere, der har

gennemført modulerne Hvidvask 2.0 og Sund

Virksomhedskultur.

Den procentvise uddannelsesdækning er opgjort

som antal personer (ikke FTE), der har været an-

sat i løbet af rapporteringsperioden, på baggrund

af informationer fra Sparekassens lønsystem.

Alle medarbejdere Heraf

risikofunktioner

Bestyrelsen

Uddannelsesdækning Antal Andel Antal Andel Antal

Modtagere af undervisning i AML

839 81 % 494 90 % 6

Modtagere af undervisning i virksomhedskultur

195 19% 99 18 % -

Leveringsmåde Antal Antal Antal

Fysisk undervisning i AML - - -

Fysisk undervisning i virksomhedskultur 183 94 -

Online undervisning i AML 839 494 6

Online undervisning i virksomhedskultur 177 89 -

Tabel 24. Opgørelse af antal medarbejdere, der har modtaget undervisning i anti-hvidvask og Sparekassens virksomhedskultur.

Risikofunktioner er defineret som medarbejdere med direkte kundekontakt. Det vil sige medarbejdere, der er ansat i Sparekassens filialer, samt specialister, der inddrages i kunderådgivningen.

Opgørelsen af bestyrelsesmedlemmer medtager ikke de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, da de modtager undervisning i AML, som er tilpasset deres jobfunktion.

AML står for Anti-Money Laundering og er Sparekassens indsats målrettet bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet. Undervisningen omfatter uddannelse i Sparekassens Hvidvaskpolitik og underliggende arbejdsgange til opdagelse og

rapportering af mistænkelige forhold.

Undervisningen i virksomhedskultur omfatter undervisning i Sparekassens politik for sund virksomhedskultur, Sparekassens værdier, adfærdskodeks og procedurer for opdagelse og rapportering af mistænkelige forhold.

Note

4 Renteindtægter .....................................................................................................................................

5 Renteudgifter ........................................................................................................................................

Netto renteindtægter ...........................................................................................................................

Udbytte af aktier m.v. .....................................................................................................................

6 Gebyrer og provisionsindtægter ..........................................................................................................

Afgivne gebyrer og provisionsudgifter ..........................................................................................

Netto rente- og gebyrindtægter .........................................................................................................

7 Kursreguleringer ....................................................................................................................................

Andre driftsindtægter .....................................................................................................................

Udgifter til personale og administration ...........................................................................................

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver ....................................................

Andre driftsudgifter.........................................................................................................................

10 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. ...........................................................................

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder ....................................................................

Resultat før skat ..................................................................................................................................

11 Skat .........................................................................................................................................................

Årets resultat ........................................................................................................................................

Totalindkomst

Årets resultat ..................................................................................................................................

Værdiregulering domicilejendomme ..............................................................................................

Skat af værdiregulering domicilejendomme .................................................................................

Anden totalindkomst ......................................................................................................................

Totalindkomst ..................................................................................................................................

8, 9

2024 2023

1.906.661 1.718.199

-436.761 -258.421

1.469.900 1.459.778

55.760 18.920

662.188 668.631

-73.582 -64.360

2.114.266 2.082.969

267.413 220.921

83.367 89.989

-1.270.089 -1.102.204

-105.581 -93.599

-3.313 -3.063

-28.192 -124.463

14.387 -48.372

1.072.258 1.022.178

-236.080 -263.635

836.178 758.543

793 -2.312

-174 509

619 -1.803

836.797 756.740

| Årsrapport 2024

Sparekassen Kronjyllands koncernregnskab

KONCERN 1.000 KR.

Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse

Balance

Note

Aktiver

Kassebeholdning og anfordrings tilgodehavender hos centralbanker .......................................

12 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker ...............................................................

13 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris................................................................

14 Obligationer til dagsværdi ..................................................................................................................

15 Aktier m.v. .............................................................................................................................................

16 Kapitalandele i associerede virksomheder ........................................................................................

17 Aktiver tilknyttet puljeordninger ........................................................................................................

18 Immaterielle aktiver .............................................................................................................................

19 Grunde og bygninger i alt ....................................................................................................................

- Investeringsejendomme ..............................................................................................................

- Domicilejendomme ........................................................................................................................

- Leasingejendomme (domicil) .......................................................................................................

20 Øvrige materielle aktiver .....................................................................................................................

Aktuelle skatteaktiver ....................................................................................................................

Andre aktiver ...................................................................................................................................

Periodeafgrænsningsposter ............................................................................................................

Aktiver i alt ......................................................................................................................................

Note

Passiver

22 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker .......................................................................................

23 Indlån og anden gæld ...........................................................................................................................

Indlån i puljeordninger ....................................................................................................................

Aktuelle skatteforpligtelser ...........................................................................................................

25 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris .................................................................................

Andre passiver ..................................................................................................................................

Periodeafgrænsningsposter ............................................................................................................

Gæld i alt ................................................................................................................................................

24 Hensættelser til pensioner ..................................................................................................................

21 Hensættelser til udskudt skat ............................................................................................................

Hensættelser til tab på garantier ..................................................................................................

Andre hensatte forpligtelser ..........................................................................................................

Hensatte forpligtelser i alt .............................................................................................................

26 Efterstillede kapitalindskud ................................................................................................................

Garantkapital ....................................................................................................................................

27 Hybrid kapital ........................................................................................................................................

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode ..................................................

Opskrivningshenlæggelse ...............................................................................................................

Rente af kapital ................................................................................................................................

Overført overskud ............................................................................................................................

Egenkapital i alt ....................................................................................................................................

Passiver i alt ..........................................................................................................................................

2024 2023

4.108.088 3.709.047

552.726 270.523

25.532.129 23.572.282

10.254.296 9.237.413

1.407.472 1.345.776

216.489 215.976

1.676.373 1.522.091

34.295 38.379

431.828 395.426

81.524 47.126

250.024 260.713

100.280 87.587

217.190 228.922

13.316 0

409.008 501.055

190.847 151.848

45.044.057 41.188.738

2024 2023

1.872.352 1.376.699

30.392.296 28.548.203

1.676.373 1.522.091

0 57.053

1.020.994 872.046

1.959.467 1.393.185

28.106 31.238

36.949.588 33.800.515

11.287 10.305

152.557 157.202

20.873 25.142

25.231 21.237

209.948 213.886

698.431 697.835

1.557.960 1.452.673

99.775 249.491

155.005 150.581

3.185 2.566

54.179 65.101

5.315.986 4.556.090

7.186.090 6.476.502

45.044.057 41.188.738

| Årsrapport 2024

KONCERN 1.000 KR.

Garantkapital Hybrid kapital Reserve for

nettoopskrivning

efter den indre

værdis metode

Opskrivnings-

henlæggelse

Rente af kapital* Overført overskud I alt

1.452.673 249.491 150.581 2.566 65.101 4.556.090 6.476.502

0 0 0 619 0 0 619

0 0 14.387 0 71.868 749.923 836.178

0 0 14.387 619 71.868 749.923 836.797

0 0 0 0 -62.851 295 -62.556

0 0 0 0 -19.939 0 -19.939

105.287 -149.716 -9.962 0 0 9.677 -44.714

1.557.960 99.775 155.006 3.185 54.179 5.315.985 7.186.090

1.392.920 399.001 199.932 4.369 48.596 3.843.380 5.888.198

0 0 0 -1.803 0 0 -1.803

0 0 -48.372 0 94.907 712.008 758.543

0 0 -48.372 -1.803 94.907 712.008 756.740

0 0 0 0 -46.799 214 -46.585

0 0 0 0 -31.603 0 -31.603

59.753 -149.510 -979 0 0 488 -90.248

1.452.673 249.491 150.581 2.566 65.101 4.556.090 6.476.502

2024

Egenkapital primo .................................................................................................................................

Opskrivning efter skat .........................................................................................................................

Anden totalindkomst i alt ....................................................................................................................

Årets resultat.........................................................................................................................................

Totalindkomst i alt ................................................................................................................................

Udbetalt rente af garantkapital ..........................................................................................................

Udbetalt rente af hybrid kapital .........................................................................................................

Kapitalændring ......................................................................................................................................

Egenkapital ultimo ................................................................................................................................

* I rente af kapital udgør foreslået rente af garantkapital 52,2 mio. kr.

og hybrid kapital 2,0 mio. kr.